Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Museet graver efter Mariaklostret ved domkirken

Entreprenør, detektorfolk og arkæologer arbejder intenst på Stænderpladsen. Foto: Jesper Overgaard

Museet graver efter Mariaklostret ved domkirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som en del af helhedsplanen for domkirkekvarteret undersøger Viborg Museum, hvad Stænderpladsen kan skjule.

Viborg: Rester af fundamenter og en del spredte brokker har foreløbig vist sig i søgegrøfterne på Stænderpladsen. Altså ikke det helt store. Men museumsinspektør Lars Agersnap Larsen fra Viborg Museum har ikke opgivet håbet om at få nærkontakt med middelalderens Mariakloster.

På kryds og tværs har den nænsomme gravegrab gravet grøfter i plænen. Formålet med arbejdet er dobbelt. Dels skal Stænderpladsen være forberedt for de mulige anlagsarbejder, som helhedsplanen for domkirkekvarteret kan føre med sig. Dels skal historikerne gerne have lidt mere styr på den brogede bygningshistorie, som kendetegner arealerne nord for domkirken.

Mange formål

Sikkert er det, at augustinernes Mariakloster lå her. Den sidste rest forsvandt først i 1873, da "Stænderhuset" lige nord for domirken kom ned. Det havde været en del af klosterkomplekset og havde også tjent som adels- og domhus.

En kendt sag er det, at den første protestantiske bispegård fik hjemme i klostret. Allerede i 1440 var fællesskabet af korherrer holdt op med at eksistere, og det var oplagt, at bispen rykkede ind. Siden var det mødested for den talstærke adel.

Den store bybrand i 1726 ødelagde store dele af klostret. Familien Benzon på Estvadgaard kom til som ejer og oprettede en stiftelse for adelsfrøkener. I 1811 købte Det Dramatiske Selskab stiftelsens bygning og gjorde den til teater, men allerede midt i 1830''erne måtte selskabet give fortabt, og bygningen kom væk.

Murermester Christian Gullev (1806 til 1886) var stærkt optaget af fortidens Viborg og omsatte sin studier til skitser. Ifølge én af skitserne ligger resterne af en klosterbygning med hvælvinger i det sydøstlige hjørne. Her har graveholdet da også fundet en del spor, men stadig i spredt orden.

Senere skal museet på samme vis grave i Margretheplænen nord for Gammeltorv. Så måske er det her, den vigtige nøgle til kvarterets historie ligger begravet.