Restaurering har lange udsigter: 'Engen' ved remisen når at afblomstre

Der kunne sådan set godt gemme sig et par gæs og en ged i den høje bevoksning, der omkranser store dele af den gamle remise. Foto: Ole Bjærge.

Restaurering har lange udsigter: 'Engen' ved remisen når at afblomstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det sidste kalenderblad for 2019 ryger sandsynligvis i skraldespanden, inden restaureringen af remisen begynder.

Viborg: Hvis man lukker lidt af for øjnenes vidvinkel-egenskaber med udkig til byen, vil man ikke overraskes over pludselig at støde på en kvie, en flok gæs og et par får og geder, når man færdes ved den gamle remise i Viborg.

Her og der på landet ser man stadig en gammel godsvogn parkeret i et skel mellem to eller flere egne. Her kan de husdyrene finde læ, hvis vejret ikke arter sig.

Nu er vi imidlertid ikke i det åbne land, men lige i hjertet af Viborg. Godsvognen er der; det er føden i form af vilde blomster, brændnælder, tidsler og græsser også, men dyrene mangler altså. Dem har statsbanerne trods alt aldrig haft i drift. Etaten har mest - med større eller mindre held - arbejdet med togdrift.

Banedanmark ejer remisen. DSB kan ikke længere holdes ansvarlig for den del.

Vi har ventet, ventet og ventet, og det er faktisk ikke slut endnu med at vente, finder vi ud af via en opringning til Banedanmark.

- Vi er inde i en rigtig god proces, og vi holder jævnligt møder med Slots- og Kulturstyrelsen, siger en venlig stemme i telefonen.

"Vi" er i dette tilfælde Banedanmark, og møderne holdes, fordi Slots- og Kulturstyrelsen for cirka halvandet år siden bestemte, at remisen ikke kunne "affredes", og at det således var op til Banedanmark at sørge for, at bygningen - herunder kolonnebygningen ved siden af remisen - blev bragt tilbage i samme stand - sådan cirka - som da den stod færdig i 1896.

Vi forstår også på stemmen, at Banedanmark regner med, at processen og de jævnlige møder faktisk munder ud i, at der skal udføres et konkret stykke arbejde. Det har man jo ellers før set ikke ske - altså at der er gået så meget "proces" i tingene, at alle til sidst har glemt, hvad der skal gøres. Men Banedanmark slipper ikke af krogen. Arbejdstøjet skal på.

Det koster kassen. Også mere, end Banedanmark i første omgang havde lyst til selv at finde, så derfor prøvede styrelsen at sælge hele molevitten - eventuelt ved sammen med en køber at være medfinasierende på renoveringen.

Det lykkedes ikke, så derfor skal Banedanmark selv med et budget på cirka 30 millioner kroner strikke et restaureringsprojekt i stand, som eksperterne i Slots- og Kulturstyrelsen kan nikke ja til og godkende som ansvarlig og tiltrækkelig.

Det er dette arbejde, som "er i proces"...

Banedanmark oplyser, at når først projektet er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen, så skal arbejdet ud i licitation.

- Og sådan nogen har jo også regler og tidshorisonter, siger stemmen videre i telefonen.

Den anerkender, at det næppe vil overraske nogen i Banedanmark, hvis de første arbejdere stiller skurvogne op efter nytår.

Remisen stod færdig i 1896. I mange år har den fået lov til forfalde...
Remisen stod færdig i 1896. I mange år har den fået lov til forfalde...
... og bliv ikke overrasket, hvis du først møder håndværkere på stedet efter årsskiftet.
... og bliv ikke overrasket, hvis du først møder håndværkere på stedet efter årsskiftet.

Restaurering har lange udsigter: 'Engen' ved remisen når at afblomstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce