Da jorden gav efter ved Mønsted Skole

Tina Grønbæk Lausen og Helga Glargaard (th.) ved skrænten, hvor hovedindgangen til den glemte kalkmine senere blev fundet. I baggrunden anes taget af lærerboligen, der lå tættest ved sammenstyrtningen. Foto: Uffe Salomonsen

Da jorden gav efter ved Mønsted Skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I dag er det 30 år siden, at en gammel minegang gav efter ved Mønsted Skole og efterlod et stort hul i jorden og sendte de 350 elever til midlertidige skolestuer på kroen, i hallen, i kulturhuset og flere andre steder i syv måneder.

Mønsted: - Det satte Mønsted på landkortet. Det må man sige.

Det konstaterer 78-årige Helga Glargaard fra Mønsted. For 30 år siden var hun lærer på Mønsted Skole, og var derfor midt i begivenhedernes centrum, da skolen måtte lukke i syv måneder og de 350 elever undervises i midlertidige skolestuer på Mønsted Kro, i kulturhuset, i hallen, i Feltlaboratoriet ved Mønsted Kalkgruber og på skolerne i Sparkær og Stoholm.

Årsagen var et fem gange fem meter og fire meter dybt hul, der den 21. februar 1989 - altså for nøjagtigt 30 år siden i dag - åbenbarede sig, da jorden gav efter og sank ned i en glemt minegang tæt en tidligere lærerbolig ved skolen. Dengang holdt en småbørnsgruppe på 10-12 børn til i huset, og de havde deres daglige gang, hvor hullet på opstod - blandt andet for at komme ned til en nærliggende legeplads. Heldigvis skete skredet om natten, og blev først opdaget, da lærere og elever mødte ind til undervisningen den tirsdag morgen.

I første omgang blev småbørnsgruppen flyttet til selve skolen, men nye skred, der opstod, da der blev pumpet vand og sand ned i hullet, for at finde ud af hvor stort det var, betød, at man den 28. februar besluttede at lukke skolen og sende eleverne hjem på ekstra vinterferie. Terminsprøverne for skolens 9. og 10. klasse blev med kort varsel flyttet til Østfjendshallen.

Der var ingen, der troede, at vi ville ende med at være der i syv måneder. Vi var sikre på, at vi var tilbage efter påske, men det trak altså ud.
Helga Glargaard, lærer på Mønsted Skole fra 1964 til 2001.
Helga Glargaard samlede i sin tid masser af avisartikler fra det dramatiske forløb ved Mønsted Skole i en scrapbog. Og desuden billeder fra undervisningen i de midlertidige skolestuer. Foto: Uffe Salomonsen
Helga Glargaard samlede i sin tid masser af avisartikler fra det dramatiske forløb ved Mønsted Skole i en scrapbog. Og desuden billeder fra undervisningen i de midlertidige skolestuer. Foto: Uffe Salomonsen

Midlertidige skolestuer

Den 7. marts begyndte undervisningen så igen - men altså i en række midlertidige skolestuer. De 110 elever i 0. - 3. klasse rykkede til Østfjendshallen, hvor de havde hver deres hjørne i hallen, fortæller Helga Glargaard.

- Der var ingen, der troede, at vi ville ende med at være der i syv måneder. Vi var sikre på, at vi var tilbage efter påske, men det trak altså ud. Men det førte jo anderledes undervisning med sig. Vi besøgte blandt andet lokale virksomheder, og fik lov til at så og dyrke grøntsager og den slags på et stykke jord bag Brugsen. Og de skolehaver blev noget, vi senere anlagde ved skolen også. Og jeg kan huske, at jeg havde min 2. klasse med på lejrskole i vores eget sommerhus på Mors - der skulle jo ske noget nyt en gang imellem, fortæller Helga Glargaard.

Hun møder folkebladet på Mønsted Skole, hvor også den tidligere elev Tina Grønbæk Lausen er med. I 1989 gik hun i 4. klasse og blev undervist i Kulturhuset - og det var ikke så skidt endda.

- Jeg kan huske, at Muddi Johansen, der var kogekone i Kulturhuset, stod klar med nybagt franskbrød til os, og at det var anderledes og sjovt, at undervisningen foregik der. Jeg husker det ikke som, at det var et stort drama, eller at det var noget, vi sådan var bekymrede for, siger den nu 40-årige Tina Grønbæk Lausen.

- Vi snakkede da om hullet med eleverne, også fordi der blev skrevet meget om det i aviserne. Men vi var ikke ved skolen for at se hullet, og hvor stort omfanget var, for der var jo spærret af, så maskinerne kunne arbejde. Og oven i købet vagter om natten, så folk ikke faldt i hullet eller forsøgte at komme ind i gangene. Og til sidst var vi da også ved at være godt trætte af det hul. Det var jo også en stor opgave at flytte undervisningen på den måde. Der var mange borde og materialer og alt muligt andet, der skulle flyttes, siger Helga Glargaard.

Udover de nævnte årgange var 5. og 6. klasse på Mønsted Kro, 7. klasse på Sparkær Skole, 8. klasse på Feltlaboratoriet, og 9.-10. klasserne tog turen til Stoholm Skole med de indsatte skolebusser.

Her ses et dronefoto, der viser den kløft, hvor hovedindgangen blev fundet. I kløften er der spor efter affald fra kalkbrydningen. Til højre ses lærerboligen ved skolen. Dronefoto: Allan Stensgaard
Her ses et dronefoto, der viser den kløft, hvor hovedindgangen blev fundet. I kløften er der spor efter affald fra kalkbrydningen. Til højre ses lærerboligen ved skolen. Dronefoto: Allan Stensgaard

Minegang fra 1910

Mens børn og lærere faldt til i de midlertidige rammer, blev der arbejdet hårdt på at finde ud af, hvor stort omfanget af glemte minegange var ved skolen. Og om der var fare for nye sammenstyrtninger - måske endda under selve skolebygningerne.

At der var minegange, og at de var store og omfattende stod hurtigt klart. I løbet af 1960´erne styrtede flere hundrede kvadratmeter overfladejord ned i minegange blot 50 meter fra, hvor skolen ligger i dag. Og da man byggede skolen i 1968 var det med ekstra stærkt fundament, fordi man vidste, at der kunne være minegange i området. Dette ekstra fundament var der til gengæld ikke under den lærerbolig, der lå tæt ved sammenstyrtningen. Den blev bygget i 1979 sammen med en ny tiltrængt fløj.

Teorien om årsagen til nedstyrtningen i 1989 var, at et brudt vandrør til den tidligere lærerbolig havde svækket et måske tyndt kalklag, der så gav efter. Og i tiden efter sammenstyrtningen samlede Fjends Kommune med hjælp fra ældre Mønsted-borgere oplysninger om de glemte gange.

En kunne huske at have leget i gangene, og at de var vidtstrakte. Først den 3. marts var der dog syn for sagn, da lykkedes en gravko at afdække hovedindgangen i skrænten ved skolen. Betonrør blev lagt ind, så man kunne komme indenfor, og en inskription på væggen viste, at systemet blev taget i brug i 1910. Der blev formentlig brudt kalk i gangene frem til krigens afslutning i 1945. Derefter blev minen lukket af, og indgangen blev yderligere skjult, da skolen blev bygget i 1968 og overskudsjord skovlet ud over skrænten og ned over den tildækkede hovedindgang.

Der blev hældt beton ned gennem fire tragter for at sikre skolen mod nye sammenstyrtninger. En af dem står der endnu. Foto: Uffe Salomonsen
Der blev hældt beton ned gennem fire tragter for at sikre skolen mod nye sammenstyrtninger. En af dem står der endnu. Foto: Uffe Salomonsen

Georadar og resonans

Fjends Kommune tilkaldte fra starten hjælp fra Geoteknisk Institut i Aarhus og på et senere tidspunkt kom en norsk ekspert i kortlægning af miner også ind over for at hjælpe med at kortlægge gangene. Man forsøgte sig med den helt nye georadar, men senere også med små eksplosioner, mikrofoner og resonansmålinger af lyden til at fastslå omfanget af gangene.

