Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

På bænken for første gang i karrieren

Erik Moberg accepterer, at trænerne i løbet af efteråret havde behov for at ændre på forsvaret. Arkivfoto: Morten Stricker.

På bænken for første gang i karrieren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er en helt ny situation, som svenske Erik Moberg er endt i hos Viborg FF i dette efterår.

Viborg: Svenske Erik Moberg lignede et velovervejet og sikkert valg, da han kom til Viborg FF i slutningen af januar.

Den erfarne svensker gik direkte ind i startformationen og bidrog med ro og solidt spil i perioder af foråret, men det endte som bekendt alligevel med en traumatisk nedrykning.

Både Erik Moberg og makkeren Søren Reese var fortsat i klubben, da efteråret gik i gang og lignede en solid defensiv bastion i bestræbelserne på at vende tilbage til Superligaen, men sådan viste det sig slet ikke at gå.

Målene væltede ind hos Viborg FF i begyndelsen af efteråret, og hverken Erik Moberg eller Søren Reese kunne finde det forventede niveau - og undervejs endte det med, at Erik Moberg røg på bænken og overlod pladsen på banen til Jacob Dehn.

- Det har været op og ned. Det er klart, at det ikke er sjovt at sidde på bænken, men vi slap mange mål ind især i begyndelsen af sæsonen, og i sådanne situationer er det tit målmanden eller forsvarsspillerne, der får "skylden", og så endte vi med at skifte ud, så jeg skulle på bænken, siger Erik Moberg.

- Det er jeg da ikke tilfreds med, men jeg kan ikke gøre andet end at træne hårdt og være professionel og vise, at det er mig, der skal spille, siger forsvarsspilleren, der har tænkt sig at give selvtræningen en ekstra skalle, mens han er hjemme i Sverige på juleferie.

Chefen: Spillerne skal gøres klar til en lang jagt
Det er klart, at det ikke er sjovt at sidde på bænken, men vi slap mange mål ind især i begyndelsen af sæsonen, og i sådanne situationer er det tit målmanden eller forsvarsspillerne, der får "skylden", og så endte vi med at skifte ud, så jeg skulle på bænken.
Erik Moberg

En helt ny situation

Erik Moberg har spillet hele sin karriere i de bedste svenske rækker, men følte at tiden var moden til et udlandseventyr, hvilket var baggrunden for, at han tog familien med til Viborg.

Og set i det lys har det ramt ham, at eventyret ikke har været rosenrødt.

- Det er faktisk første gang i min elitekarriere, at jeg sidder på bænken, så det er specielt rent mentalt, og det sætter mange tanker i gang. Men det handler om, at jeg skal tænke på de ting, som jeg kan påvirke, og det er min træning, hvor jeg skal vise trænerne, at de har taget fejl. 

- Det er en helt ny situation, jeg som ældre spiller skal forholde mig til. Jeg er jo ikke taget til Danmark for at sidde på bænken, men vi har heldigvis en stærk konkurrencesituation med tre stærke midterforsvarere, og der er bare to pladser på banen, siger Erik Moberg, der respekterer, at trænerne har valgt at sætte ham på bænken.

Han erkender, at hverken han eller holdet har præsteret på det niveau, som man kan forvente af dem.

En del af forklaringen er ifølge svenskeren, at der er skiftet en del ud på holdet, og det har ikke været så nemt at få tingene til at klappe i en række, der også har vist sig at være særdeles konkurrencedygtig. Han føler imidlertid, at tingene ser langt bedre ud nu, og han har stor tiltro til holdets chancer i foråret.

Han er dog bevidst om, at det ikke er optimalt, at han som 31-årig sidder på bænken.

- Jeg trives godt i klubben, men jeg skal også tænke på min familie. Den kan godt mærke på mig, at jeg ikke spiller og måske er lidt frustreret ind i mellem. Det er nyt for mig, men det skal jeg kunne håndtere. Jeg har kontrakt til sommer, så vi må se, hvad VFF vil, og hvad der skal ske. Jeg har ikke snakket med klubben om det endnu, så nu må vi se, siger han.