Annonce
Læserbrev

Udligningsreform. Udstilling af velfærdsstatens potensproblemer

Læserbrev: For nogle dage siden løftede regeringen sløret for sit forslag til den fremtidige udligningsreform. Umiddelbart ser det positivt ud for Viborg Kommune. Men faktum er, at vi endnu ikke ved det. Årsagen er, at den kommunale udligning er et kludetæppe af udligningsmekanismer, hvor det regeringen har meldt ud, øjensynlig kun er en delmængde af det samlede billede. Vi mangler fortsat at se netto-påvirkningen for Viborg Kommune. Forhandlingerne pågår stadig - og det er en uskøn kamp at være vidne til. De fattige kommuner vil have fingrene dybere ned i kagedåsen, og de rige kommuner vil ikke slippe slanterne. Dommeren er staten. Og midlet til at løse konflikten er at lave en endnu mere kompliceret model, der skal sikre en ”bedre balance”, frem for at løse det grundlæggende problem, at yderkommunerne ikke kan klare sig selv. Og heri ligger velfærdsstatens potensproblemer. Nemlig en fastlåst og reaktiv tilgang, hvor der er mere fokus på at symptombehandle via udligning frem for at løse de grundlæggende problemer. Personligt har jeg det dårligt med at modtage udligning fra andre kommuner, men anerkender at det er en nødvendighed på kort- og mellemlangt sigt for at sikre et acceptabelt serviceniveau for vores borgere og for at kompensere for den geografiske skævvridning, der historisk har været for infrastrukturinvesteringer, boligbeskatning, statslige arbejdspladser m.v. Men det er ikke holdbart på sigt kun at lave symptombehandling. Der er også brug for proaktive tiltag. Sådanne proaktive tiltag kunne være: Vi bibeholder den nuværende progressive ejendomsværdibeskatning, der ellers fra 2021 vil blive reguleret via den nye boligskatteaftale, og annullerer den ekstrem komplicerede overgangsordning, der er designet til at kompensere højværdiejendomme, og som vi alle ved ender med endnu et fejlslået statslig IT-projekt. Det vil betyde større udgifter til boligejere primært i de rige kommuner, idet de ikke længere vil blive forfordelt via kunstigt lave beskatningsværdier, hvilket de er blevet siden skattestoppet fra 2001. Det vil være socialt balanceret, fordi det primært rammer ”de rige boligejere”. Det vil ligge en dæmper på prisstigninger på ejendomsmarkedet, og dermed den uhensigtsmæssige skattefri gevinst for denne aktivklasse. Det vil øge tilflytningen til yderkommunerne og landdistrikterne, og dermed bidrage til disse kommuners økonomi. Vi fjerner topskatten. Det har en positiv nettoeffekt på landets økonomi jf. SRSF-regeringens Produktivitetskommissionen fra 2014. Det vil samtidig kompensere ”de rige boligejere” for stigningen i ejendomsværdiskatten. Vi investerer provenuet fra denne balancerede tilgang i infrastruktur i yderområderne (eks. Hærvejsmotorvejen). Det vil sikre, at der kommer vækst i yderkommunerne og at disse herved på sigt kan klare sig selv. Herved vil udligning på sigt kun i begrænset omfang være nødvendig. Kommunerne vil have tilnærmelsesvis lige vilkår for at påvirke deres egen skæbne, og det vil således være op til borgerne i landets kommuner at vælge et Bbyråd, der har evnen og viljen til at varetage kommunens langsigtede interesser. Det vil være et tiltrængt skud Viagra til vores velfærdsstat.

Læserbrev

Transport. Nu står vi så her på perronen, og toget er kørt

Læserbrev: Folkebladet fortalte den 5. februar, at Arriva fra 11. december ikke længere vil have personlig betjening på stationen. Vi kan ikke længere købe billetter, ikke længere få vejledning med hensyn til rejser. Arriva begrunder ændringen med, at færre og færre køber billetter, salget er faldet med 70% de seneste frem år. Men der er altså stadig 30% tilbage. Arriva henviser til de elektroniske løsninger, og det er jo rigtigt, at disse muligheder findes, men det er lige så rigtigt, at en del ikke er eller bliver i stand til at bruge disse muligheder, i hvert fald med de muligheder vi kender i dag, og det er vel netop for at sikre disse gruppers rejsemuligheder med tog, billetsalget findes. Den 11. december er valgt, fordi en ny kontraktperiode begynder, og det er i den forbindelse, Arriva har "fået lov til" at nedlægge salgsstederne. Venstres transportordfører i Folketinget, Kristian Phil Lorentzen, bekræfter i et indslag i TV Midt/Vest, at man gav Arriva denne mulighed - man har så også sparet staten penge. Vi må gå ud fra, at Transportministeriet slipper billigere ved denne aftale, og at Arriva har kunnet indsende et billigere bud end ellers. Nu står vi så her på perronen, og toget er kørt. Forskellige handicapgrupper bliver efterladt, mange ældre bliver efterladt, selv om flere og flere ældre i de kommende år bliver i stand til fra deres tidlige liv at bruge de elektroniske muligheder, vi får her bekræftet bibelens ord om at: "Der vil altid blive sparet en lille rest" - her på perronen. I juli 2017 skrev vi et læserbrev med titlen: "Skal vi leve i et reservat?" Spørgsmålet blev rejst, fordi det var forudset, at DSB fra 2020 ikke længere vil køre gennemkørende tog gennem Midt- og Vestjylland bl.a. til København, da hovedstrækningerne bliver elektrificerede, og det kan jo nås endnu - f.eks. fra 11. december, hvor den nye køreplan begynder, hvis ellers arbejdet er gjort færdigt til den tid. Manglende gennemkørende tog vil volde mange vanskeligheder for nogle handicapgrupper og ældre. Nu får vi så bekræftet, ved standsningen af billetsalget, at vi skal leve i et reservat, hvor vi ikke engang kommer med toget, men bliver efterladt på perronen. Kan det være en fleksjobopgave fordelt på flere medarbejdere at overtage opgaven? Måske en opgave for Viborg Kommune i samarbejde med Arriva at etablere denne service.

Læserbrev

Trafik. GreenLab Skive og Hanstholm Havn har også brug for asfalt

Læserbrev: Tak til vores lokale folketingspolitikere Kristian Jensen, Inger Støjberg, Carsten Kissmeyer og Kristian Pihl Lorentzen for i avisens spalter at sætte spot på regeringens nøl, når det gælder trafikinvesteringer. Det rammer både borgere og virksomheder i alle hjørner af Midt- og Vestjylland, og det er med til at gøre vækst og udvikling til stilstand og afvikling. Her i vores hjørne af landet er vi midt i en rivende udvikling, hvor både turisterne gerne vil bruge ferien i vores lille smørhul, ligesom også virksomheder har vokseværk, og nye kommer til. Fx har GreenLab Skive for kort tid siden fået 80 millioner kroner af Energistyrelsen til nye investeringer. Det vil give mere aktivitet og dermed også flere lastbiler og biler og dermed et større pres på vores i forvejen små veje. Også udvidelsen af Hansholm Havn giver pres på vejene i Midt- og Vestjylland, når lastbiler og biler kører ad Rute 26 og Rute 34 for at komme på motorvejen ved Herning. I Skive og Herning kommuner kan vi se frem til en stigning i trængslen og dermed ekstra spildtid på vejene i 2025 på 30 og 40 procent, hvis infrastrukturen ikke forbedres og udvides. Væksten og arbejdspladserne er vi glade for, og vi skal gøre alt for, at den positive udvikling fortsætter. Men mange steder er der langt til en motorvej, og de veje, der fører hen til motorvejen, er for små. Hvis ikke vi skal gøre medarbejderne, virksomhederne og deres kunder trætte af trængsel og dårlig infrastruktur, så skal der ske noget, og det skal være nu. Vi har ikke tid til at vente yderligere et år eller to på, at regeringen når frem til en afklaring om, hvor der skal lægges ny asfalt. Trafikken vokser dag for dag. Det gælder både i Midt- og Vestjylland og i resten af landet.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Åbenhed er en mangelvare i regionen - valgkampen er begyndt

Læserbrev: Hovedfunktionen for regionsrådet er at sikre en troværdig dialog med borgerne og sundhedspersonalet baseret på åbenhed, etik, moral og ikke mindst realistiske økonomiske oplysninger, hvorved borgerne sikres at der ikke foregår et skjult embedsmandsvælde. Borgerne gives derved mulighed for selvstændig stillingtagen til sundhedsvæsenets funktion, herunder ikke mindst de nødvendige, men til tider ubehagelige prioriteringer. Hvordan er denne situation i Region Midt? Det korte svar er: Elendig. Der har i denne valgperiode været talrige eksempler på regionsrådets dysfunktionalitet, alle eksempler kan ikke gennemgås. De nyeste tilfælde er f.eks. når regionsrådsformanden meddeler, at der et engangs overskud på budgettet for 2019 på 45 mio.kr for Hospitalsenhed Midt, men glemmer at fortælle, at der iht. budgetforliget 2019 er sket en budgetforhøjelse på 16 mio. kr. samt tilførelse af 14,8 mio.kr, der var lagt for meget til side dvs. i alt 75 mio. kr. i overskud, hvoraf knap halvdelen er en permanent forøgelse. Hvorfor skulle Silkeborg Sygehus så spare 18 mio. kr. med deraf følgende historisk store personaleafskedigelser? Besparelser der tillige i begyndelsen på usympatisk vis blev forsøgt sløret for befolkningen. Et andet eksempel er regionsrådsformandens forsøg på at kontrollere regionsrådsmedlemmernes henvendelser til regionens institutioner ved at forlange, at alle henvendelser til regionens institutioner skal gå gennem ham, selvom der ikke er lovhjemmel herfor. Den såkaldte politiske fodlænke. Børneafdelingen i Viborg er ved at falde fra hinanden, præget af personalets masseflugt. Ikke desto mindre oplyser hospitalsledelsen regionsrådet om, at situationen er under kontrol, og den lægelige direktør giver et stærkt rosenrødt interview i Ugeskrift for Læger om afdelingens situation. Efterfølgende undsiges han af 11 speciallæger i børneafdelingen. Man kunne mistænke den lægelige direktør for at have benytte den herostratisk berømte ”Komiske Ali” som ”ghostwriter”. I øvrigt fortsætter opsigelserne og utilfredsheden i børneafdelingen. Regionsrådets beslutning om at flytte karkirurgien fra Viborg til Århus, baseret på embedsmændenes anbefalinger blev underkendt hele to gange af Sundhedsstyrelsen. Kirurgien er i frit fald på Århus Universitetshospital pga. ledelsesproblemer, dels på operationsgangen og dels i hospitalsledelsen. Hospitalsledelsen og regionens direktion beslutter, at et konsulentfirma skal foretage en analyse af problemerne. Kommissoriet udarbejdes af direktion og hospitalsledelse. Det fremgår heraf, at ledelserne, som er problemet, stor set undersøger sig selv. Endvidere svækkes undersøgelsen af, at det valgte konsulentbureau må karakteriseres som inhabil, da det i forvejen arbejder for regionen. Hvem saver den gren over, som man selv sidder på? Der er således mange eksempler på, at regionsrådets funktion udviser for stor afhængighed af embedsapparatet, samt at politikkernes informationsniveau er for selektivt. Vurderet på baggrund af vilkårerne for Silkeborg-Viborg sygehus er det åbenbart, at fortsætter den nuværende udvikling, vil hospitalernes funktioner reduceres, formentlig vil Silkeborg i løbet af 2 til 3 valgperioder have fået status som sundhedshus, og Viborg er ikke længere et akutsygehus. Derfor er det nødvendigt ved regionsvalget 2021, at vælgerne i Silkeborg-Viborg området strategisk arbejder for at finde en regionsrådsformand, der har en større politisk gennemslagskraft, og som evner at frigøre sig fra og definitivt får ryddet op i embedsapparatet. Den pågældende skal ikke modarbejde hospitalsenheden, som tilfældet er for den nuværende formand. Måske kan processen også hjælpes på vej ved, at der kommer en ny leder for den nuværende nærmest usynlige opposition.

Annonce
Læserbrev

Trafik. Hærvejsmotorvejen er ikke klimaforsvarlig

Læserbrev: Erland Aarup skriver i fredagsavisen, at han mangler beviser for, at en motorvej ikke er klimaansvarlig, når vi måske engang får udfaset diesel og benzin til fordel for el og brint. Det kan Erland Aarup læse i den nyligt udgive VVM-redegørelse for en den sydlige del af Hærvejsmotorvejen mellem Haderslev og Give. Her står der, at der til anlæg og vedligeholdelse af motorvejen vil være en CO2-udledning på 313.000 ton CO2. Hertil kommer CO2 udledningen fra trafikanterne. I år 2030 forventer man en udledning af CO2 på 32.000 ton fra den øgede trafik, som motorvejen vil udløse. Tallet fra året 2030 tal skal ganges passende op til at udfylde projektets 50-årige periode. Udledningen vil naturligvis afhænge af, hvor hurtigt den tekniske udvikling foregår, og hvor hurtigt bilparken udskiftes – og om det lykkes at udskifte bilparken. Endvidere slår Erland Aarup på, at el og brint vil være løsningen for al trafik. En brugbar teknologisk løsning til brint til biler og lastbiler er ikke fundet endnu. Desuden er en teknisk løsning på el som drivmiddel til lastbiler endnu ikke fundet. Spørgsmålet er om, man nogensinde kan finde sådan en løsning. Endelig går Erland Aarup ud fra, at vi har el i uanede mængder. Til den hastigt stigende trafik i Danmark vil der imdlertid ikke være grøn el nok i fremtiden. Der er al mulig grund til at skrinlægge alle motorvejsplaner. Motorveje bliver aldrig bæredygtige.

Læserbrev

Fjernvarme: Kære Wilbek - snyd ikke varmeforbrugerne!

Læserbrev: Kære borgmester Ulrik Wilbek. Snyd ikke fjernvarmeforbrugerne i Viborg Også i fjernvarmen i Viborg er det vigtigt, at sproget bliver anvendt korrekt – ellers bliver det, der bør gøres, ikke gjort, og vi bliver mismodige og frustrerede. Af konstitueringsaftalen for byrådet fremgår jo rigtig fint, at fjernvarmeforsyningen skal organiseres, så forbrugerne får afgørende indflydelse, men: I sagen om organisering af fjernvarmen, som Erhvervs- og økonomiudvalget behandlede forleden, fremgår det af pressemeddelelsen, at Viborg Byråd skal udpege 7 af 14 bestyrelsesmedlemmer. I forslag til vedtægter, som Viborg Fjernvarme har netop offentliggjort, tildeles udlejerne og boligselskaberne stemmeret, der efter hidtidig praksis har givet ejerne af udlejningsejendomme og boligselskaberne afgørende indflydelse. De bruger jo ikke varmen – det gør lejerne, og de betaler jo også for varmen. I Den Danske Ordbog står som den eneste betydning under forbruger: "Person der køber og forbruger varer og tjenesteydelser ofte i modsætning til producenter af varer’" Som synonym hertil nævnes "konsument". En forbruger er altså den, der både betaler for og bruger en given vare/tjenesteydelse, og hvis forbrugerne skal have ”afgørende indflydelse” på et område, som her på organiseringen af varmeforsyningen i Viborg, skulle man altså tro at de personer, der både bruger og betaler for varen/tjenesteydelsen, skulle være dem, der udgjorde flertallet. Derfor håber og tror jeg, at du meget snart med yderligere tiltag vil sikre, at forbrugerne får afgørende indflydelse på organiseringen af fjernvarmen i Viborg.

Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Få nu vedtaget den helikopterplatform, før det koster menneskeliv 

Læserbrev: Så er der igen gang i debatten vedrørende helikopterplatformen på Regionshospital Viborg, hvor alt det grundlæggende er lavet, men der mangler lige det sidste (pga. en besparelse på ca. 18 mio. på et byggeri til over 1 mia. kr.). Det er som at anlægge en jernbane og så spare skinnerne væk. Der er flere problemer forbundet med den manglende platform: Vejforholdene omkring Viborg er stort set ikke forbedret i de 40 år, hvor vi har boet i byen, hvilket gør tilkørselsforholdene til hospitalet yderst vanskelige især i myldretimerne. Vi behøver vel ikke at nævne, at Viborg er en af de få større byer i landet, der ikke har nogen motorvejsforbindelser. Det er beskæmmende at se lægehelikopteren flyve hen over Viborg, om ikke dagligt, så flere gange om ugen efter en tur til Skejby, når den kunne have landet i Viborg, hvor der er en velfungerende akutafdeling. Det tvinger alvorligt syge patienter, der skal overflyttes fra Viborg til Skejby, til en lang og besværlig transport ad rute 26, der jo også er kendt/berygtet for de trafikale problemer også uden for myldretimerne. Listen kunne sagtens være længere, men tilføj gerne selv. Så en opfordring til regionsrådet er: Se nu at få vedtaget den platform, inden manglen på samme kommer til at koste menneskeliv.

Læserbrev

Brændeovne. Forunderlige, omskiftelig verden

Læserbrev: Foranlediget af en artikel i Viborg Folkeblad den 06. februar 2020, som beskriver regeringens holdning til private brændeovne, føler jeg trang til at komme med en kommentar. Siden Arilds tid, (hvornår det så var), har de fleste mennesker være glade for at spise varm mad. Faktisk helt op til det, vi ynder at kalde vor tid, har man måttet tilberede sin mad over bål eller i hvert fald over åben ild. Det åbne ildsted har samtidigt sørget for, at vore forfædre kunne holde varmen, selv dengang der efter sigende var kolde vintre. I dag er det heldigvis ikke nødvendigt at lave mad over bål i det daglige, kun ved særlige og hyggelige lejligheder bruger vi den mulighed. I spejder- og friluftskredse er det dog stadig ret almindeligt. Mange boligejere har i god tro og med en vis miljøbevidsthed anskaffet brændeovne, og samtidig var der mulighed for at spare på de dyre fossile brændsler. At alle brændeovne ikke er lige effektive, er sikkert klart for de fleste, men tanken om, at det skulle være livsfarligt for naboer og lokalbefolkningen i øvrigt at opholde sig i nærområdet i fyringssæsonen, ligger nok uden for de flestes fatteevne. Så må man tænke, utroligt at vi som menneskehed har overlevet så længe og oven i købet er blevet flere om at bebo kloden. Nu kan vi så konstatere, at miljøministeren går til angreb på brændeovnsejerne, da hun mener, det er bevist at, de står 70% af den samlede danske partikelforurening og hvert år er skyld i over 500 dødsfald. Hvis det går, som miljøministeren har agt, skal Miljøstyrelsen fremover kontrollere, at der ikke bruges brændeovne, som er fremstillet før 2003. Miljøstyrelsen skal kunne uddele bødeforlæg på 5000,- kr. hvis ikke boligejerne lever op til reglerne. Miljøministeren ser egentlig helst, at man skiller sig af med sin gamle brændeovn og ikke køber en ny og moderne i stedet. I forbindelse med de ambitiøse tanker, kunne det være rart at vide, om reglerne på længere sigt også tænkes at omfatte lejrbål, sankthans-bål og andre uhumskheder, hvor det kan være svært at undgå at indånde den åbenbart meget farlige og giftige røg. Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i rådet for grøn omstilling og underviser i luftforurening på DTU, udtaler højt og flot, at danske brændeovne koster vores samfund 5-10 milliarder årligt i sundhedsudgifter. Det svarer efter hans mening til 65-70 % af den samlede danske partikeludledning, f.eks står vejtrafikken kun for 10 %. Selv nye, moderne brændeovne forurener mere end gamle lastvogne, påstår han. Men samtidig siger han også, det er jo nemt at gøre noget ved, man kan bare forbyde det. Hvad er det dog for en holdning at lægge for dagen? Jeg har indtil nu troet på, at vi lever i et frit og demokratisk samfund, men jeg bliver vist nødt til at tage min hidtidige holdning op til overvejelse. Hvis disse planer føres ud i livet, kan de kun betegnes som bureaukratiske og udokumenterede overgreb på sagesløse boligejere i den hellige, grønne klimatilpasnings ånd.