I forbindelse med 30-året for sammenstyrtningen har underviser og pædagogmedhjælper Carsten Christensen og serviceleder Allan Stensgaard været i skolens historiske gemmer, og man har blandt andet en video - formentlig optaget af skolens tidligere pedel Per Møller.

- Her kan man se, at gangene nogle steder er seks meter høje og et enkelt sted kan man se, at der ligger skinner. Så det har været en større operation, fortæller Carsten Christensen.

Han har benyttet "jubilæet" til at snakke med børnene i 2. og 3. klasse om det, der skete dengang.

- Det er jo ikke bare en lokal historie men også en del af fortællingen om en epoke, hvor kalkbrydningen var udbredt, så det er interessant. Det skal selvfølgelig fortælles, så børnene ikke bliver bekymret for, om der sker igen, siger Carsten Christensen.

Her ses et stillbillede fra den video, der blev lavet undervejs, og her kan se netop arbejdet med at fylde beton direkte fra betonvogne og ned i hullet.
Her ses et stillbillede fra den video, der blev lavet undervejs, og her kan se netop arbejdet med at fylde beton direkte fra betonvogne og ned i hullet.

Vognlæs af beton

De gange man fandt i 1989 er nu lukket. Lige som der blev hældt masser af kubikmeter vand og sand ned gangene for at se, om de kunne fyldes, så endte man med at lukke gangene og samtidig sikre bygningerne ved at hælde beton ned i minen. Store mængder af beton. Hele 800 kubikmeter beton fordelt på 120 betonlæs på 25 betonvogne i fast rutefart fra betonværker i Skive, Herning og Viborg blev hældt ned i hullet gennem fire tragter - den ene står der i øvrigt endnu ved skolen.

- Jeg boede ved Liseborg dengang og kan huske, at der blev ved med at køre betonvogne afsted fra en fabrik i nærheden. Min far fortalte så, at de skulle til Mønsted, husker Carsten Christensen.

Inden da var de første elever vendt tilbage. Det skete efter sommerferien i august. De sidste elever - børnehaveklasserne og 3. klasserne - flyttede dog først undervisningen tilbage på skolen i forbindelse med efterårsferien i oktober - og det blev i øvrigt market med et stort optog i byen.

Det var ikke en gratis fornøjelse at have et jordfaldshul og minegange tæt ved skolebygningerne. I alt lød regningen for Fjends Kommune efter kortlægning, masser af mandetimer og beton og alt det andet på 3,3 millioner kroner. Men selvfølgelig bedre end alternativet - nemlig at lukke skolen til omkring 30 millioner kroner, som fagbladet Ingeniøren skrev i efteråret 1989.

De penge var mange i en kommune som Fjends. De betød blandt andet, at en ellers planlagt udbygning af Vroue Skole måtte vente til 1991, fortæller den tidligere skoleinspektør Henri Gori i en beretning som ligger på Fjends Egnshistoriske Forenings hjemmeside.

Og skolen i Mønsted - den står der jo heldigvis endnu - det gør i øvrigt også den tidligere lærerbolig, der lå tættest ved sammenstyrtningen den 21. februar 1989.

Langvarige undersølgelser endte ud med en kortlægning af minegangene ved skolen.
Langvarige undersølgelser endte ud med en kortlægning af minegangene ved skolen.
Begivenheden blev dækket tæt af mange medier. Her er det Viborg Stifts Folkeblad, der har været på skolen for at se sammenstyrtningen den 21. februar. Billede fra Helga Glargaards scrapbog.
Begivenheden blev dækket tæt af mange medier. Her er det Viborg Stifts Folkeblad, der har været på skolen for at se sammenstyrtningen den 21. februar. Billede fra Helga Glargaards scrapbog.

Da jorden gav efter ved Mønsted Skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce