Katastrofehistoriker: Skybruddet ved Hald er et de voldsomste i moderne tid

Rasmus Dahlberg er historiker og forfatter med speciale i katastrofer. Han havde ikke tidligere om hændelsen i Dollerup fra 1948, men betegner det ud fra billederne som et af de skybrud, der har haft mest ødelæggende kraft i moderne tid i Danmark. Arkivfoto

Katastrofehistoriker: Skybruddet ved Hald er et de voldsomste i moderne tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg er forfatter til flere bøger om naturkatastrofer, men han havde ikke tidligere hørt om skybruddet over Hald Sø - paradoksalt nok har han skrevet de fleste af sine bøger på Hald Hovedgaard.

Viborg: Hagl så store som dueæg og huse, der blev flået fra hinanden af frådende flodbølger.

På Viborg-egnen har man hverken før eller siden oplevet noget så voldsomt som det skybrud, der i 1948 raserede landskabet omkring Dollerup og Hald Sø.

Og det har man næppe heller andre steder i Danmark, vurderer Rasmus Dahlberg, der er katastrofehistoriker og har skrevet p.hd. om "uforudsigelighed og risiko i beredskabstænkning".

- Det eneste eksempel, jeg kan komme i tanker om, er skybruddet over København i 2011. Det var også ekstremt, men det var på en anden måde, for det gav oversvømmede kældre og veje, men det smadrede jo ikke huse som her, siger han.

Billederne fra skybruddet over Dollerup får ham snarere til at tænke på det, man jævnligt oplever i Mellemamerika og også Sydeuropa, hvor ekstreme regnskyl får jorden til at løsne sig og glide ned ad bjergskråningerne.

- Jeg er ikke geolog, men der er ingen tvivl om, at højdeforskellene i Dollerup Bakker har været med til at skabe en kædereaktion, siger Rasmus Dahlberg, der bor i Esbjerg, hvor landet er fladt som en pandekage.

På de kanter ville et tilsvarende skybrud give massive oversvømmelser på markerne, men effekterne ville være langt mindre dramatiske. Vandet ville ganske enkelt lægge sig og langsomt sive ned i jorden.

Det gik helt galt ved Niels Bugges kro, hvor hele den ene fløj blev flået bort af vandmængderne. Ødelæggelserne syntes totale, og der skulle da også gå et helt år, før kroen genåbnede. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
Det gik helt galt ved Niels Bugges kro, hvor hele den ene fløj blev flået bort af vandmængderne. Ødelæggelserne syntes totale, og der skulle da også gå et helt år, før kroen genåbnede. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.

Har skrevet sine bøger i Hald

Rasmus Dahlberg er forfatter til adskillige bøger om naturkatastrofer. Hovedparten har han skrevet på Hald Hovedgård, og når hovedet skulle klares, har han løbet ture i Dollerup Bakker.

- Jeg har løbet området, hvor det her er sket, tyndt, men jeg har aldrig hørt om det før, så det er meget interessant for mig at se billederne. Efter danske forhold har det været voldsomt. Det minder en om, hvilke kræfter naturen har, siger Rasmus Dahlberg.

Danmark ligger i et geografisk smørhul uden risiko for større naturkatastrofer. Kraftige storme, stormflod og skybrud er de største hovedpiner.

De bliver til gengæld hyppigere og hyppigere, forklarer Rasmus Dahlberg, der i 2017 var med til at lave Beredskabsstyrelsens rapport "Nationalt Risikobillede", der oplister risikoen for potentielle katastrofer.

- Vejret bliver generelt mere ekstremt i begge ender. Varmere og koldere, mere vådt og mere tørt. De seneste 150 år har vi set en acceleration i nedbør. Særligt siden 1980'erne, hvilket må formodes at skyldes klimaforandringerne. Så sådan noget som skybrud vil formentlig kun blive mere udbredt i fremtiden, siger Rasmus Dahlberg.

Til gengæld er vi bedre rustet i dag, end man var i 1948. Ved hjælp af computermodeller kan man meget nøjagtigt simulere, hvor vandet vil søge hen, hvis det falder i en given mængde et givent sted. Oplysningerne bliver brugt forebyggende især i byerne, hvor der ikke er meget jord til naturligt at absorbere vandet, forklarer Rasmus Dahlberg:

- Vi kan ikke forhindre skybrud, men vi kan begrænse konsekvenserne, og det er man i fuld gang med. Der bliver bygget kanaler og regnvandsbassiner i byerne og risikoen for ekstrem regn bliver taget med i betragtning, hver gang man anlægger nye boligområder, så på den måde er vi bedre dimensioneret til at modstå det i dag.

Her er en hulvej blevet bortskyllet i halvanden meters dybde. Vejene i området var dengang ikke asfalterede. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
Her er en hulvej blevet bortskyllet i halvanden meters dybde. Vejene i området var dengang ikke asfalterede. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
Ødelæggelserne betragtes næste dag. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
Ødelæggelserne betragtes næste dag. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
Kapelmester Ravn Nielsen var logerende på Niels Bugges kro, da katastrofen indtraf. Her står han dagen efter ved den fritlagte trappe til første sal. Han mistede sine kufferter med alt indhold samt en violin til 1500 kroner og 100 kroner i kontanter. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
Kapelmester Ravn Nielsen var logerende på Niels Bugges kro, da katastrofen indtraf. Her står han dagen efter ved den fritlagte trappe til første sal. Han mistede sine kufferter med alt indhold samt en violin til 1500 kroner og 100 kroner i kontanter. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
De fleste afgrøder blev enten ødelagt af hagl eller som her af sand og mudder. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
De fleste afgrøder blev enten ødelagt af hagl eller som her af sand og mudder. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.

Katastrofehistoriker: Skybruddet ved Hald er et de voldsomste i moderne tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce