Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Moderne arkitektur på godt og ondt

Asmund Havsteen Mikkelsen: "Vertical Tension", 2017.

Moderne arkitektur på godt og ondt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asmund Havsteen Mikkelsen og Tove Storch udstiller i Viborg Kunsthal.

Viborg: Udstillingen i Viborg Kunsthals hovedbygning står i foråret 2018 i arkitekturens tegn. Udstilleren Asmund Havsteen Mikkelsen er helt klart forankret i fascination af den moderne arkitektur. Kunstneren er født i 1977 på Ærø, og ja, som navnet antyder, er hans bedstefar en af landets mest kendte malere.

Asmund Havsteen Mikkelsen kom sent i gang med maleriet på professionelt plan, da turen først gik over en cand.mag. i filosofi og litteraturvidenskab, men han afsluttede sin uddannelse på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2009. Siden har der været fart på karrieren, og han er i dag tilknyttet de to anerkendte gallerier Møller Witt og Kant.

Udstillingens titel er "The House of Being", og oplevelsen af udstillingens værker fylder en med både fascination og en følelse af uhygge. Det er stramme, kølige og konstruktivistiske malerier. Man fornemmer det moderne menneskes rodløshed og manglende retningsorientering - og så bliver det skræmmende, og man får lidt kuldegysninger.

Hvordan bliver de mennesker, der færdes omkring disse bygninger? Og hvad er det for et samfund, der dyrker disse bygninger på godt og ondt?

Der er selvfølgelig ikke tale om konkrete bygninger, men man kommer umiddelbart til at tænke på Le Corbusier og bauhaus-byggeriet i Dessau, men der er vel også en lille sjov reference til David Hockney, og man mangler bare et plask i swimmingpoolen. Men som sagt er vi ikke på en bestemt adresse, og der er ikke et eneste menneske i disse billeder. Det er realisme, men alligevel leger kunstneren og lægger et lille twist ind i mange af værkerne.

Hele tiden stiller man spørgsmålet: Hvordan er interaktionen mellem arkitektur og menneske? På en måde virker det som om en direkte forlængelse af Anette Harboe Flensborgs malerier. Her er vi blot flyttet udenfor, selv om det jo ikke er ud i naturen.

Erindringens tåge

I østfløjen udstiller installationskunstneren Tove Storch. Hun er født i 1981 og uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2000-2007. I hallens gulv er opstillet syv skulpturer, der indeholder alle bevarede tegninger fra kunstnerens barndom og ungdom.

De reollignende strukturer af silke og aluminium er med til både at sløre og fremhæve tegningerne. Nogle hylder er tomme, andre fyldte, og hele installationen kan også ses fra oven, hvis man bevæger sig op på østfløjens førstesal.

Installationen stiller spørgsmålet, hvad vi egentlig erindrer af vores tidligere liv. Hvad er sløret? Hvad er klart? Er der huller i erindringen? Og hvorfor?

Vores tidligere liv kan jo også være lagret i både erindringen og i fysiske former som fotos eller tegninger.

Men er det et sandt billede, eller har vi måske selv lagt et bekvemmelighedens slør over fortiden? Det er mange spændende problemstillinger, som udstillingen bringer frem.

Begge udstillinger i Viborg Kunsthal kan ses indtil den 27. maj.

Moderne arkitektur på godt og ondt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.