Bag historierne: Kan det passe, at en avis uden videre må skrive navnet på dømte kriminelle?

Chris Rasmussen (til højre) er indehaver af Fri Bikeshop i Viborg, og han er en af utallige forretningsdrivende, der er blevet snydt af en 29-årig bedrager. Fotocollage: Jesper Bech Pedersen

Bag historierne: Kan det passe, at en avis uden videre må skrive navnet på dømte kriminelle?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gang om ugen tager redaktionens journalister dig med bag kulisserne i nogle af de historier, vi har bragt og fortæller om, hvilke journalistiske overvejelser, vi gjorde os. Samtidig er det en anledning for dig til at læse eller genlæse historier, du måske missede i første omgang.

Viborg: Denne uge reflekterer vi over journalistikken i følgende historier:

1. Seriesvindler smed eget pas som pant - nu er han sendt to år bag tremmer

2. Branden der ikke gjorde væsen af sig i starten

1. Derfor skriver vi navnet på dømte
Chris Rasmussen fra Fri Bikeshop i Viborg blev franarret en racercykel til en værdi af 35.000 kroner af en seriesvindler, som nu er idømt to års fængsel. Foto: Morten Dueholm

Af journalist Jesper Bech Pedersen:

- Må man godt sætte straffede personers navn i avisen uden deres tilladelse?

Sådan begyndte en længere mail, der lå og ventede på mig i mandags. Den var fra et familiemedlem til en 29-årig mand, jeg havde skrevet om.

En mand, vi her på folkebladet døbte "seriesvindleren", eftersom han gennem flere måneder havde gjort det til en vane at stikke af med biler og cykler fra forhandlere over hele Jylland og Fyn, efter han først havde bedt om en prøvetur.

Retten i Viborg kvitterede med to års ubetinget fængsel, og oven i hatten blev han så også nævnt med navn i avisen.

Jeg forstår udmærket familiemedlemmet, som spurgte, om vi nu også har lov til det. Det korte svar er ja. Det må vi, fordi der er er offentlighed i retsplejen.

Når du ofte ser avisartikler, hvor der bare står "en 40-årig man fra Xkøbing", så skyldes det, at de fleste medier har en intern regel om, at man ikke sætter navn på personer i mindre sager. På Viborg Stifts Folkeblad bringer vi først navnet, hvis man er straffet med mindst ét års ubetinget fængsel. Får man et års fængsel, er der tale om alvorlige lovovertrædelser.

Når vi bringer navnet på dømte, så er det dels for at afmystificere og standse rygtedannelser i lokalsamfundet, så ingen risikerer at blive gjort til genstand for uretmæssig mistanke. Andre gange kan offentliggørelsen af et navn også have karakter af en decideret advarsel til resten af samfundet om at beskytte sig mod for eksempel svindlere.

Eksempelvis har vi skrevet en del om den konkurskarantænedømte Nicolaj Tranekær fra Viborg.

På det personlige plan føler jeg sympati med disse mennesker. De har familier lige som vi andre, og det kan føles som en dobbelt straf at blive sat i den offentlige gabestok. Man kan argumentere for, at de har fortjent det, men når de en dag kommer ud af fængslet og forhåbentlig ønsker at starte en ny, lovlig løbebane, så er det ikke det fedeste, at alle og enhver kan google sig frem til en gammel avisartikel.

Derfor endte jeg faktisk også med at svare familiemedlemmet til seriesvindleren, at de skulle overveje at undersøge mulighederne for at blive "glemt" af google, så vedkommendes navn ikke længere optræder i søgeresultaterne. Mange journalister vil formentlig skose mig for at opfordre til dette, men jeg ser sådan på det, at man skal have lov at starte på en frisk, når man har udstået sin straf.

Hvis du har lyst, kan du læse alle de presseetiske regler for Viborg Stifts Folkeblad her.

Læs alle historierne om seriesvindleren her:

Seriesvindler smed eget pas som pant - nu er han sendt to år bag tremmer

Han kom aldrig tilbage: Serie-svindler "lånte" cykel til 35.000 kroner (plus-artikel)

Politiet ånder serie-svindler i nakken: Sigtet for 26 forhold (plus-artikel)

Butiksindehaver løb tyv op og tog sine ure tilbage

Så klappede fælden: Indhentet urtyv er lig med seriesvindleren

Formodet serie-svindler er endelig bag lås og slå

2. Branden der ikke gjorde væsen af sig
Sådan så det ud nogle minutter efter, at jeg havde forladt stedet. Taget var kollapset og branden fik overtaget.

Af journalist Thomas Kjær Pedersen:

Man skal altid træffe nogle valg, når man er ude for at hente historier som den, jeg var ude til, da psykiatriens festsal mandag brændte ned.

Alarmen gik klokken 13.41 - "Bygningsbrand i etageejendom - Viborg". Kort efter ringede jeg til Viborg Brandvæsen for at høre, hvad det drejede sig om. Jeg fik en meget kortfattet besked: "der er brand i noget tag på Søndersøparken 4". Jeg satte mig i firmabilen og medbragte de nødvendige ting. Et kamera, en blok og en kuglepen.

Inden jeg drejede af i rundkørslen ved psykiatrien, kunne jeg allerede se, at en del personale stod og fulgte med på afstand.

Jeg parkerede på en af de nærliggende p-pladser og begyndte som det første at skyde nogle billeder fra behørig afstand. Det så egentlig ikke så galt ud, kunne jeg konstatere. En smule hvid røg steg pletvist op fra taget.

Jeg krydsede politiafspærringen og sonderede terrænet for at se, om jeg kunne få nogle gode billeder, for jeg ved, at det er vigtigt, når der er brand.

Men skal jeg også lave noget video, nåede jeg at tænke?

Nej, det var det vist alligevel ikke alvorligt nok til.

Jeg snakkede kort med et par mænd, som lignede håndværkere. Det var vist noget tagpap, der var gået ild i.

Jeg ville gerne tale med indsatslederen fra Midtjysk Brand og Redning for at få nogle ord på, hvad der foregik, men han havde for travlt. I stedet puffede jeg til de to betjente, som havde snakket med vidner og med brandvæsenet. De kunne ikke rigtig gøre mig klogere.

Jeg tog nogle nærbilleder og valgte så at hoppe tilbage i bilen for at komme hjem og få artiklen på folkebladets hjemmeside og på Facebook.

Ti minutter senere, da jeg trådte ind på redaktionen, kunne jeg godt se, at der var sket noget. Billederne væltede ind fra læsere, og vi kunne nu fra redaktionen se en stor, sort røgsky over byen.

Jeg var kørt for tidligt fra stedet. Øv. Jeg traf det forkerte valg - det sker en gang imellem.

Men jeg vil stadig give en stor tak til de læsere, som sendte os billeder og opdaterede os.

Læs eller genlæs historierne om branden her:

Brand ved Viborgs psykiatriske sygehus: Kæmpe røgsky kan ses i hele byen

Opdatering: Voldsom brand i hospitalsbygning er nedkæmpet

Taget kollapsede, og ilden åd festsalen: Brandfolk i heftig kamp for at redde nabo-bygninger

Trods tab af festsal: Branden ramte den rigtige side af vejen

Håndværker sigtet for at være skyld i voldsom brand: Får bødestraf

Bag historierne: Kan det passe, at en avis uden videre må skrive navnet på dømte kriminelle?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce