Energiforlig hjælper ikke: Stadig fare for store varmepris-stigninger

Varmeværkerne i både Ørum og Hammershøj har investeret i solvarmeanlæg som supplement til naturgassen, men det er ikke tilstrækkeligt til at undgå en stor stigning i varmeprisen, når det såkaldte grundtilskud forsvinder fra nytår. Arkivfoto: Morten Dueholm

Energiforlig hjælper ikke: Stadig fare for store varmepris-stigninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingets energiforlig kommer ikke for alvor de mindre byers fjernvarmeværker til undsætning. Varmeformand fra Hammershøj håber på hjælp, når politikerne skal forhandle forligets detaljer på plads.

Viborgegnen: Fjernvarmeforbrugere i Viborgs opland risikerer prisstigninger, der i nogle områder kan nå helt op på 7000 kroner om året. Sådan var situationen før alle Folketingets partier indgik et energiforlig umiddelbart før sommerferien, og sådan er den stadig. Energiforliget løser ikke de problemer, som nogle af fjernvarmeværkerne står over for, men politikerne kan nå det endnu, når de skal til at forhandle forligets detaljer på plads. Sådan lyder vurderingen oven på energiforliget fra Flemming Kammersgaard, der er formand for fjernvarmeværket i Hammershøj.

Han håber, at politikerne får øjnene op for de problemer, som en række fjernvarmeværker får, når et støttebeløb - det såkaldte grundbeløb - afskaffes fra nytår.

- I forliget er der godt nok afsat en pulje til at afhjælpe problemer for de små kraftvarmeværker, men der er slet ikke tale om værker som vores, men om nogle mindre værker, der i forvejen ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Der er sat penge af til, at man kan lukke nogen af dem, siger Flemming Kammersgaard.

Problemet for varmeværkerne går kort fortalt ud på, at man i 2004 indførte grundbeløbet, som går til små varmeværker, der skal producere el ved siden af varmeproduktionen. Dengang besluttede man, at grundbeløbet skulle afskaffes fra 2019, fordi man forventede, at elprisen til den tid ville være så høj, at støttebeløbet ikke længere var nødvendigt. Det er gået modsat, så elprisen i stedet er faldet.

Problemets omfang er forskelligt fra varmeværk til varmeværk, men det rammer især de mindre varmeværker på landet i Viborg Kommune. Varmeværkerne kan faktisk godt kompensere for, at grundbeløbet forsvinder, hvis de investerer i alternative energikilder. I Hammershøj og flere andre steder er den bedste løsning at etablere store varmepumpeanlæg. Problemet er bare, at varmeværkerne ikke har haft en chance for at foretage disse investeringer i tide, fordi de til nu har været forpligtet til at fyre med gas. Det var kun nogle kommuner, der som Viborg og de daværende oplandskommuner i sin tid indførte naturgas-pligt, og det er i disse kommuner, at varmeværkerne nu står med et problem.

Jeg håber, at vi kan overbevise dem om, at der er noget skævt i det her. Jeg tror ikke, at ret mange af landspolitikerne og måske endda ikke energiordførerne kender det her i detaljer, for hvis de gjorde det, så tror jeg nok, at de ville være mildere stemt.
Flemming Kammersgaard, formand for Hammershøj Fjernvarmeværk
Flemming Kammersgaard forsøger at overbevise politikerne om, at de skal komme de berørte varmeværker til hjælp. Arkivfoto.
Flemming Kammersgaard forsøger at overbevise politikerne om, at de skal komme de berørte varmeværker til hjælp. Arkivfoto.

Overgangsordning

Løsningen - som Flemming Kammersgaard ser den - er at indføre en overgangsordning, så de ramte varmeværker får støtte i minimum tre år, mens de får investeringerne i andre energiformer på plads.

- Alle forhandlingerne i forbindelse med energiforliget er ikke afsluttet endnu. Det ser ud som om, at det er de overordnede linjer, der er trukket, og vi vil blive ved med at gøre opmærksom på, at der er en række værker som vores, der ikke har haft mulighed for at indrette sig på de nye forhold i tide. Hidtil er vi blevet ladt lidt i stikken. Det var jo en bunden opgave, vi fik, med at vi skulle lave både strøm og varme, og vi har ikke haft mulighed for at omstille til andre brændsler, så længe vi var bundet til at fyre med naturgas, siger han.

Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme er overordnet set tilfreds med energiforliget, men efterlyser også en løsning for de fjernvarmeværker, der må hæve prisen, når grundbeløbet forsvinder fra nytår. Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, siger på foreningens hjemmeside:

- Jeg håber fortsat, at politikerne kan nå at finde en løsning for de mange selskaber, så de mellemstore fjernvarmeselskaber snarest muligt får en afklaring, og så forbrugerne også på den korte bane kan undgå prisstigninger. Det vil både være i politikernes og forbrugernes interesse.

Skader bosætningen

Flemming Kammersgaard håber, at det i sidste ende lykkes at få gjort politikerne opmærksom på problemet.

- Jeg håber, at vi kan overbevise dem om, at der er noget skævt i det her. Jeg tror ikke, at ret mange af landspolitikerne og måske endda ikke energiordførerne kender det her i detaljer, for hvis de gjorde det, så tror jeg nok, at de ville være mildere stemt. Det handler jo om, at man skader bosætningen på landet, hvis man accepterer så store prisstigninger. Varmeprisen er jo en udgift, som folk kigger på, når de bestemmer sig for, hvor de skal købe hus, siger Flemming Kammersgaard.

Energiforlig hjælper ikke: Stadig fare for store varmepris-stigninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce