Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Billig varme i Stoholm

Det nye solfangeranlæg ved Stoholm skal efter planen være i drift til juli næste år. Her er det solfangere i Frederiks. Arkivfoto: Morten Dueholm.

Billig varme i Stoholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varmen er billigere end i mange år i Stoholm, og det kunne man glæde sig over på den årlige generalforsamling for Stoholm Fjernvarme.

Stoholm: Det har været et billigt varmeår for forbrugerne i Stoholm. Det konstaterer formanden for Stoholm Fjernvarme, Henry Jensen, efter at fjernvarmen tidligere på ugen holdt den årlige generalforsamling.

Her kunne de omkring 50 fremmødte glæde sig over, at varmeprisen for de 753 forbrugere har været billigere end i mange år.

- Det skyldes først og fremmest, at gasprisen er langt nede, og så har vi sparet 600.000 kroner på brændsel, fordi vi i det seneste år har haft et lejet træpillefyr som supplement til varmeproduktionen. Det er vi glade for, for vi har haft ry for at være dyre, og det passer altså ikke. Vi er billigere end både Viborg og Skive, fortæller Henry Jensen.

Gennemsnitsprisen for at varme et parcelhus på 130 kvadratmeter op var i det forløbne år 12.280 kroner og året før, hvor varmen også var billig, var det tal omkring 12.800 kroner. Forrige år satte man den faste afgift per kvadratmeter ned fra 22 kroner til  15 kroner, og det holder man fast i i det kommende år. Det samme gælder afregningsprisen på 350 kroner og målerlejen på 1500 kroner. I alt kom Stoholm Fjernvarme ud af året med et overskud på 271.000 kroner, og der er henlagt to millioner kroner til investeringer.

Nye energikilder

Og der skal investeret stort i det kommende år. Her skal der bruges mellem 35 og 40 millioner kroner på det planlagte solfanger- og halmvarmeanlæg, som et flertal sagde ja til på en ekstraordinær generalforsamling i juni.

Baggrunden er, at fjernvarmeværket skal finde alternative energikilder frem for at lave el og varme ved hjælp af gas. I 2018 mister værket nemlig et statstilskud for at stå standby til at producere el på 3,2 millioner kroner. I alt står varmeprisen for et almindeligt parcelhus i Stoholm derfor til at stige med 4000 kroner årligt, hvis ikke der findes alternative og billigere varmekilder.

Stoholm Fjernvarme har derfor fået kommunens ja til at opstille solfangere på et areal ned til Tastumvej på op til 17.000 kvadratmeter, og det er planen, at der til en start kommer godt 12.000 kvadratmeter solfangere op. Der skal også etableres en varmeakkumuleringstank med en højde på op til 20 meter, et biomassekedelanlæg med kedel på 3,5 megawatt og med et samlet areal på 2000 kvadratmeter og en skorsten på op til 30 meters højde. Det er planen, at solenergianlægget skal være i drift den 1. juli næste år.

Kvols-sag er anket

Generalforsamlingen vendte også Kvols-sagen, hvor Stoholm Fjernvarme er dømt til at betale godt 3,5 millioner kroner, en million i renter og 190.000 kroner i sagsomkostninger som efterregning for Kvols-projektet. Den afgørelse har Stoholm Fjernvarme og de to andre lokale fjernvarmeværker dog anket til Landsretten.

Generalforsamlingen forkastede i øvrigt flere forslag til at ændre vedtægterne - blandt andet at bestyrelsen skulle ned fra syv til fem medlemmer og flere andre forslag. Bagrunden var, at man ikke fandt, at der var grund til at ændre de gældende vedtægter, og at der alligevel kommer en vedtægtsændring, da det er meningen, at fjernvarmens regnskabsår skal gå fra januar til januar i fremtiden, oplyser Henry Jensen.

Til bestyrelsen var der genvalg til Henry Jensen, Ronni Christensen, Kurt Jensen og nyvalgt blev Bent Jakobsen. Næstformand Knud Lang, kasserer Harry Frandsen og sekretær Grethe Ulstrup var ikke på valg. Som suppleanter blev valgt Vagn Brogaard og Børge Sunesen.