Viborg-direktør i spidsen for uddannelsesprojekt til 84 mio. kroner

- Forældrene står i vejen for de unges valg. Forældrene kender ikke erhvervsuddannelserne. De kender ikke videreuddannelsesmulighederne, og de kender ikke selve uddannelsen, siger Kirsten Holmgaard, direktør for Mercantec Viborg. Foto: Jørgen Høg

Viborg-direktør i spidsen for uddannelsesprojekt til 84 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre står i vejen for børns valg af uddannelse. Kirsten Holmgaard, direktør for Mercantec Viborg, skal nu være Lead Partner på et treårigt projekt til 84 mio. kroner, der skal være med til at gøre erhvervsuddannelserne mere synlige. Forældre er en stor del af projektets målgruppe.

VIBORG: Målrettet vejledning til forældre og elever, praksisorienteret undervisning og flere praktikpladser.

Det er nogle af de vigtigste aktiviteter, der ligger på tegnebrættet Kirsten Holmgaards skrivebord.

Hun er direktør for Mercantec Viborg og skal de næste tre år stå i spidsen for et kæmpe projekt, der grundlæggende skal gøre erhvervsuddannelserne mere synlige for både børn og deres forældre.

- Det vigtigste er at sikre en højere overgang fra grundskolen til de erhvervsrettede uddannelser. Mit vigtigste budskab er, at vi skal med til at sikre så meget kendskab, at børn og forældre vælger til og fra på et oplyst grundlag, siger Kirsten Holmgaard.

Hun er glad og stolt over, at adskillige måneders benarbejde i form af fondsansøgninger endelig har båret frugt.

Projektet løber fra 1. januar 2019 - 31. december 2021. Det samlede budget er 83,8 mio. kroner, hvoraf 43,4 mio. kroner kommer fra EUs Socialfond, mens resten blandt andet. finansieres gennem regionale tilskud.

Kirsten Holmgaard kalder projektet for spændende, ambitiøst. Og bydende nødvendigt.

Mercantec er Lead Partner sammen med TECH COLLEGE, EUC Syd, ZBC og NEXT. En række erhvervsskoler, herunder Københavns Professionshøjskole og Erhvervsakademi Sjælland, er også med i partnerkredsen som udførende, der ligeledes tæller Dansk Center for Undervisningsmiljø, Fremstillingsindustrien og Dansk Arbejdsgiverforening.

STEM - Vejen til erhvervskompetence og beskæftigelse
Fem regioner, ni store erhvervsskoler og øvrige partnereOmsætning: 83,8 mio. kr. over tre år.

Foreløbig projektplan:
  1. Netværksdannelse på tværs af landet


Best practice

Digital platform
  1. Grundskole - øget overgang til EUD


Fokus på piger, efterskoler + alm. Grundskoler

EUD10

Praksisorienterede samarbejdsprojekter
  1. Undervisningens indhold - STEM kompetencer


Virksomhedssamarbejder - innovative fællesskaber

Påbygningsforløb - talent

Digitale læringsforløb

Koncept for attraktive uddannelsesmiljøer

STEM karrierevejledning
  1. Praktikpladser


Virksomhedsbesøg + etablering af praktikpladser inden for STEM

Praktikpladsgaranti i hver region
  1. Fra ufaglært til faglært til videregående uddannelse (KVU)


Virksomhedsbesøg

Behovsafdækning

Udarbejdelse af uddannelsesplaner for ufaglærte og faglærte

Samarbejder med jobcentre om ledige

Brobygningsforløb for ledige

STEM: Science, Technology, Engineering, Mathematics

Overgangsprocent er for lav

- Pengene skal være med til at skabe aktiviteter, som sikrer, at overgangsprocenten fra grundskolen bliver højere til de erhvervsrettede uddannelser. Den er alt for lav i dag, siger Kirsten Holmgaard.

Hun har lige nu svært at skære en projektplan skarpt ud i pap, men hun er ikke i tvivl om, at en stor del af de kommende aktiviteter skal foregå i folkeskolen.

- Den største udfordring bliver at få projektet til at rulle, at få aktiviteter sat i søen og få projektet udviklet rigtigt. Pengene gør en afsindig stor forskel, siger direktøren.

- Udfordringerne ved de unges valg af uddannelse er, at de ofte ikke ved, hvad det er, de vælger fra, når de ikke vælger en erhvervsrettet uddannelse. De har desværre ofte ikke nok kendskab til uddannelsernes mange muligheder. Det gælder både for de unge og for deres forældre, siger Kirsten Holmgaard og fortsætter:

- Vi har et ansvar for at formidle den information bedre, og det er blandt andet det, nogle af alle de her penge skal gå til. De unge skal have øje på, hvilke erhvervsrettede uddannelser, der findes og hvilket hav af muligheder, som uddannelserne åbner op for.

Synlighed i grundskolen

En af projektets målsætninger handler om at blive bedre til at være synlige i grundskolen.

Det er også vigtigt at få kommunikeret den lange række videreuddannelsesmuligheder, der findes.

- Hvis man vælger en erhvervsrettet uddannelse, hvad kan man så? Mange forældre tror stadig, at en erhvervsuddannelse låser én fast. Det er ikke sandheden, der er masser af udviklingsmuligheder.

- Forældrene står i vejen for de unges valg. Forældrene kender ikke erhvervsuddannelserne. De kender ikke videreuddannelsesmulighederne, og de kender ikke selve uddannelsen, siger Kirsten Holmgaard.

Hun er godt klar over, at udsagnet ikke gælder alle forældre, men hun henviser til et lille projekt, hvor man var ude for at interviewe børnehavebørn. Da man stillede det klassiske spørgsmål: "Hvad skal du, når du bliver stor?", så svarede børnene: "På gymnasiet".

- De plejer at sige brandmand. Når børnene spontant udbryder "på gymnasiet", så får det mig til at tænke, at det er noget, forældrene har fortalt dem, at "nu skal du være dygtig, nu skal du på gymnasiet."

- De kunne lige så godt sige, at nu skal du have en erhvervsfaglig uddannelse, for mulighederne er mindst lige så store den vej.

Forældrene er dermed en stor del af målgruppen for projektet, men Kirsten Holmgaard medgiver, at erhvervsskolerne selv bærer måske halvdelen af ansvaret for, at forældrene ikke er oplyst nok, og selve erhvervslivet har også pligt til at fortælle om mulighederne.

Et helt nyt system

Men den helt store forandring ville efter Kirsten Holmgaards mening først ske, hvis det lykkedes at skabe et helt nyt ungdomsuddannelsessystem.

- Jeg efterlyser en ny fælles ungdomsuddannelse, siger Kirsten Holmgaard.

Dermed mener hun et nyt, samlet treårigt uddannelsesforløb efter grundskolen, hvor der er forskellige grene.

Man begynder alle på den samme ungdomsuddannelse, og i løbet af uddannelsen kan de unge så specialisere sig i forskellige retninger. Herefter kan de unge, som vælger en erhvervsuddannelse, gå i lære hos en mester og så løbende være afsted på skole i små afgrænsede perioder.

- Herved fastholdes vekseluddannelsesprincippet, som er meget kvalificerende for de unge. Økonomisk set behøver et sådant nyt ungdomsuddannelsessystem ikke være dyrere, end det system vi har i dag. Et sådant system vil sikre, at de unge bliver præsenteret for hele spektret og får et niveau af almen kompetence, som, vi synes, er rigtig, siger Kirsten Holmgaard.

Viborg-direktør i spidsen for uddannelsesprojekt til 84 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce