Uenighed om millioner ender i klagenævn

Foto: Preben Madsen

Uenighed om millioner ender i klagenævn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energi Viborgs formand tvivler på, at selskabet får lov til at lægge hele regningen for geotermieventyret i Kvols på varmeprisen.

Energi Viborg har været til det første møde med Energitilsynet, som i april afgjorde, at et beløb på mellem 10 og 25 millioner kroner af den samlede regning på 165 millioner for det skrottede varmeprojekt i Kvols, ikke må lægges på forbrugernes varmeregning.

Det må beløbet ikke, fordi det i forhold til lovgivningen ikke er gået til efterforskningsboringer, og det er en betingelse for, at det kan komme oven i varmeregningen.

Geotermiskandalen i Kvols
<p>Februar 2009<br />Med Viborg Fjernvarme som tovholder fremsættes et projekt: Pris: 10 millioner kroner for forprojektet og 100 millioner kroner for hele projektet. Sammen med et planlagt affaldsforbrændingsanlæg i Silkeborg skal geotermisk varme afløse naturgassen.<br />April 2009:<br />Generalforsamlingen i Viborg Fjernvarme giver mandat til, at bestyrelsen må bruge 11-13 millioner kroner på forundersøgelser. Det skønnes, at et produktionsanlæg vil koste 120-140 millioner kroner.&nbsp;<br />November 2009:<br />Varmeselskaberne i Overlund, Stoholm, Skals og Løgstrup går sammen med byens to store boligselskaber med i projektet, der ventes taget i brug ved årsskiftet 2011-2012.<br />August 2011:&nbsp;<br />Klima- og miljøudvalget i Viborg Kommune godkender projektforslag om geotermisk varme.<br />Oktober 2011:<br />Bestyrelsen i Energi Viborg udtrykker i et internt papir, at den ikke længere har tillid til projektledelsen - læs: Viborg Fjernvarme. Efterfølgende indtræder Benny Højholt fra Energi Viborg i projektledelsen.&nbsp;<br />Januar 2012:<br />På et borgermøde i Kvols oplyses det, at projektet løber op i cirka 450 millioner kroner - og forprojektet alene cirka 45 millioner. Stigningen i udgifterne forklares med, at udgifterne til boreriggen er steget voldsomt, og at man ikke kan bruge et gammelt borehul i Kvols som ellers planagt.&nbsp;<br />Ultimo januar 2012:<br />Prøveboringer går i gang. &nbsp;<br />Medio februar 2012:<br />Der søges om en kommunegaranti på op til 541 millioner kroner for at realisere projektet. Kommunen kræver et revideret og realistisk projekt med en positiv selskabsøkonomi som en forudsætning for en garantistillelse.&nbsp;<br />Ultimo februar 2012:<br />Der tegnes en forsikring på op til 73 millioner kroner, som kommer til udbetaling, hvis ikke der er varmt vand i jorden.<br />Marts 2012:<br />Udgiften til forprojektet skønnes nu til 88 millioner kroner. Jyske Bank, der har lånt Viborg Fjernvarme 40 millioner kroner til forprojektet, trækker sig.<br />Ultimo marts 2012:<br />Kommunen siger ja til en garanti på 150 millioner kroner - mod at det kommunalt ejede Energi Viborg Kraftvarme overtager projektet. Det sker pr. 28. marts, hvor der er brugt cirka 60 millioner kroner på projektet.<br />Juni 2012:<br />Byrådet stopper projektet, som nu er løbet op i 165 millioner kroner.<br />April 2014:<br />Energitilsynet afgør, at mindst 140 og måske op til 155 millioner kroner kan lægges på varmeprisen.<br />Maj 2014:<br />Erstatningsforeningen Fjernvarmesagen etableres. Cirka 1500 melder sig ind i foreningen, der sætter en advokat til at undersøge mulighederne for at rejse erstatningskrav mod interessenter og rådgivere i projektet.</p>

Energi Viborg har bedt Energitilsynet om at genoverveje sagen, og man har forleden været til det første møde med tilsynet, hvor Energi Viborg argumenterede for, at hele beløbet bør kunne lægges på de omkring 8000 husstandes varmeopkrævning.

»Vi havde et positivt møde, men vi har endnu ikke fået noget svar tilbage fra Energitilsynet. Vores vurdering er, at det beløb, som ikke kan opkræves hos forbrugerne, formentlig er i nærheden af de 10 millioner kroner - vurderet ud fra de kriterier, som Energitilsynet selv har anlagt,« siger Energi Viborgs formand Niels Dueholm.

Afgørelse ankes

Han tvivler meget på, at tilsynet vil efterkomme kravet fra Energi Viborg om, at alle de 165 millioner - plus moms og renteudgifter - skal betales af fjernvarmeforbrugerne via forhøjede regninger fra 2017 til 2033, sådan som energiselskabet har planlagt det.

»Jeg tror, at sagen ender i Energiklagenævnet, for vi har besluttet at anke den afgørelse, som Energitilsynet når frem til, hvis den går os imod,« anfører Energi Viborg-formanden.

Ifølge den aftale, som Energi Viborg indgik med Viborg Fjernvarme, da selskabet i marts 2012 ikke længere kunne finansiere geotermiprojektet i Kvols, er det Viborg Fjernvarme, som i sidste ende hænger på de udgifter, som ikke kan indregnes i varmeprisen.

Mindelig aftale

Oprindeligt var forventningen, at boringerne kunne gennemføres for et beløb på mellem 11 og 13 millioner kroner, som var det beløb, Viborg Fjernvarmes generalforsamling i 2010 godkendte til projektet.

Men da fjernvarmen i 2012 måtte kaste håndklædet i ringen, var beløbet oppe på omkring 65 millioner, og det beløb blev fordoblet i de knap tre måneder, Energi Viborg var projektleder, før det blev stoppet af byrådspolitikerne i juni 2012.

I modsætning til Energi Viborg må Viborg Fjernvarme som distributionsselskab ikke opkræve de manglende millioner over varmeregningen.

»Vi vil strække os langt for at få en mindelig aftale med Viborg Fjernvarme om regningen. Men i sidste ende er det naturligvis udelukkende op til dem, hvordan de vil finansiere den regning. Det kan og skal vi ikke blande os i,« understreger Niels Dueholm.

Uenighed om millioner ender i klagenævn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce