Risiko for økonomisk lussing: Fjernvarmeprisen kan stige med 7000 kroner

Varmeværkerne i Hammershøj og Ørum (billedet) har investeret i solvarme, men det er ikke tilstrækkeligt til at løse problemerne med, at det såkaldte grundbeløb afskaffes fra januar. Arkivfoto: Morten Dueholm

Risiko for økonomisk lussing: Fjernvarmeprisen kan stige med 7000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrugerne ved især de mindre fjernvarmeværker på landet risikerer en stærkt stigende varmepris de kommende år, med mindre politikerne ændrer tilskuds-reglerne.

Viborgegnen: Fjernvarmeforbrugere i især de mindre byer i Viborg Kommune risikerer i de kommende år at få en stor stigning i varmeprisen. Problemets omfang er forskelligt fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk, men i Hammershøj kan prisen for et gennemsnitlig parcelhus stige med 50 procent svarende til 7000 kroner. Det vil for et gennemsnitligt hus betyde, at husejeren ikke længere skal af med 14.000 kroner om året, men 21.000 kroner.

Fjernvarmeværkets formand Flemming Kammersgaard er gået sammen med naboerne i Ørum, der står over for et tilsvarende problem, i et forsøg på at råbe politikerne op og få dem til at ændre på reglerne i det energiforlig, der ventes at blive indgået efter sommerferien.

Årsagen til den store prisstigning er, at fjernvarmeværkerne fra januar 2019 mister det såkaldte grundbeløb, som er udbetalt i tilskud til værkernes elproduktion. Grundbeløbet blev indført i 2004 som et tilskud til, at de små varmeværker på landet skulle producere el ved siden af varmeproduktionen. Dengang besluttede man, at tilskuddet skulle ophøre i 2019 ud fra en forventning om, at elprisen til den tid ville være så høj, at tilskuddet var overflødigt. Elprisen har i stedet udviklet sig modsat og er faldet.

Flemming Kammersgaard, der her ses ved et åbent hus-arrangement på solvarmeanlægget i Hammershøj, foreslår, at tilskuddet til varmeværkerne forlænges i en overgangsperiode. Arkivfoto: Mikkel Jezequel
Flemming Kammersgaard, der her ses ved et åbent hus-arrangement på solvarmeanlægget i Hammershøj, foreslår, at tilskuddet til varmeværkerne forlænges i en overgangsperiode. Arkivfoto: Mikkel Jezequel

Binding til naturgas

For varmeværkerne i Viborg Kommune - og i en hel del andre kommuner i især Vestjylland og Nordjylland - er problemet særligt stort, fordi de daværende kommuner har forpligtet deres varmeværker til at fyre med gas. Derfor har de ikke kunnet investere i anlæg til flisfyr og andre former for fast brændsel, som mange værker i for eksempel Randers Kommune og på Djursland har gjort.

De små værker på landet har forsøgt at kompensere ved at investere i blandt andet solvarmeanlæg. Det har man også gjort i Hammershøj og Ørum, men besparelsen herfra er ikke stor nok til at kompensere for, at grundbeløbet afskaffes. I Hammershøj sparer man eksempelvis omkring 1200 til 1400 kroner per år for en gennemsnitlig forbruger på grund af solvarmen.

- Vi har fået lavet en analyse af, hvad vi kan gøre, og den peger på, at vi kan investere i store varmepumper under forudsætning af, at elafgiften sættes ned. Sådan et projekt tager et par år eller mere, men vi kan jo ikke gå i gang, før vi er sikre på, at elafgiften sættes ned, og at gas-bindingen ophæves. Derfor har vi brug for, at grundbeløbet fortsætter i en overgangsperiode. Ellers får vi meget store prisstigninger. Vi har jo ikke haft muligheden for at investere i alternative løsninger i ordentlig tid, siger Flemming Kammersgaard.

Værst i de små byer

Problemets omfang er forskelligt fra varmeværk til varmeværk, men det rammer overalt. Generelt er det værst på de små værker og ikke så slemt i Viborg by og på de større værker, hvor man har gavn af stordriftsfordele. Nogle varmeværker har fordel af, at de kan indgå i projekter med overskudsvarme. Det gælder for eksempel Rødkærsbro, der kan få overskudsvarme fra mejeriet, og Ørum, hvor man arbejder på et projekt med overskudsvarme fra transformerstationen ved Foulum.

- Set i helikopterperspektiv rammer det især i de små byer, mens Viborg by ikke rammes nær så hårdt, og det vil jo sige, at bosætningen bliver mindre attraktiv ude på landet, så der er også en politisk pointe i, om det er det, man ønsker. Der er jo masser af snak om, at man skal undgå affolkning i udkantsdanmark, siger han.

Flemming Kammersgaard forsøger i denne tid at gøre lokale politikere, kommunen og forbrugerne opmærksomme på problemet. Han mener, at den rigtige løsning må være at forlænge den periode, hvor de små varmeværker får det såkaldte grundbeløb, så de får tid til at investere i nye energiformer.

- Det vil hjælpe en del, hvis elprisen til varmeproduktion nedsættes, så vi kan investere i de store varmepumpeanlæg. Men hvis vi skulle være klar med det, når grundbeløbet afskaffes, skulle vi være startet for mindst tre år siden, og det har vi ikke haft mulighed for. Vi har vidst i lang tid, at problemet kom, men vi har ikke kunnet gøre noget på grund af usikkerheden om elprisen og bindingen til naturgas, siger han.

Risiko for økonomisk lussing: Fjernvarmeprisen kan stige med 7000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce