Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skolen skal give børn mod til kreativitet

Kulturminister Bertel Haarder: »Kultur er alt det, der ligger ud over det nødvendige og er selve livets indhold«.

Skolen skal give børn mod til kreativitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan folkeskolereformen give børn mere kunst og kultur? Det er et af emnerne på Kulturmødet 2015.

For tredje år i træk mødes en smeltedigel af kapaciteter inden for dansk kunst- og kulturliv i disse dage til kulturens årlige topmøde på Mors, Kulturmødet 2015. Hvordan kunst- og kulturlivet skal integreres i folkeskolen, er et af punkterne, der er blevet debatteret.

Den nye folkeskolereform har betydet en længere skoledag og mindre fritid. Og dermed mindre tid til at dyrke fritidsinteresser. Derfor er skolerne blevet forpligtet på at integrere kultur- og foreningslivet i skoledagen og undervisningen. Et element i folkeskolereformen er indførslen af den åbne skole, som giver skolerne mulighed for at åbne sig op mod lokale kulturinstitutioner og foreninger. Det skal give alle børn mulighed for at møde kunst og kultur.

Tænke ud af boksen

Ifølge Ulla Voss Gjesing, leder af Kulturprinsen i Viborg, kan kulturinstitutionerne og skolerne skabe en fælles kerne, hvor alle børn kan møde og blive styrket gennem kunsten. Om hensigten med mere kunst og kreativitet i skolen er at udvikle barnet som menneske, eller det nærmere er et spørgsmål om, at kunsten er et godt læringsredskab, betyder ikke så meget. Begge dele er lige vigtige, mener hun.

»Kunsten har sit eget sprog, som er helt forskelligt fra det logiske, det matematiske, som dominerer skolen i dag. Jeg vil gerne arbejde for, at skolerne støtter børnene til at åbne øjnene for det skønne, det magiske, stjernestunderne, der tilskynder børnene til at turde hoppe ud af boksen, sprænge grænserne og have mod til kreativitet. Den åbne skole kan fungere som en svingdør, hvor kunsten og kulturen kan gå ind i skolen, og skolen kan gå ud i verden og møde kunsten og kulturen, hvor den er. Jeg oplever, at skolerne åbner sig mod det autentiske, mod det skønne. Men skolerne er underlagt læreplansmål, som den kulturelle verden er nødt til at indrette sig efter«.

Kapacitetsproblemer

Netop læringsplaner er et godt redskab til at integrere mere kunst og kultur i folkeskolen, mener Steen Lindgaard, kulturchef i Viborg Kommune.

»Hvis det skal lykkes, skal kulturinstitutionerne og skolerne have fat i det samme tov, som vi kalder læringsmål. Vi skal have det fælles sigte, at børnene skal lære noget og blive så dygtige, som de kan. Der er brug for lærere, der tænker kulturen ind i deres fag. Men der er også brug for kulturinstitutioner, som tænker faget ind i læringen«.

Et »ægteskab« mellem folke- og kulturskolerne er dog en vision, der kræver ressourcer. For der rejser sig en kapacitets- og volumenproblematik, hvis kulturskolerne skal tænkes ind i undervisningen, da det er umuligt at lave en 1-til-1 løsning. Derfor er man nødt til at drøfte, hvordan kulturinstitutionerne bliver klar til at løfte opgaven, mener Steen Lindgaard.