Næppe en mindeplads for henrettelser i Undallslund

Denne gamle tyskerbunker, som historiker Henrik Gjøde Nielsen og tidligere henrettelsesvagt Kristian Simonsen ses uden for, rummede i årene 1946-1949 sandsynligvis remedier til rengøring efter de henrettelser, der fandt sted lige i nærheden. Arkivfoto: Preben Madsen
Foto: Preben Madsen

Næppe en mindeplads for henrettelser i Undallslund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk. Et lille bunkermuseum kan være en mulighed, men Viborgs museumsleder ønsker sig ikke en mindeplade sat op, hvor efterkrigs-henrettelserne i Undallslund fandt sted.

Tanken om et lille Undallslund-bunkermuseum, hvor man kan blive klogere på både tyskernes gøren og laden under besættelsen og den danske stats henrettelser af 16 såkaldte landsforrædere efter befrielsen, er ikke fjern for Viborgs museumsleder, Henning Ringgaard Lauridsen.

At gøre noget mere for den historiske oplysning er bragt på bane i forbindelse med, at det danske forsvar helt forlader Undallslund Plantage ved dels at nedrive nogle bygninger, dels fjerne nogle gamle bunkere i et område, der i en årrække både før og under den kolde krig udelukkende var militært.

I dag er området i den nordøstlige del af Undallslund offentligt tilgængeligt, og det gælder således også den del, hvor nogle bunkere fra tyskertiden får lov at blive liggende som historiske mindesmærker.

Holocaust-benægtere

Èn af disse bunkere blev i årene 1946-1949 anvendt til at opbevare blandt andet rengøringsremedier, der blev anvendt i forbindelse med ovennævnte henrettelser.

Selve eksekveringerne med riffelskud affyre af danske politibetjente foregik i en såkaldt tankgrav tæt derved. Men denne tankgrav, der i dag kun er kendt af få og kun kan findes, hvis man ved, hvad man skal kigge efter, synes Henning Ringgaard Lauridsen altså ikke skal markeres synligt.

»Jeg er betænkelig ved at markere en mindeplads, fordi det kan tiltrække galninge og ekstremister. Der findes jo for eksempel folk, der benægter Holocaust,« siger museumslederen.

Men han erkender, at der også kan være argumenter for, at hele historien - herunder de geografiske pejlemærker - omkring de tidligere så mørkelagte henrettelser af danske statsborgere i efterkrigstiden skal frem i lyset. Blot mener han, at det må være tilstrækkeligt med oplysende tavler og andet i forbindelse med de bevarede tyskerbunkere i skoven.

På Christiania

I København - i det nuværende Christiania - blev der tilsvarende henrettet 30 landsforrædere i tiden efter anden verdenskrig. Her kan stedet nemt identificeres, idet dele betonunderlaget i forbindelse med henrettelsespladsen stadig ligger der.

Der er dog ingen markeringer af stedet, men det har Ekstra Bladet forsøgt at rejse en debat om, hvorvidt der bør være.

Mens Undallslund hører under Viborg Kommune, ejer staten ved Klima-, Energi- og Bygningsministeriet den københavnske henrettelsesplads. Ministeriet meddeler på forespørgsel til formiddagsavisen, at spørgsmålet om pladsens fremtid vil blive taget op på det næste møde mellem ministeriet og Fonden Fristaden Christiania.

Adskillige EB-læsere har allerede givet deres mening tilkende. Umiddelbart ser det ud til, at de fleste mener, at henrettelsespladsen på én eller anden måde bør bevares og markeres.

Næppe en mindeplads for henrettelser i Undallslund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce