Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kattesag kan få store konsekvenser

Taber dyrlæge Lise Svejgaard, som ses her, retssagen om Lilly/Snuske på fredag, får dansk politi travlt, vurderer kredsformand i Dyrenes Beskyttelse i Viborg, Connie Von Moos. Arkivfoto.

Kattesag kan få store konsekvenser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag afgøres sagen om katten Snuske/Lilly, og udfaldet kan få konsekvenser på landsplan, forudser kredsformand i Dyrenes Beskyttelse.

Viborg: Fredag falder der ved Retten i Viborg dom i sagen om den meget omtalte kat Lilly/Snuske. Og falder den ikke ud til fordel for dyrlæge Lise Svejgaard i Ravnstrup, så får dansk politi travlt.

Samtidig kan politiet godt forberede sig på, at dets udgifter til behandling af kattesager vil stige voldsomt. Det forudser kredsformand i Dyrenes Beskyttelse i Viborg, Connie Von Moos.

- Hvis denne sag ikke falder ud til dyrlægens fordel, så forudser jeg, at ingen dyreværnsfolk eller frivillige vil turde røre ved en funden kat i Danmark mere, med mindre den er chippet eller øremærket, så vi straks kan kontakte en ejer. Ejerløse katte og katte uden chip eller øretatovering vil i så fald fremover skulle gå via dansk politi, og det koster i både tid og penge hos politiet. Og så får politiet travlt! Hvis vi gør som nu, så risikerer vi jo en tur i retten og en dom, og det kan jeg ikke forestille mig, at frivillige vil risikere, siger Connie Von Moos.

Hun fortæller, at problemet med ejerløse og bortløbne katte i Danmark er stigende, og at kattesager udgør cirka 90 procent af sagerne hos Dyrenes Beskyttelse. Hertil kommer sager fra de øvrige frivillige dyreværnsorganisationer i Danmark.

Der er således ikke tale om få kattesager i Danmark hvert år. Alene på Spøttrup Internat modtager og formidler Dyrenes Beskyttelse årligt 700 katte, og i hele Danmark bruger organisationen årligt mere end 25 millioner kroner på håndtering af sager med katte.

Kattesagen kort
I juli 2017 var sagen om katten Snuske, nu Lilly, flere gange omtalt i folkebladet, da dyrlæge Lise Svejgaard nægtede at give katten tilbage til Familien Sørensen fra Stoholm, da den juridisk set er hendes, efter hun reddede dens liv.

Lise Svejgaard oplever rigtig mange tamkatte, der er blevet forsømt, og hun har reddet flere ligesom Lilly. Derfor er hun klar til at gå hele vejen for at vise, at folk skal lære at passe ordentligt på deres dyr ved at få dem chippet og mærket.

Både familien og dyrlægen giver udtryk for, at de vil anke dommen, hvis dommen skulle falde til anden side.

Politiets opgave

Hvis kredsformanden får ret i sin antagelse, får dansk politi travlt - med katte.

For så skal de tamme katte nemlig optages via politiet, fragtes til nærmeste internat og fremlyses derfra, før de formidles via auktion eller aflives - og alt sammen af politifolk og for politiets penge. Kort sagt: Præcis som det foregår i dag med hunde.

Har katten en ejer, kan denne pålægges udgifterne, men er katten ejerløs, vil udgifterne ende hos myndighederne. Vilde katte falder uden for proceduren, og her henvises i stedet til Viborg Kommunes aftale med Kattens Værn, men langt de fleste katte, der optages i dag i Viborg, er netop tamme, vurderes det.

- Vi har hidtil ikke fulgt den praksis, og jeg kan egentlig heller ikke se, at det er i politiets interesse. Men hvis retten ønsker det sådan, så bliver det sådan, forudser jeg personligt. For Dyrenes Beskyttelse vil det da lune på vores underskud, som stammer fra netop kattesager, fordi vi har så mange hvert år, for så vil vi kunne tage penge for at hente, transportere og huse katte på vores internater for politiet, siger Connie Von Moos, der læner sig op ad en vejledning om håndtering af hittedyr som Midt- og Vestjyllands Politi har fremlagt i sagen om Lilly/Snuske.

Politiet henviser

Her beskrives omtalte procedure - selvom den som sagt ikke følges omkring ejerløse katte i dag.

- Jeg har været kredsformand i Viborg i ni år, og politiet har hidtil ikke haft ressourcer til at behandle kattesager. Når borgere ringer til os for at få hjælp, så er de måske henvist af politiet, eller de har ringet og oplever, at der ingen hjælp er at hente hos politiet. Kun ved meget grove dyreværnssager oplever jeg, at politiet rykker ud til en kattesag.

- En af mine første sager i Viborg var en død kat i en transportkasse i Søndersø. Her havde personen, der fandt kassen, kimet politiet ned, men politiet kom ikke. Da jeg nåede frem, fiskede vi derfor selv kassen op og fandt en død kat i den, siger Connie Von Moos.

Kattesag kan få store konsekvenser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.