Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En dyb og ægte Viborg-historie

Mandag, den 7. maj 2012 Nyt par i Brygger Bauers Grotter, Pernille og Kenneth Foto: Morten Dueholm
Foto: Morten Dueholm

En dyb og ægte Viborg-historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At stige ned i Brygger Bauers Grotter er for mange det samme som at stige ned i Viborgs historie.

Viborg har en restaurationsbygning, hvis beliggenhed hører til de mest seværdige i landet. Sandsynligvis kan den kun sammenlignes med Duus' Vinkælder i Jens Bangs Stenhus i Aalborg, hvor restaurationen ligger i en kælder med hvælvninger, som stammer fra 1600-tallet.

Fremgang for Brygger Bauers Grotter

Den restauration i Viborg, som jeg sammenligner med, er »Brygger Bauers Grotter«, der som restauration kun er forholdsvis få år gammel, men som til gengæld er indrettet i spændende omgivelser, der har en alder af omkring 140 år. Når restaurationen ikke har en tilsvarende alder som omgivelserne, skyldes det, at de omgivende grotter stammer fra et ølbryggeri, hvis etablering er påbegyndt i begyndelsen af 1800-tallet. Dette ølbryggeri blev i 1870 overtaget af den polskfødte brygger Peter Bauer, der stammede fra en ungarsk bryggerslægt.

Bryggeriet, som han overtog ved sin ankomst til Viborg, var et hvidtølsbryggeri, som lå i Skolestræde 4. Da han besad kunsten at kunne lave bayersk øl, som krævede gæring og lagring under ret bestemte temperaturforhold, måtte han sætte et byggeri i gang, hvor kravene til temperaturforholdene kunne opfyldes. I første omgang fik han installeret nogle bryggekedler i Skolestræde 4 og bygget nogle dybe lagerkældre til at lagre det bayerske øl i. Det var murerfirmaet Andreas Louens, som opførte de første lagerkældre eller grotter. Louens var på dette tidspunkt ejer af byens største murerfirma og opførte en hel del bygninger i Viborg, som stadig eksisterer. Han ejede også Brænderigården fra 1878, og det var ham som satte den øverste etage på Brænderigårdens hovedfløj i 1882.

Flere konkurser

Desværre for brygger Peter Bauer magtede han ikke den økonomiske side af sagen, og før han fra det nye bryggeri var i stand til at sælge sit første bayerske øl, gik han konkurs. Bauer startede igen med et mindre bryggeri i Sct. Mathias Gade 58. Her fortsatte Bauer dog kun i få år, før han helt forsvandt ud af billedet.

Det blev svært for kreditorerne at sælge det konkursramte bryggeri i Skolestræde. I Viborg Leksikon, bind 8, fortæller museumsinspektør Henning Ringgaard Lauridsen, at der måtte fire tvangsauktioner til, før man fandt en køberkreds, som for det meste kom til at bestå af de mænd, som havde de største tilgodehavender i byggeriet i form af håndværkerregninger.

Køberkredsen besluttede sig for, at bryggeriet skulle fortsætte. De dannede et aktieselskab under navnet »Bryggeriet Dania« og ansatte en brygmester, Ingvard Dam, der dog kun kunne producere hvidtøl og andre former for husholdnings øl. Det bayerske øl, som Dania handlede med, var fra Ceres i Århus. Men rentabiliteten for bryggeriet var ikke tilfredsstillende, og i 1886 valgte man at sælge Dania til en anden brygger. Men også han måtte opgive, idet han gik konkurs i 1891.

Det var under aktieselskabet Dania, at de store grotter, som nu kendes, blev bygget i perioden 1882-1884. Men de nuværende ejere har alligevel valgt det mere romantiske navn »Brygger Bauers Grotter« som restaurationens navn, selv om Bauer egentlig kun har været igangsætter af grottebyggeriet.

Noget i gære

Efter en pause skete der tilsyneladende først noget igen i 1898, efter at der havde været stilhed i grotterne i nogle år. Brygger J. A. Jensen købte i dette år Sct. Mathias Gade 61, som ligeledes var opført af aktieselskabet Dania i 1882. J. A. Jensen blev også depotindehaver for Carlsberg. Men tilsyneladende blev han nu mest ølhandler og i mindre grad hvidtølsbrygger, hvis man kan stole på de gamle skattelister og skattebøger, hvor han hele tiden betegnes som ølhandler. Ølhandler Jensen brugte grotterne som lagerrum for både sit eget bryg og Carlsberg øllet. Samtidig brugte han en af grotterne som isdepot. I 1913 ansøgte han kommunen om tilladelse til at indrette en lejlighed i det tidligere øltapperi ud mod Sct. Mathias Gade. Det tyder på, at hvidtølproduktionen var ophørt på dette tidspunkt.

Det var også ølhandler J. A. Jensen, der lod Sct. Mathias Gade 61 forandre til sin nuværende smukke skikkelse. I en periode var der tillige restaturation i bygningen. I 1878 blev Danmarks første soldaterhjem etableret her. Det fik dog kun en levetid på få år, »Grundet på befolkningens manglende sans for sagens betydning«, som de to stiftere, koperal Th. Jensen og handskemager Ditzel, skrev.

Ølhandler J. A. Jensen stoppede sin virksomhed i 1927, og Carlsberg Depotet overgik til købmand Axel Moeslund, der indrettede sin virksomhed på hjørnet af Sct. Leonis Gade og Sct. Mathias Gade lige over for Generalkommandoen. Ølhandler Jensen døde i 1928, og en datter og svigersøn, frisørmester Ludvig Dyrberg, overtog ejendommen. Dyrberg havde sin frisørsalon i Odd-Fellow bygningen i Sct. Mathias Port.

Stille år

Herefter var der stilhed i de gamle grotter. Familien Dyrberg solgte ejendommen i 1959, men 10 år forinden havde snedkermester Jens Havn, som ejede Skolestræde 4, ansøgt kommunen om, at hans søn, Anders Havn, måtte indrette kølerum til udlejning i de gamle grotter og i den forbindelse etablere en udgang i stensætningen ud mod Sct. Mathias Gade. Denne ansøgning blev dog afslået af trafikale grunde som følge af, at Sct. Mathias Gade var en del af hovedvej 16, og at gaden krummede på det pågældende sted.

Så var der atter stilhed i nogle år. Entrepenørfirmaet Jørgensen & Thanild, som i forvejen ejede Skolestræde 2 og 4, købte i 1980'erne også Sct. Mathias Gade 61. Dette firma har skiftet ejere, og det blev nu Alex Jensen og Leif Møller, der drev den store murervirksomhed. De to murermestre gik i samarbejde med arkitekt Knud Kristiansen og fik den idé at indrette en restauration i det gamle glemte og store grotteanlæg, der ligger indtil otte meter under jordoverfladen, hvor indgang kunne etableres både fra Sct. Mathias Gade 61 og fra Domkirkestræde nr. 14.

Forår i grotterne

Der blev givet byggetilladelse til de nødvendige omforandringer og håndværkerne gik i gang. Den 17. maj 1989 åbnede »Brygger Bauers Grotter« officielt.

Viborg blev derved en seværdighed rigere. i de meget særprægede omgivelser findes nok Viborgs mest spændende restauration, hvor man følger sig hensat til middelalderlige omgivelser selv om det store grotteanlæg kun er godt 100 år gammelt.

En attraktion

Ved 10-års jubilæet i 1999 blev en af grotterne, Bispegrotten, udstyret med en frise malet af billedkunstneren Anna Marie Holm. Frisen blev afsløret af Viborgs 53. biskop, Karsten Nissen, der som bekendt var én af de nærmeste naboer til grotterne. I forvejen havde maleren Erik Damgaard Henriksen med sine malerier udsmykket Bryggergrotten. Ved indgangen fra Sct. Mathias Gade findes Kildegangen med den stadig aktive Sct. Mortens Kilde. Ud mod Sct. Mathias Gade i stuehøjde findes det største lokale, nemlig Bryggerstuen.

Ejerne betegnede dengang selv i en brochure, at vin- og ølkælderen samt restaurationen nu fremtrådte som én af Jyllands store seværdigheder. Det må man ubetinget give dem ret i.

Siden har grotterne ført en lidt omskiftelig tilværelse, men er dog stadig de samme at fordybe sig i. Nye folk er parate til at føre traditionerne videre.