Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landmænd positive over for at dyrke mere græs for at løse miljø-problem

Landmand Claus Clausen - her i en majsmark - ser positivt på muligheden for at dyrke græs med henblik på at udvinde proteiner. Han er også glad for, at Aarhus Universitet inddrager landbruget så tidligt i processen. Arkivfoto: Preben Madsen

Landmænd positive over for at dyrke mere græs for at løse miljø-problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus Universitet i Foulum har et bud på, hvordan landbruget på Viborg-egnen kan opfylde nye miljøkrav. Svaret er græsdyrkning og udvinding af proteiner fra græsset.

Viborgegnen: Forskerne på Aarhus Universitet i Foulum er langt fremme med forskning i, hvordan man udvinder protein af afgrøder som græs og kløvergræs. Proteinerne kan bruges til blandt andet at fodre grise og fjerkræ med, og det vil sige, at man indirekte kan fodre grise og fjerkræ med græs, og normalt er det altså kun drøvtyggere, der kan blive mætte af græs.

Forskningen har store perspektiver, fordi det kan være et svar på, hvordan landbruget opfylder nye miljøkrav om at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Det er særligt relevant for landbrug på Viborgegnen, som ligger i vandoplandet til Hjarbæk Fjord - og det gælder en stor del af landbrugene nord og nordøst for Viborg. I dette område har landbruget svært ved at opfylde de kommende miljøkrav med traditionelle metoder, så her står landbruget over for meget store udfordringer. I værste fald kan der blive tale om et årligt driftstab på 1,1 milliarder kroner for landbrugene i vandoplandet til Hjarbæk Fjord, ifølge tal fra Seges, der er et videncenter med tilknytning til landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

I begyndelsen af oktober holdt Aarhus Universitet i Foulum en workshop med deltagere fra landbrugs-erhvervet for at diskutere og demonstrere de muligheder, der ligger i at øge dyrkningen af græs i området. Fordelen ved at dyrke græs er, at kvælstof-udledningen er betydeligt mindre fra marker med flerårige græsafgrøder end fra for eksempel kornmarker. 

 

Med på at dyrke græs

På workshoppen var landbrugs-repræsentanterne positive over for de nye muligheder, oplyser DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på sin hjemmeside.

Claus Clausen, der er landmand i Vroue, formand for Landboforeningen Limfjord og medlem af Viborg Byråd, fortæller til DCA, at han fornemmer, at der er en positiv tilgang til emnet blandt medlemmerne af landboforeningerne omkring Limfjorden. 

- Klimaet i Danmark er perfekt til græs, og det er en forholdsvis nem afgrøde. Jeg er glad for, at forskningen i Danmark ser fremad, og det er værd at forsøge, om biomasseproduktionen kan gøres rentabel. Hvis alt går op i en højere enhed, kan vi få et nyt forretningsområde, siger Claus Clausen til DCA.

 

Større foderværdi

I dag importerer danske landmænd proteinfoder fra især Sydamerika, og det kan måske erstattes af danske græsproteiner.

Græsafgrøder indeholder omkring 20 procent protein, og forsøg i Foulum har vist, at en betydelig del af proteinet kan udvindes via bioraffinering, så det kan bruges i foderblandinger til svin og fjerkræ og erstatte importeret protein.

Den pulp, der bliver tilbage af det pressede græs, kan bruges til kreaturfoder, og forsøgene viser, at det faktisk har en større foderværdi end almindeligt græsfoder. Formentlig fordi presningen gør græssets indhold af fibre lettere tilgængelig i drøvtyggernes vom. 

Claus Clausen er sammen med andre landmænd og virksomheds-repræsentanter inviteret til at deltage i en faglig følgegruppe, som skal komme med forslag til den praktiske udnyttelse af forskernes arbejde.