Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Farvekridt og fremskridt

Tuba i Viborg, der tilbyder terapi til unge mellem 14 og 35 år, som har alkoholproblemer i familien, har nu lavet en børnepasningsordning, mens mor eller far er i terapi. Fra venstre mod højre ses Tina Overgaard, Jeanette Mathiasen og Julie Billegaard. Jeanette Mathiasen har været så taknemmelig for Tubas hjælp, at hun har nomineret foreningen til at modtage overskuddet fra Café Reborns quiz-aftener - hvilket foreningen gjorde. Pengene er brugt på indkøb af ting og sager til netop børnepasningen.?Foto: Preben Madsen
Foto: Preben Madsen

Farvekridt og fremskridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I foreningen Tuba tager man sig af personer, der er vokset op i alkoholiske hjem. En fiks idé har ført til, at man nu også tilbyder børnepasning.

Fire kvinder med lys i øjnene og smil på mundvigen trisser rundt i det lille, lyse lokale, hvor to børn sidder og maler og tegner og hygger sig. Mørket er ved at falde på, ser man, hvis man kigger ud af vinduerne og ud på gaden, hvor gadelamperne så småt er ved at varme op til aftenens dont.

De fik sorgen og smerten foræret af deres forældre

En lignende normering og så sene åbningstider, som det man tilbyder forældrene her, kan enhver dagsinstitutionsleder kun misunde.

Men baggrunden for scenariet er mere dyster end som så.

For de fire kvinder og de to tegnende piger på henholdsvis et og seks år er samlet i dette lyse lokale denne tirsdag aften, fordi nogen har brug for hjælp.

32-årige Jeanette Mathiasen er sådan én, og det er hendes piger, der nu sidder med farvekridt i hænderne og er ved at male en regnbue. Jeanette Mathiasen har brug for hjælp, og den får hun her. Tubas ansatte tilbyder hende terapi. Og i de seneste måneder har de altså også tilbudt både farvekridt, film og smilende kvinder til at tage sig af Jeanettes børn imens.

En hurtig idé

»En dag kom en ung person herind, fordi hun gerne ville have Tubas hjælp. Vi sad til en forsamtale og snakkede om, at det ville være en god mulighed for hende at komme i terapi. Hun havde bare ét problem, og det var, at hun var alenemor - og hun kunne ikke få sine børn passet,« fortæller Tina Overgaard, som er psykoterapeut hos Tuba i Viborg.

Snakken med den enlige mor gav hende og kollegerne en idé.

»Jeg vidste, der var andre personer i Tubas verden - som eksempelvis Jeanette - der stod i samme situation. Jeg vidste, at der var et behov for børnepasning. I løbet af meget kort tid fik vi samlet en skøn gruppe, som gerne ville hjælpe os,« fortæller Tina Overgaard.

Gruppen på i alt seks kvinder tæller fem pædagogstuderende samt en nyuddannet pædagog.

Én af de studerende, som siden maj har hjulpet til med at passe børn, mens mor eller far modtager terapi, er 27-årige Julie Billegaard, som hurtigt meldte sig på banen.

»Jeg synes, at det lød som en helt vildt god sag. Jeg ville gerne støtte op om idéen, så de her forældre kan få den terapi, de har brug for,« siger hun.

»Og det har bare været helt vildt hyggeligt at være en del af. Vi laver en masse aktiviteter sammen med børnene. Vi bager, vi ser film, og vi har det hyggeligt. Det er så dejligt«.

Altafgørende

Tuba er en landsdækkende forening, men tilbuddet om børnepasning er unikt i Viborg. For Jeanette Mathiasen har de muligheder, det giver, været altafgørende for, at hun har tid, ro og overskud til at tage imod Tubas tilbud om terapi.

»Jeg har ikke mulighed for at deltage, hvis ikke jeg kunne få mine børn passet her. Jeg har ingen til at tage over om aftenen. Så det betyder rigtig meget, at jeg har den her mulighed,« jubler hun.

Jeanette er i terapi hos Tuba, fordi hendes mor, som bor på Sjælland, har drukket i stort set hele Jeanettes liv.

»Hun stoppede først for tre år siden, fordi hun fik en hjerneblødning. Igennem terapien har jeg fået nogle redskaber til at håndtere de ting, som jeg står over for, især i forhold til mine relationer. Det er jeg blevet bedre til, men jeg har stadig svært ved at stole på folk. Det har været rigtig svært for mig,« forklarer hun om de ar, hun har fået i sin opvækst.

»Og jeg har jo altid håbet på, at min mor ville være der for mig. Tuba har hjulpet mig med at erkende, at det kan hun ikke være. Hun kan ikke være den mor og mormor, som jeg ønsker«.

Men Jeanette har tillid til, at Tuba's hjælpende hænder er gode ved hendes børn - og det er de. Især den ældste pige spørger ofte, hvornår de skal afsted igen.

Også de voksne piger glæder sig til de stille stunder hver anden tirsdag.

»I begyndelsen handlede det helt afgjort meget om, at det var et godt formål, jeg kunne bakke op om. Men nu, hvor vi har lært børnene at kende, er det mere dem, der trækker i mig,« siger Julie Billegaard - smilende - inden børnene atter kalder. Der er en regnbue, der skal tegnes færdig ...