Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

De fik sorgen og smerten foræret af deres forældre

Psykoterapeut Tina Overgaard (t.h.) er én af tre ansatte i Tuba Viborg. Hun hjalp med at fortælle Natascha Olsens (i midten) historie. Foto: Morten Dueholm

De fik sorgen og smerten foræret af deres forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Terapitilbuddet TUBA fejrer de to årtier, hvor det har hjulpet børn og unge, der er vokset op i stormfyldt farvand, med at komme på rette kurs.

Viborg: Via de halvåbne vinduer klemte tilfældige, sørgmodige toner sig ind i rummet. De kom fra en tiggers violinspilleri i gågaden, og to etager højere oppe lagde de sig som velvalgt underlægningsmusik til de historier, som to kvinder havde valgt at fortælle.

Terapitilbuddet TUBA fejrer 20 års jubilæum landet over, og i Viborg åbnede man tirsdag dørene for gæster, der kunne ønske tillykke og som ikke mindst kunne få lov til at høre, hvad 20-årige Natascha Olsen og 34-årige Jannie Vesterbæk havde at sige.

De er begge døtre af kaotiske familier. Nataschas mor var narkoman, Jannies mor alkoholiker. Sammen med alt for mange andre unge har de fået sorg, smerte og kaos foræret i dåbsgave.

Skaderne fra barndommens oplevelser har de bragt med sig videre, og først hos TUBA, hvor de går i terapi, har de formået at få sorteret i tankerne, følelserne og historierne.

- Min opmærksomhed var på konstante dramaer med politi, kommune, håb og dyb smerte, når det igen viste sig, at min mor ikke ville mig, lød det blandt andet i Natascha Olsens fortælling om dengang, hun var 11 år, og familien for alvor faldt fra hinanden.

Hun lod terapeut Tina Overgaard fortælle historien. Den unge piges stemmebånd havde ikke lyst til at tale foran en stor forsamling bestående af blandt andre byrødder, men hendes stemme er vigtig alligevel, påpegede Tina Overgaard.

Forbandede, fordrukne jul
Det var flovt og skamfuldt, når andre pegede fingre af mig i lyset af min mors valg
Natascha Olsen

Flovt og skamfuldt

Udover baggrundsmusikken var der tavst som graven, mens historierne blev fortalt. Ligeså stille, som forsamlingen kunne være, ligeså højt lød bifaldet, når talerne var nået til ende.Begge endte med at takke TUBA for den uundværlige hjælp, de her har fundet i form af terapi og samtaler.Slagordene "Ingen skal vokse op med fulde forældre" hænger flere steder lokalerne i Sct. Mathias Gade, som der er indgang til via en rød dør i shoppingcenteret. Ordene er et mantra, som foreningen gentager igen og igen.

I den sammenhæng er "fuld" og "narkopåvirket" én og samme situation, for børn af misbrugere har meget til fælles, uanset hvad rusmidlet så end hedder og hvilken form, det kommer i. 

- Jeg forsøgte at være en mor for min lillebror, mens jeg selv blev det barn, der ikke kunne følge med i skolen. Det var flovt og skamfuldt, når andre pegede fingre af mig i lyset af min mors valg, lød det videre i Nataschas tale, som så rigt illustrerede, hvorfor man som barn af misbrugere ikke altid bare kan kæmpe sig fri fra den negative arv og leve som alle andre, hvis ikke man får hjælp til det.

Børnecykel

Hvis ikke Nataschas historie var nok, så bidrog også Jannie Vesterbæk til fortællingen.

Hun voksede op med sin alkoholiske mor i Thisted, og hun kunne berette om, hvor svært det har været at vokse op og selv blive voksen, når ens forbillede fra hjemmet er fyldt med pletter.

- Jeg havde altid noget, jeg skulle klare før mine legeaftaler. I huset flød det med Nettoposer med tomme flasker, der skulle pantsættes til nye øl. Jeg tror, jeg er små-ingeniør i at stable poser med tomme flasker på en barnecykel. De skulle jo ikke gå i stykker, når nu min mor havde regnet ud, hvor mange øl hun kunne få for dem, fortalte hun således.

- TUBA skaber mulighed for muligheder. Vi er alle sammen vokset op med en masse muligheder, men det er ikke os alle sammen, der har forudsætninger for at udnytte de muligheder, fordi vi kommer fra de her familier. Vi er ikke sorte får, vi er grønne får, for vi skiller os ud - men vi forstår og hjælper hinanden, lød det afslutningsvis.

TUBA hjalp i 2016 omkring 3000 unge, og Viborg-afdelingen, som har cirka tre et halvt år på bagen, er blandt de bedste og mest aktive i landet, lød det begejstret fra Alex Kastrup Nielsen, faglig chef i TUBA, som også havde taget turen til domkirkebyen, hvor der var kage, flag på bordet og altså musik til at sætte stemningen af både sørgmodighed og taknemmelighed.