Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Barokmusik med liv og sjæl

Ensemble Zimmermann

Barokmusik med liv og sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ensemble Zimmermann spillede Bach og tre af hans samtidige torsdag aften i Viborg Musiksal.

Med en geografisk central placering i Europa, de sidste mange år af sit liv i Leipzig, kunne Bach som ung skele både til den nordtyske stil, hvor Telemann sad som musikdirektør i Hamburg, til Solkongens hof, hvor Francois Couperin var ansat som hofkomponist og organist, samt sydpå til Italien, hvor Arcangelo Corelli og senere Antonio Vivaldi satte afgørende præg på den europæiske musiks udvikling. Tydeligvis har den begavede Bach suget til sig, om end han aldrig har rejst til udlandet, men blot studeret sine musikkollegers nodeark.

Ensemble Zimmermann, som ledes af organist ved Hjørring Kirke, Lars Colding Wolf, havde i lyset heraf sammensat et logisk opbygget 2-delt program kaldet »Classic Club« med Bachs 4. og 5. Brandenburgerkoncert som hovedværker.

Med Telemanns forrygende koncert for blokfløjte og traversfløjte og orkester demonstrerede ensemblet straks sit særkende: Musikken klinger og swinger, så det er en lyst. Der spilles meget dansant, ingen lades i tvivl om musikkens puls og retning. Der er drama, der er humor, der er inderlighed og passion. Og først og fremmest glæde og frimodighed.

Reglerne for artikulation, som de har været prædiket i 50 år i gængs barok opførelsespraksis, er langt hen lagt på hylden. Originalinstrumenterne får lov at tale deres naturlige sprog uden skelen til »hvad man må og ikke må«. Og så lever musikken. De to fløjtespillere, Majbritt Young Christensen på travers og Monica Smidt Andersen på blokfløjte, klang fortryllende!

Efter Corellis Ciacona (variationer over en akkordrække som gentages), hvor strygerne hver især fik luft under vingerne, fulgte Bachs 5. Brandenburger. Traversfløjtenisten blev her sekunderet af violinisten Per Buhre som solist, og Lars Colding Wolf foldede sig virtuost ud som solist i de to hurtige ydersatser. Så elegant, og tempomæssigt ganske dristigt.

Stem cembalo

I pausen gik snakken i et hjørne på, hvordan man i grunden stemte et cembalo på Bachs tid? I mange år troede man, at Bach havde opfundet den metode, som man stemmer klaverer efter nu til dags, den såkaldt »ligesvævende temperatur«.

Det er nu ikke tilfældet: Bach fandt rigtignok sin egen måde at stemme på og kaldte den »Das wohltemperierte Klavier«. De fleste regner med, at han lod 7 af kvintcirklens 12 kvinter være helt rene og de sidste 5 mere eller mindre svævende. Til oplysning: Lars Colding Wolf havde stemt sit flotte, tyske cembalo efter italienske Francesco Antonio Vallotti, hvor der er 6 rene og 6 svævende kvinter. Måske en lidt nørdet oplysning nu til dags, hvor man gerne lader 5 og 7 være lige...

Telemann fik lov at fortsætte efter pausen med et potpourri over forskellige landes gamle og efterfølgende nye musik. Ganske morsomt at høre hvor gumpetunge Telemann opfattede os danskere! Sidste sats med titlen »Les vielles femmes« (»gamle kvinder«) var mildest talt mandschauvinistisk - men morsomt lød det med violinens skæve (hysteriske) toner.

Couperins »Koncert i teatralsk smag« var fransk hofmusik i bedste stil, virkelig noget Solkongen kunne prale med over for gæster fra ind- og udland. Spillet vægtigt og elegant, med mange overraskende temposkift og underskønne lyriske passager med de to fløjtenister.

Bachs 4. Brandenburger blev en kulmination på koncerten: Begge fløjtenister var nu solister på blokfløjte. Frydefuldt! Lars Colding Wolfs fingre fik atter nok at bestille. Orkesterets strygere var helt oppe på mærkerne. Musikken er i sig selv iørefaldende. Enkle, letfattelige temaer flettet sammen som kun Bach kunne gøre det! Det var stort.

Publikum var fåtalligt. Var det mon ikke bedre at samle kræfterne og som udgangspunkt tilrettelægge de klassiske koncerter i samarbejde med Viborg Musikforening, hvis medlemmer altid trofast møder op? Nuvel, 50 hænder kunne også præstere en kraftig, taktfast applaus, som de generøse musikere kvitterede for med endnu et virtuost Telemann-nummer.