Endnu flere rygmarvsskadede patienter kan få mere førlighed tilbage

VCR varetager højt specialiseret rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Det ligger på Regionshospitalet Viborg, som er en del af Hospitalsenhed Midt. PR-foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Endnu flere rygmarvsskadede patienter kan få mere førlighed tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et hold forskere fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg er i gang med at dokumentere effekten af en pacemaker, der kan hjælpe rygmarvsskadede patienter på benene igen. Ny bevilling giver mulighed for at hjælpe endnu flere patienter.

Viborg: 12 patienter, der er lammet i underkroppen på grund af en rygmarvsskade, har allerede fået indopereret en pacemaker i hoften.

De er nu i gang med et langstrakt fysisk genoptræningsforløb. Hospitalsudvalget i Region Midtjylland har mandag indstillet til regionsrådet, at Hospitalsenhed Midt får bevilget yderligere 2,1 millioner kroner i 2019 til projektet, som er forankret hos Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i Viborg. Det betyder, at yderligere otte patienter kan få indopereret en hoftepacemaker.

- Pacemakeren ser ud til at rumme et stort potentiale og spændende perspektiver for en patientgruppe, der er hårdt ramt på livstid. De foreløbige resultater på det danske projekt er yderst opløftende, og med den bevilling, som hospitalsudvalget har indstillet Hospitalsenhed Midt til at modtage, får yderligere otte rygmarvsskadede patienter mulighed for at få denne livsændrende operation, siger Henrik Gottlieb Hansen, formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Flere kan stå op

Forskningsprojektet følger op på et schweizisk forsøg, hvor patienter, som ellers var henvist til en tilværelse i kørestol resten af livet, i dag er i stand til at gå en distance på over en kilometer.

Flere af de første opererede patienter i det danske forskningsprojekt er i dag i stand til at stå op.

Behandlingen er en kombination af nervestimulation og fysisk træning. Patienterne får lagt elektroder ind i bækkenet, og med ganske svag strøm fra en pacemaker stimulerer elektroderne de nerver, der går ned til baldemusklerne, hoften og knæene.

Det første halve år efter operationen skal patienten træne intenst for at genopbygge muskler i benene. Herefter fortsætter patienten med at stå - og senere står den på gangtræning. Alt i alt skal patienten være motiveret for mindst tre års ihærdig fysisk træning for at opnå maksimal effekt af pacemakeren.

Reducerer smerter og spasmer

Pacemakeren er ikke egnet til alle rygmarvsskadede patienter.

Det afhænger blandt andet af, hvor patientens rygmarvsskade er lokaliseret, og hvor lang tid der er gået efter skaden.

Forskerne på VCR forventer heller ikke, at pacemakeren vil få alle egnede patienter ud at gå. Forventningen var dog fra begyndelsen af projektet, at pacemakeren som minimum kan reducere smerter og spasmer, som plager mange rygmarvsskadede patienter.

To år inde i projektet er VCRs forskningsleder Helge Kasch, som også er hovedvejleder på projektet, fortsat meget imponeret over perspektiverne i operationen:

- Vi ser det, vi håbede og forventede af operationerne. Undervejs har der derudover vist sig yderligere værdifulde effekter ved anvendelsen af pacemakersystemet, siger overlæge, ph.d. Helge Kasch.

Resultaterne af projektet præsenteres først endeligt på en kongres til efteråret og i videnskabelige tidsskrifter.

Endnu flere rygmarvsskadede patienter kan få mere førlighed tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce