Hullet i Kvols genåbnes næppe

Borepladsen, der indtil sommeren 2012 summede af liv, ligger nu øde hen som et monument over det fejlslagne 165 millioner kroner dyre projekt. Foto: Morten Dueholm
Foto: Morten Dueholm

Hullet i Kvols genåbnes næppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Geotermi. Formanden for Energi Viborg tror ikke på, at det 165 millioner kroner dyre borehul nogensinde kommer i brug - heller ikke med en statslig garanti.

Da politikerne i Viborg Byråd i juni 2012 besluttede at stoppe geotermiprojektet i Kvols, efter at der var brugt 165 millioner kroner på at komme ned til det varme vand i undergrunden, vedtog de at gennemføre en såkaldt »intelligent nedlukning.«

Midt ude på en bar mark i Kvols ligger den flisebelagte boreplads.
Midt ude på en bar mark i Kvols ligger den flisebelagte boreplads.
Foto: Morten Dueholm

Det intelligente bestod i at forsegle borehullet med betondæksel, så man eventuelt senere kunne genåbne det og komme ned til det varme vand.

Geotermiskandalen i Kvols
<p>Februar 2009<br />Med Viborg Fjernvarme som tovholder fremsættes et projekt: Pris: 10 millioner kroner for forprojektet og 100 millioner kroner for hele projektet. Sammen med et planlagt affaldsforbrændingsanlæg i Silkeborg skal geotermisk varme afløse naturgassen.<br />April 2009:<br />Generalforsamlingen i Viborg Fjernvarme giver mandat til, at bestyrelsen må bruge 11-13 millioner kroner på forundersøgelser. Det skønnes, at et produktionsanlæg vil koste 120-140 millioner kroner.&nbsp;<br />November 2009:<br />Varmeselskaberne i Overlund, Stoholm, Skals og Løgstrup går sammen med byens to store boligselskaber med i projektet, der ventes taget i brug ved årsskiftet 2011-2012.<br />August 2011:&nbsp;<br />Klima- og miljøudvalget i Viborg Kommune godkender projektforslag om geotermisk varme.<br />Oktober 2011:<br />Bestyrelsen i Energi Viborg udtrykker i et internt papir, at den ikke længere har tillid til projektledelsen - læs: Viborg Fjernvarme. Efterfølgende indtræder Benny Højholt fra Energi Viborg i projektledelsen.&nbsp;<br />Januar 2012:<br />På et borgermøde i Kvols oplyses det, at projektet løber op i cirka 450 millioner kroner - og forprojektet alene cirka 45 millioner. Stigningen i udgifterne forklares med, at udgifterne til boreriggen er steget voldsomt, og at man ikke kan bruge et gammelt borehul i Kvols som ellers planagt.&nbsp;<br />Ultimo januar 2012:<br />Prøveboringer går i gang. &nbsp;<br />Medio februar 2012:<br />Der søges om en kommunegaranti på op til 541 millioner kroner for at realisere projektet. Kommunen kræver et revideret og realistisk projekt med en positiv selskabsøkonomi som en forudsætning for en garantistillelse.&nbsp;<br />Ultimo februar 2012:<br />Der tegnes en forsikring på op til 73 millioner kroner, som kommer til udbetaling, hvis ikke der er varmt vand i jorden.<br />Marts 2012:<br />Udgiften til forprojektet skønnes nu til 88 millioner kroner. Jyske Bank, der har lånt Viborg Fjernvarme 40 millioner kroner til forprojektet, trækker sig.<br />Ultimo marts 2012:<br />Kommunen siger ja til en garanti på 150 millioner kroner - mod at det kommunalt ejede Energi Viborg Kraftvarme overtager projektet. Det sker pr. 28. marts, hvor der er brugt cirka 60 millioner kroner på projektet.<br />Juni 2012:<br />Byrådet stopper projektet, som nu er løbet op i 165 millioner kroner.<br />April 2014:<br />Energitilsynet afgør, at mindst 140 og måske op til 155 millioner kroner kan lægges på varmeprisen.<br />Maj 2014:<br />Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen etableres. Cirka 1500 melder sig ind i foreningen, der sætter en advokat til at undersøge mulighederne for at rejse erstatningskrav mod interessenter og rådgivere i projektet.</p>

Men Niels Dueholm, der er formand for bestyrelsen i Energi Viborg, som overtog projektet fra Viborg Fjernvarme i marts 2012, tror ikke på, at det er sandsynligt, at man nogensinde vil genåbne projektet.

Gode penge efter dårlige

»Brændt barn skyr ilden, så jeg er sikker på, at der politisk i byrådet er stor enighed om, at vi ikke skal kaste gode penge efter dårlige. Og den samme opfattelse tror jeg, at fjernvarmeforbrugerne har,« siger Niels Dueholm.

Både energiminister Rasmus Helveg Petersen fra de radikale og Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, har i den forløbne uge været ude med en melding om, at der skal indføres en national garantiordning for geotermiprojekter, som er gået helt i stå, efter at Viborg har brændt nallerne i Kvols.

»Geotermi skal bestemt ikke bremses af en manglende national garantiordning. Vi er nødt til at se på det her og også se på, hvilke muligheder staten har for at gå ind i det,« sagde Lars Christian Lilleholt på en energipolitisk konference, som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi havde inviteret til.

Men selv med en statslig garantiordning tvivler formanden for energiselskabet meget på, at der vil være stemning for at hive betondækslet af og sætte boret i jorden igen.

»Jeg tror ikke et øjeblik på, at staten alene vil løbe risikoen ved et geotermisk projekt. Jeg er sikker på, at man vil stille som betingelse, at kommunen også løber en del af risikoen, og så er vi inde ved kernen af problemet,« siger Niels Dueholm.

»Vi har jo lige taget en risiko, som har kostet os 165 millioner kroner, så egentlig ville det være rimeligt, at andre - eksempelvis staten - tog den næste risiko. Men sådan spiller det politiske klaver næppe,« føjer han til.

Skulle det alligevel lykkes at få andre til at tage risikoen ved en genåbning, vil det efter Dueholms opfattelse være helt utænkeligt at fortsætte projektet i det skrå borehul, som flere gange er faldet sammen med mistet boreudstyr til millioner af kroner til følge.

En lodret boring

»Hvis man skulle bore igen, ville det kræve, at man så laver en anden lodret boring et stykke uden for det område, hvor borepladsen var,« siger Energi Viborg-formanden.

Et andet stort problem, som var en væsentlig årsag til, at projektet kuldsejlede, var angiveligt manglen på organisation og realistiske tidsplaner og risikovurderinger.

»Det siger sig selv, at det må vi nødvendigvis have på plads, hvis vi skal genoptage projektet i Kvols. Dermed skal vi reelt begynde helt forfra, for vi kan stort set ikke bruge noget af det, som gik galt første gang. Og så er vi igen tilbage ved, at det vil kræve mange millioner kroner oven i de 165, der allerede er brugt, hvis der skal være en blot nogenlunde realistisk mulighed for, at vi kan komme ned til det varme vand. Det har jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at der er politisk opbakning til,« siger Niels Dueholm.

Et andet forhold, som taler imod at genåbne geotermiprojektet, er, at Energi Viborg nu planlægger at investere i alternative energiformer som supplement til naturgassen. Solpaneler og varmepumper er nogle af de energikilder, der overvejes. Og investerer selskabet i det, mindsker det behovet for geotermisk varme fra undergrunden, konstaterer Niels Dueholm.

Hullet i Kvols genåbnes næppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce