Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Da Viborg havde svært ved at holde trit med tiden


Da Viborg havde svært ved at holde trit med tiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter bruger Viborg som eksempel på de forvirrede tider, da Viborg havde flere tider at følge.

Viborg: Ifølge Danske Lov skulle kirkeurene rette sig efter solens gang, og det var ikke så let, da posten, telegrafen og jernbanen kom til Viborg med egne tider, der ikke passede med solens stilling i Viborg.

Lektor Poul Duedahl, Aalborg Universitet, er aktuel med bogen "Gudhjemtid - 100 danmarkshistorier". I bogen lader han Viborgs hyr med tiden være blandt historierne.

Det gik jo meget godt, da Viborgs klokken 12 passede med, at solen stod højest på himmelen. At solen i København hermed satte klokken 12 til at være 12 minutter og 39 sekunder før Viborgs klokken 12, gjorde knap så meget. Indtil 1800-tallets begyndelse var kommunikationen langsommelig og sparsom. Hvad gjorde de få minutter i dén sammenhæng? I forvejen gik urene ikke alt for præcist og klarede sig normalt med en timeviser.

Men i 1837 kom posten for alvor i system, i 1857 fik Viborg telegrafforbindelse, og i 1863 futtede det første tog til Viborg. Hver begivenhed førte sin egen tidsregning med sig, og den passede ikke til Viborgs lokaltid. Viborg prøvede at rette ind ved først at vælge den ene tid, så den anden og så den tredje. Bedre blev det ikke, da en vaks borger opdagede, at domkirkens ur end ikke passede med den oprindelige lokale tid.

Den babyloniske forvirring var lige så total andre steder i landet - ja, i hele verden. I USA kørte togene efter hvert jernbaneselskabs ur, knyttet til selskabernes hovedkvarterer. Jernbanestationen i Pittsburgh havde seks ure med hver sin tid.

Fremad for fædrelandet

I 1880 gik Danmark over til en nationaltid, som var københavnsk tid. Men der gik flere år, før de nye tider slog igennem på Mors. Efterhånden som landene fik mere med hinanden at gøre, lagde også de mange nationaltider sig hindrende i vejen. Nu skulle verden have tidszoner.

Ved årsskiftet mellem 1893 og 1894 sluttede Danmark sig til den centraleuropæiske tid, som er knyttet til 15. østlige længdekreds. Denne nytårsaften måtte danskerne skrue urene ni minutter og 41 sekunder frem. Så alt i alt har Viborg moveret sig 22 minutter og 20 sekunder fremad i tid.

Nogle kalder Danmarks tid "Gudhjemtid", da den nævnte længdegrad befinder sig ude i vandet to kilometer øst for Gudhjem. Den skærer dog lige igennem Østermarie og Pedersker. Men "Gudhjemtid" klinger nok bedre. Meget rimeligt virker det, at bornholmerurenes ø var tidsættende.

Aarhus Universitetsforlag har udgivet bogen, og den er på 100 sider.