Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ridebane og støjvold ved Nordre Ringvej skal væk

Øverst til venstre ses støjvolden og lige under den underkendte ridebane. Nederst den bestående bane, som ejerne ønsker udvidet med fem meter i alle fire sider. Foto: Viborg Kommune

Ridebane og støjvold ved Nordre Ringvej skal væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planklagenævnet har annulleret en tilladelse, som Viborg Kommune har givet til ejeren af den historiske Nørregaard nord for Nørresø.

Viborg: En 100 meter lang og to meter høj støjvold samt en 1800 kvadratmeter stor ridebane skæmmer naturen så meget, at ejeren skal fjerne begge dele, har Planklagenævnet afgjort. Viborg Kommune har fulgt op med et påbud.

På ejendommen Nørremøllevej Nord 42-46 planerede ejerne et kuperet område for at kunne anlægge en ridebane. Noget af jorden endte som fyld i en støjvold. I maj 2016 gav kommunen en tilladelse til bane og vold. Måneden efter klagede Danmarks Naturfredningsforening i Viborg til Natur- og Miljøklagenævnet.

- Vi er glade for, at vi nu har fået en afgørelse. Den har vi gået og ventet på, så vi kan komme videre i vores arbejde med at indrette os på den historiske Nørregaard. Nu blev det så plan b i stedet for plan a, og naturligvis retter vi os efter påbuddet, siger Martin Pedersen, der sammen med hustruen Lone er ved at restaurere stedet, så det kan fremstå som tidligere tiders proprietærgård.

- Banen er blot markeret, og det er nemt at fylde jord på, så terrænet bliver som før. Volden anlagde vi, fordi banen kom til at ligge lidt bart, men med den oprindelige placering - som er næsten lige så god - behøver vi ikke volden, siger Martin Pedersen, der glæder sig til at se heste ved den gamle gård.

Gården er fra 1783. Parret har blandt andet gjort meget ud af at redde den gamle ladebygning mod vest.

Fredningsfolk siger ok til ridebane nord for Nørresø

Principiel sag

Klagesagen blev til to sager, idet Natur- og Miljøklagenævnet hørte op med at eksistere.

Nu skulle to nye nævn behandle klagen: Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Førstnævnte sagde, at beskyttelsen omkring Nørremølle Å ikke var en begrundelse for at sige nej, idet en bebyggelse allerede ligger nærmere åen. Planklagenævnet havde landzonen som vægtstang, og her havde naturen skålen med det tungeste lod.

Planklagenævnet hæfter sig ved, at støjvolden ligger i et område, som kommunen i sin kommuneplan har udpeget som værende "et værdifuldt landskab".

- Klare landskabelige hensyn taler således afgørende imod lovliggørende landzonetilladelse til støjvolden, skriver nævnet.

Hertil føjer Planklagenævnet, at sagen om støjvolden er principiel:

- Der vil være tale om en uhensigtsmæssig praksis, hvis der tillades enkeltstående støjvolde i landzone, hvorved ejendomme i det åbne land gemmes bag voldanlæg.

Naturens advokat

Derimod ser nævnet noget naturligt i, at ridebaner ligger i landzonen. Men i sagen fra Viborg menes det, at landskabet har taget for megen skade. At "ridebanen i den konkrete sag bryder med landskabskonturen".

Ejerne har har nu i stedet søgt om lov til at udvide en bestående bane, der ligger lidt syd for den omdiskuterede. Den har de allerede en tilladelse til. Banen er på 800 kvadratmeter, og de ønsker den udvidet til 1500 kvadratmeter. Ejerne fører frem, at den i øjeblikket er for lille til spring med store heste.

Kommunen har efter den nye ansøgning givet en landzonetilladelse, herunder en dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Den beskyttende zone langs Nørremølle Å er på 150 meter.

Danmarks Naturfredningsforening ser sig blandt andet som "naturens advokat". I sit seneste nyhedsbrev noterer den lokale afdeling, at Planklagenævnets afgørelse "har principiel værdi for uhensigtsmæssige jordreguleringer, der undertiden ses i det åbne land, og som slører de oprindelige landskabsformer".