Sofie er uhelbredelig syg af kræft: - Mod et bæst i kroppen er corona bare en tissemyre

Liveblog: Professor vil åbne samfundet for singlerne først 

Lisbeth har opbygget en organisation med seks fuldtidsansatte og 100 frivillige: - Drivhuset er mit helle

Peter Ramsdal venter på at musikken spiller

30-årig smadrede glas i ansigtet på mand: Ryger i fængsel for for grov vold

Psykolog: Covid-19 er skyld i bekymringer, ængstelighed og stress

Monika fik et virtuelt 12-tal

Lokale udlejere: Vi tager dialogen med alle, der kontakter os

Livet omkring sjægtene i Hjarbæk skal være kulturarv

Ydmyghed og taknemmelighed på den anden side?

Bag historien: Pludselig fik jeg rigtig meget ansvar som praktikant

Viborg/Silkeborg: I har nok fanget den. Jeg er praktikant på folkebladet, og det har jeg været siden starten af februar. Jeg nåede altså lige at være på redaktionen i lidt over en måned, inden Mette Frederiksen sendte mig hjem. Eller hun opfordrede i hvert fald til det, og selvfølgelig fulgte vi trop på folkebladet. Det er en mærkelig situation at stå i, for et eller andet sted røg jeg ud af min komfortzone, selvom jeg egentlig er sendt hjem. Da jeg startede på folkebladet, var det nyt for mig. Jeg havde aldrig tidligere arbejdet fuld tid på en redaktion før. Som mange andre skal vi arbejde 37 timer om ugen, men på en redaktion er arbejdstiderne nok lidt mere fleksible end hos så mange andre. Det betød, at de første par uger sad jeg på avisen indtil 15.30 hver dag, for jeg skulle da ikke gå hjem før tid, selvom jeg måske ikke havde mere at lave den dag. Langsomt fandt jeg dog ud af, at man godt kan gå hjem en time før om onsdagen, for der skal nok komme en dag, hvor man skal blive hængende lidt længere, så det skal nok gå op i den sidste ende. Så jeg var langsomt begyndt at vænne mig til, at jeg ikke skulle frygte en skideballe, hvis jeg gik tidligere. Nu føler jeg dog, at jeg er det samme sted igen. For det forventes jo stadig, at vi arbejder 37 timer om ugen. Men som I også kunne se min kollega Julie skrive sidste søndag, hvordan gør man lige det med familie? Jeg har erfaret, at det gør man måske ikke helt, men man forsøger at nærme sig de 37 timer. Men når der er tre børn, som der er i mit tilfælde, så er det bare ikke lige så nemt at sige "Nu er jeg på arbejde, så nu kan jeg altså ikke hjælpe med børnene de næste otte timer." Derfor kan der godt lige være en lidt længere frokost midt på dagen eller en time om morgenen, hvor kæresten prøver at indhente den søvn, som vores syv måneder gamle datter ikke altid giver hende lov at få. Det hele skal jo gå op. Men i sidste ende kan jeg heldigvis sige, at jeg producerer stort set lige så mange historier nu, som jeg gjorde før Mette Frederiksens lockdown.

Lokalplanforslag i høring: Nyt boligområde på vej

26 er lige nu indlagt på Region Midtjyllands intensivafdelinger