Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En dynamisk bydel spirer frem

Rikke Gramstrup Jensen står her på en model i naturlig størrelse af et udsnit af Hærvejsbroen, der skal forbinde Viborg Baneby med resten af midtbyen. Foto: Niels-Chr. Jönsson

En dynamisk bydel spirer frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viborg Baneby er så småt ved at tage form, og i løbet af blot halvandet år vil bydelen komme til at hænge sammen med resten af byen.

Viborg: Det er svært - meget svært - at se, at der om blot få år vil være en mangfoldig, levende og også grøn bydel der, hvor der i øjeblikket mest af alt er mudder, maskiner og kraner.

Men, det kommer der, for Viborg Baneby, og det er selvfølgelig banebyen, der er tale om, er faktisk i den grad ved at tage form, og fra nu af kommer det til at gå stærkt. Det tror og håber i hvert fald den projektansvarlige for banebyen, Rikke Gramstrup Jensen.

- Det er klart, at lige nu ser det ret kaotisk ud, men for os, der har arbejdet med projektet gennem længere tid, er det tydeligt, at det hele er ved at tage form, og bare når vi når til foråret, vil det være tydeligt for de fleste, hvad idéen med banebyen er, siger Rikke Gramstrup Jensen på en rundtur i området.

Her er der ganske rigtigt mest af alt brunt og mudret, men Rikke Gramstrup Jensens på én gang informative og begejstrede formidlingsevne får alligevel intentionerne med banebyen til at komme frem på nethinden trods regn og blæst.

Det er klart, at lige nu ser det ret kaotisk ud, men for os, der har arbejdet med projektet gennem længere tid, er det tydeligt, at det hele er ved at tage form.
Rikke Gramstrup Jensen, projektleder for Viborg Baneby
På besøg i banebyen
Viborg Baneby er et i dansk sammenhæng gigantisk byudviklingsprojekt, og er som noget ganske særligt en ny bydel inde i en eksisterende by.Viborg Stifts Folkeblad vil i de kommende år følge projektet nøje, og vi vil med jævne mellemrum tage pulsen hos nuværende og kommende beboere, firmaer, bygherrer og håndværkere, når vi er "på besøg i banebyen".

Artiklerne samles på vores hjemmeside viborgfolkeblad.dk, så du altid kan finde dem igen.

Unik mulighed

Den formidlingsevne har en del nysgerrige viborgensere allerede nydt godt af, for der er jævnligt rundvisninger i området, og de er lidt af et tilløbsstykke.

- Ja, der er en stor interesse for området, både fra almindelige borgere, men heldigvis også fra grundejere og erhvervsdrivende, så vi har alle forudsætninger for, at banebyen bliver netop den mangfoldige, dynamiske og levende bydel, som de overordnede rammer lægger op til, siger Rikke Gramstrup Jensen, der er noget så eksotisk som ingeniør i urban design.

Det vil de fleste nok oversætte til byplanlægger, men uanset om titlen nu er det ene eller det andet, er Rikke Gramstrup Jensen meget begejstret over at få muligheden for at stå i spidsen for udviklingen af en helt ny bydel så tæt på bymidten i en af landets ældste byer.

- Det er da ret unikt, at man har muligheden for at skabe en ny bydel inde i den allerede eksisterende by. Det er ikke ret mange steder, det kan lade sig gøre, og derfor er vi også forpligtet til at gøre det til et attraktivt område at bosætte sig i og dermed også attraktivt at investere i, siger Rikke Gramstrup Jensen.

Broen er vigtig

At det er det, vidner den megen byggeaktivitet om.

Flere steder er man ved at kloakere og lægge fundamenter til områdets kommende boliger, der efter planen skal rumme omkring 3500 beboere i alle aldersklasser, og det varer heller ikke længe, før det nye gymnasium begynder at komme i højden mellem Banevejen og Banegårds Allé.

Gymnasiet og den dermed sammenhængende Hærvejsbroen er meget væsentlige dele af banebyen, og når broen står færdig omkring udgangen af 2018, vil der efter Rikke Gramstrup Jensens mening for alvor blive basis for en levende bydel.

- Der er ingen tvivl om, at gymnasiet skal være med til at skabe liv i bydelen, og broen fra gymnasiet hen over banen er jo så at sige livsnerven for den gående og cyklende trafik, og den skal skabe sammenhæng med resten af midtbyen, siger Rikke Gramstrup Jensen.

Op til beboerne

I det hele taget er året 2018 det år, hvor området bliver rigtigt sammenhængende.

Her bliver de gennemgående veje, Hærvejsstien, Hærvejsbroen og andre af de fysiske rammer færdige, og de forhåbentlig mange boliger er til den tid også beboede, og dermed er banebyen en realitet som en ny bydel, men den er nu langt fra færdigudviklet til den tid.

- Nej, det her er en lang proces, for vi har jo ikke lavet en fuldstændig færdig og tilrettelagt plan for det liv, der skal udvikles og leves i byen. Vi har et håb om, at der bliver et levende miljø med caféer, restauranter, små butikker og kulturtilbud, men det er jo ikke noget, vi kan styre. Vi skaber rammerne og giver mulighederne, men det er meget op til de kommende beboere og de erhvervsdrivende, hvordan de rammer skal udfyldes, men vi sidder nu heller ikke bare og venter på, at tingene skal ske, siger Rikke Gramstrup Jensen, som sammen med sine kolleger er det, der med et moderne ord hedder proaktive.

- Det vil sige, at vi jævnligt kontakter de personer og firmaer, der ejer områder i banebyen, for at fortælle om, hvad der egentlig er muligt i den nye bydel, og hører om, hvad de har af planer, og om der eventuelt er noget, vi skal hjælpe dem med, siger Rikke Gramstrup Jensen.

Levende organisme

De henvendelser bliver grundlæggende taget rigtig godt imod, fortæller Rikke Gramstrup Jensen, som dog møder mange forskellige tilgange til banebyen.

- Alle synes, idéen med banebyen er rigtig god, men det er meget forskelligt, hvad folk ser af muligheder i den forbindelse. Nogle vil bare være med helt fra starten, mens andre lige vil vente og se, hvad det hele udvikler sig til, så på den måde bliver det også meget tydeligt, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan sige, hvad banebyen egentlig ender med at være. Det er en slags levende organisme, der vil udvikle sig i takt med, at noget bliver færdigt, og at der så dermed åbner sig nye muligheder for noget andet, siger Rikke Gramstrup Jensen.

Banebyparken

En af de ting, som Rikke Gramstrup Jensen og hendes kolleger har helt hånd i hanke med, er den kommende bypark i banebyen.

Det store grønne område midt i banebyen, Banebyparken og Banebystien, anlægges nemlig helt og holdent på kommunal jord, og det er meget bevidst.

- Det skal være et område for alle, så det er helt naturligt, at det er kommunen, der står for den del, som bliver et naturligt bindeled til Søndersø og - tror jeg - et meget attraktivt grønt område for hele byen, siger Rikke Gramstrup Jensen.

Første del af det grønne område - stidelen ned mod Søndersø - anlægges først, og så kommer parkdelen senere.

Når hele det grønne område er færdiganlagt, vil der blandt andet blive et særligt opholds- og bevægelsesområde, ligesom der vil være et udkigspunkt med en fantastisk udsigt over Søndersø.

Vej i banesporet

Et andet meget væsentligt bindeled for hele projektet er den halvcirkelformede vej, der kommer til at fungere som hovedfærdselsåre for biltrafikken i banebyen.

Vejen, Vilhelm Ehlerts Allé, følger i store træk det gamle banespor, der var en meget vigtig del af det industriområde, som banebyen anlægges i.

- Det er jo et område, som kommunen allerede ejer, så det er både en praktisk og en økonomisk fornuftig løsning, at hovedfærdselsåren anlægges her, og navnet er også med til at binde den nye bydel sammen med resten af byen. Vilhelm Ehlert var stadsingeniør i Viborg, og han stod bag byens første byplan i 1947, hvor industriområdet, som banebyen nu anlægges i, blev udlagt, fortæller Rikke Gramstrup Jensen.

Alléen får, som alléer jo skal have, med tiden træer i begge sider af vejen.

Så også her kommer der et grønt islæt.