Annonce
Læserbrev

Politik. Jens Rohdes forhold til motorveje

Jens Rohde elsker Viborg. Det står på tryk i VSF. Jens Rohde og partiet vil have en ny retning i dansk politik. Derfor har han fået nye venner. De elsker skinner. En motorvej til og fra Viborg er pludselig ikke på Jens Rohdes liste. Og når den ikke står der, bliver det ikke til noget. Vi skal have Danmark i en ny retning med skinner og lidt tilskud til asfalt til en 2+1 vej hist og her. Så kommer klimakampen ind fra venstre for en kort bemærkning. En motorvej er simpelthen ikke klimaforsvarligt. Så hvis I ikke lytter til mig og gør som mig, "...så placerer I Viborg i et trafikalt ingenmandsland". Så må I selv om det. Jeg siger det, som det er. Der er langt til et politisk flertal for en motorvej til og fra Viborg. Men der er mulighed for skinner og lidt asfalt til hovedvejen hist og pist. For jeg elsker jo Viborg. Det er noget af en melding fra en viborgenser, der ligefrem siger, at han elsker Viborg. Lige nu skal der forhandles en ny udligningsaftale på plads. I den anledning dukker der tankevækkende kendsgerninger frem fra taldyngerne. Hvem er de fattige, og hvem er de rige kommuner? Borgmestrene fra Favrskov og Skanderborg kommuner vrider hænder og forstår slet ikke, at de skal se sig selv i den rige klub. Utroligt! Undersøgelser har dog vist, at de rige kommuner har et blomstrende erhvervsliv og borgere med et højt lønniveau. Og det blomstrende erhvervsliv skyldes i særdeles høj grad en motorvej (her E45). Allerede for 20-25 år siden begyndte man at tale om et østjysk vækstbånd, der sugede til sig fra Midt- og Vestjylland. Motorvejen går lige gennem de to kommuner. Det lyder så flot, når der fra Folketinget tales så meget og så længe om en ny udligningsreform, der skal være med til at skabe et Danmark i Balance. Penge fra de rige til de fattige! Nej, der bliver ikke balance, der er jo blot tale om en gang fattighjælp, ikke bare ét år nej hvert år. Det synes Jens Rohde åbenbart er godt nok, han siger jo dog trods alt at han elsker Viborg. Og lige nu skal Danmark altså i en ny retning. Kære Jens Rohde. Vores store fælles landkommune mangler i den grad et stort skub til vort erhvervsliv. Både et skub og et træk fra jer folketingspolitikere i form af en erhvervsvenlig infrastruktur, så vi får chance for at klare os selv uden den årlige fattighjælp. Og her hjælper det ikke med skinner og lidt lappeløsninger til hovedvejene. Nej, historien har vist med stor tydelighed, at motorvejen er erhvervslivets sikre dynamo. Det kan godt være du stadig bor her i Viborg, men dit hjerte er her ikke. Vi tror dig ikke. Du kommer sammen med de forkerte og er allerede kommet alt for langt i den helt forkerte retning, når vi taler om Viborg kommunes fremtidige infrastruktur. Her hjælper ikke nok så mange skinner. Nej, kære Jens Rhode, det er dig og dit parti, der lige nu er i gang med at placere dit elskede Viborg i et trafikalt ingenmandsland. I øvrigt mangler jeg da en fyldestgørende bevisførelse for, at en motorvej erklæres for ikke klimaforsvarlig, når vi nu om få år får udfaset benzin og diesel som drivmiddel, og el og brint tager fat.

Læserbrev

Hærvejsmotorvej. Venstre ønsker vished om linjeføring

Læserbrev:Regeringen har til manges skuffelse meddelt, at forhandlingerne om trafikale investeringer, der skulle være indledt i efteråret 2019, nu reelt er udskudt på ubestemt tid. Klimahandlingsplanen kommer først og infrastrukturen er nedprioriteret, lyder det fra regeringen. I mellemtiden vokser de trafikale udfordringer på vejene. Eksempelvis er trafikken på Vejlefjordbroen nu vokset til 95.000 biler på et hverdagsdøgn. Og tallet vi passere 100.000 i en overskuelig fremtid. Trafikkaos truer. Det kalder på politisk handling. Slemt er det også, at regeringens uhørte nøleri bringer mange borgere ud i lang tids uvished i kølvandet på offentliggørelse af den store undersøgelse af mulige linjeføringer for Hærvejsmotorvejen ned gennem Jylland. Det går ikke. Derfor foreslår Venstre, at forligskredsen mødes senest i juni 2020 for at tage særskilt stilling til valg af linjeføring. Derved giver vi vished i en fart for berørte borgere, kommuner og virksomheder, der så kan komme videre med deres liv og planlægning. Og vi levner plads til en vigtig lokal debat i foråret 2020 om fordele og ulemper ved de belyste mulige linjeføringer, hvorefter de politiske partier kan tage stilling forud for forhandlinger i juni. Der er ingen rimelige argumenter for at lade uvisheden råde i mindst 1-2 år fra nu. Når en undersøgelse er gennemført, så har vi politikere pligt til at tage stilling. Det gælder også for Hærvejsmotorvejen, der er et stærkt og påtrængende anlægsprojekt med rigtig god forrentning af den samlede strækningen mellem Haderslev i syd og Sønderup i nord.

Læserbrev

Viborg Fjernvarme. Ude i kulden – ind i varmen?

Læserbrev: Viborg Byråd har som ejer af Energi Viborg Kraftvarme netop vedtaget en hensigtserklæring om at etablere et nyt varmeselskab med både produktion og distribution. Hermed bliver der ryddet op ved at etablere et nyt selskab, sammen med Viborg Fjernvarme med flere, og samtidig giver det angiveligt en større forbrugerindflydelse. Det lyder faktisk som en god ide, men det kan vi jo ikke vide, før den præcise organisering med vedtægter med mere er på plads. Det rejser så to helt afgørende spørgsmål: Når Kraftvarmen overgår til nyt selskab, vil byrådet dermed miste indflydelse over varmeproduktionen? Hvordan sikres det, at byrådet har styr på en så vigtig del af infrastrukturen? Hvordan bliver brugerstyringen? Får den enkelte forbruger reel indflydelse, eller skal boligselskaberne stadig have det afgørende ord via afstemningsregler? Det ved vi ikke endnu, men nu venter vi spændt på forslagene til vedtægter. Overordnet er Enhedslisten ikke tilfreds med den politiske proces i forløbet gennem 2019: Vi kan konstatere, at vi har været helt ude i kulden i denne proces. Vi deltog i det første orienteringsmøde i december 2018, hvor advokatfirmaet Horten skitserede et forslag til ny organisering, og som nu bliver til virkelighed. I foråret 2019 oplevede vi så, at de konstituerende partier med 30 ud af 31 byrådsmedlemmer pludselig offentliggjorde enighed om den fremtidige organisering. Vi blev ikke indbudt til forhandling eller orienteret overhovedet, og det undrer mig da stadig. Viborg Stifts Folkeblad fremstillede sagen, som om det allerede var vedtaget i byrådet, uden at fortælle, at vi ikke var med. Avisen var formodentlig under et så heftigt arbejdspres, at man ikke havde kræfter til at spørge os om vores ikke-deltagelse. Det gik så vidt, at Enhedslisten fik henvendelser fra folk, der spurgte om det var os, der ikke var med, og hvorfor, og hvad vi mente om sagen. Og svaret var: Det ved vi ikke noget om. Jeg henvendte mig så til borgmesteren og bad om en redegørelse for sagen, og fik en kort beskrivelse. Forhandlingerne endte så juni 2019 med fælles pressemeddelelsen fra de fem partier og de involverede selskaber om den nye organisering af varmen. På dette tidspunkt fortalte borgmesteren mig, at det var en fejl, at Enhedslisten ikke var indkaldt til disse forhandlinger. Jeg vil fremhæve, at El på intet tidspunkt har udtalt sig imod en ændret organisering af varmeforsyningen, så hvordan opstår sådan en fejl? Vi vil selvfølgelig deltage i drøftelser af vigtige sager, selv om vi ikke er en del af konstitueringen– ja, her man kunne sige: vi vil gerne ind i varmen. Lige nu og her tager vi vedtagelsen af den nye varmeorganisering til efterretning. Vi må så se, hvad der kommer af forslag til selskabets konstruktion, og der tage endelig stilling.

Læserbrev

Byrådsmedlemmer: En skolebus fra Viborg vil aldrig få lov til at køre i en større europæisk storby

Læserbrev: Viborg Kommune er netop i gang med et større udbud af kommunens skolekørsel. På grund af flere tekniske forhold er udbuddet blevet udsat. Måske var det også på sin plads, med lidt eftertanke. Hvorfor er hensyn til miljø og børnenes sikkerhed ikke en del af varen, der skal købes? I dag fragtes børnene rundt i busser uden seler (I flere situationer er der elever, der står op), og eneste krav til busserne er, at de er synet og kan bremse. Krav til begrænsning af udledning af CO2, partikler og støj er ikke eksisterende. En skolebus fra Viborg vil aldrig få lov til at køre i en større europæisk storby. Tomgangskørsel forekommer i stor stil, så støj og møg er der rigeligt af, hvor skolebørn færdes. Skolebusser er kendetegnet ved, at det ofte er sidste led i en bus levetid. Det er de ældste busser, der sættes ind, og det sker udelukkende af økonomiske årsager. Det skal være så billigt som muligt for vognmænd og for kommune. Udbud er en metode, der bruges for at sikre bedste pris og kvalitet. Krav og specifikationer er med til at fortælle, hvad udbyderen, kommunen, går efter. Hvis pris tillægges en stor vægt, bliver det prisen, der bliver den afgørende på bekostning af fx. sikkerhed og miljø. Vi tror på, at hvis krav omkring sikkerhed og miljø blev ligeværdige parametre i udbuddet, så vil det naturligvis også påvirke de tilbud, der kommer ind. Resultatet vil blive en sikker, miljørigtig og økonomisk forsvarlig skolekørsel. Vi tillader os at forvente, at fremtidens skolekørsel i Viborg ikke kun skal være så billig som muligt. Men at der også stilles krav om sikkerhedsseler til børnene, at busserne er i orden og kan leve op til skærpede miljøkrav, og at en hver form for tomgangskørsel minimeres kraftigt. I konstitueringsaftalen har vi aftalt at arbejde for EN SUND OG GRØN KOMMUNE. Lad os komme i gang!

Annonce
Annonce
Læserbrev

Politik. Hærvejsmotorvejen og den virkelige verden

Læserbrev: Ulrik Wilbek var på forsiden af avisen forleden, da han meldte ud, at han ikke længere ville satse på en Hærvejsmotorvej, men i stedet sætte alt ind på på en forbedring af den eksisterende forbindelse til Århus. Ulrik Wilbek har set virkeligheden i øjnene, og tak for det ! Derimod er Kristian Pihl Lorentzen endnu ikke blevet realist. I stedet beskylder han embedsværket bag den nyligt udgivne VVM-rapport for den nederste del af Hærvejsmotorvejen for at fjerne sig fra virkelighedens verden. De kommer frem til en forrentning, som er lavere end den tidligere rapport fra 2016. Det kan Kristian Pihl Lorentzen ikke lide at læse – han ”forundres”. Derfor skriver han ”Men det er jo ikke første gang, at teoretikere overrasker i forhold til virkelighedens verden”. Kristian Pihl Lorentzen kunne i stedet have givet læserne den forklaring, som rapporten giver: Her står nemlig, at den reducerede forrentning først og fremmest skyldes en forfinelse af beregningsmodellen. Der bliver nu blandt andet taget højde for myldretider, og dermed sker der en tilnærmelse til virkeligheden. Det ville være godt for den politiske debat, hvis Kristian Pihl Lorentzen fremover holdt sig til sandheden og ikke skød embedsværk eller andre usandheder i skoene.

Læserbrev

Politik. Manglende trafikinvesteringer i Jylland – regeringen nøler!

Læserbrev: Sidste år fremlagde Socialdemokratiet sin infrastrukturplan, hvor man lovede danskerne store infrastrukturinvesteringer øremærket vejprojekter i hele Danmark. Til manges store skuffelse vil regeringen nu ikke engang sætte et årstal på, hvornår de vil indkalde til forhandlinger. Regeringens mange vejløfter har lange fremtidsudsigter, hvorfor vestjyderne må væbne sig med tålmodighed. Venstre ønsker at vedligeholde og udbygge infrastrukturen i Midt– og Vestjylland for at sikre en bedre sammenhængende infrastruktur til gavn for borgerne og virksomhederne. God infrastruktur gør det lettere at bo, arbejde og drive virksomhed i landdistrikterne, samtidigt med at manglen på samme er hæmmende for både væksten og velfærden i området. Tid er penge, og hver dag bruger mange midt– og vestjyder unødig tid i trafikken, når de sidder fast. Det er ikke holdbart, og det er omkostningstungt for både økonomien og miljøet. Både virksomheder og brancheorganisationer har allerede udtrykt deres store bekymring for regeringens udskydelse af forhandlingerne, der kan resultere i tabte arbejdspladser, forduftede fortjenester og manglende investeringer. Reservedelsfirmaet JP Group i Viborg har taget konsekvensen, da de oprettede et fjernlager i Tyskland. En beslutning, som firmaet var træt af, men så sig nødsagede til på grund af de overfyldte motorveje, der forsinkede dem overfor tyske kunder. Og det bliver ikke bedre af en ny analyse, der peger på, at trængslen på de danske veje står til at stige med 78 procent frem mod 2035, hvis der ikke kommer nye investeringer i infrastrukturen. Vestjylland har også brug for bedre veje i takt med, at turismen udvikles om Ringkøbing og Søndervig. Der er brug for handling, hvis sommerhusene og hotelsengene skal forblive lige så trængte som motorvejene. I de vestjyske købstader er man altså dybt afhængige trafikinvesteringer, hvis virksomhederne og turismen skal forblive og udvide. For hvis vi skal skabe et Danmark i bedre balance, skal vi også binde Danmark bedre sammen. Derfor vil Venstre investere i vejprojekter, som øger mobiliteten til gavn for borgere og virksomheder. Det gjorde vi også, da vi sad i regering. Her lavede vi en historisk aftale om trafikinvesteringer, hvor vi blandt andet afsatte midler til at lukke motorvejshullerne ved Herning samt udvide rute 15 fra Ringkøbing til Herning, rute 34 til Skive og rute 26 mellem Viborg og Aarhus. For slet ikke at nævne anlæg af en parallelmotorvej til E45, der skulle forbedre vejforbindelserne i Jylland og aflaste E45 og Rute 13 (Vejle-Viborg-Haderslev). Det ærgrer os meget, at den nuværende regering har skrottet disse planer og hellere vil begynde forfra med at behandle en aftale. Men præcis hvornår de vil starte fra nul, kan den socialdemokratiske transportminister ikke oplyse os om. Til gengæld står det helt klart, at Venstres planlagte starttidspunkt i 2021 ikke kan nås længere. Virksomhederne og turismen står tilbage med aben. Kun lommeuld kommer af ingenting. Ministeren ved, at balance forudsætter en sund infrastruktur, så hvorfor lader han udbygningen af vejnettet stå i tomgang?

Annonce
Læserbrev

Wild West og vindmøller i Viborg Kommune

Læserbrev: Dorte Oddson bor på Tinghøjvej ude på landet. Hun har et kæmpe problem. Med sit læserbrev i avisen i sidste uge må hun have fået masser af luft. Et læserbrev fyldt med grove beskyldninger mod politikere og projektmagere. Hun bliver omringet af vindmøller og ingen vil høre på hendes argumenter. Den rene lovløshed nærmest. Forståeligt nok at kalde sådan noget for Wild West tilstande. Her står jeg sammen mine naboer i området, og vi føler os ligefrem forulempet af politikerne. Ja, nye tider er på vej for alle, der bor i det åbne land. Her hvor landbrug og energianlæg hører til. Endelig ser det ud til at vore politikere tager sig sammen for at få ordnede forhold om beslutninger for energianlæg i det åbne land. Slut med de Wild West-agtige tilstande der gennem de sidste 10-15 år har hersket her, hvor vindmøllemodstandere har missioneret og sået frygt med udokumenterede påstande og overdrevne argumenter om vindmøllers skadelige indvirkning på mennesker og natur. Store underskriftsindsamlinger er blevet iværksat for at forstærke enkelte personers modvilje mod investeringer i det åbne land. Og værst af alt en tiltagende brug af indlagte trusler mod politikerne. Dorthe Oddson nøjes dog med at stille politikerne til ansvar for, at VVM- og Miljøkonsekvensrapporterne er kvalitetssikret i alle forhold. Nu forholder det sig sådan, at Dorthe Oddson og alle andre, der bor i det åbne land åbenbart glemmer eller måske er helt uvidende om, at de bor i et erhvervsområde. Det er ikke et boligområde. Mange bor på landet, fordi man så er dejligt fri for mange snærende bånd. Der er frit og højt til himlen, som man siger. Og ingen skal komme komme og ødelægge mit paradis. Sker det, opstår der straks et protestfællesskab hos borgere, der ellers sjældent engagerer sig i landsbyernes fællesskab. De har nok i deres eget lille paradis. Nu har byrådet i Viborg rejst mulighed for 3 møller i Tolstrup, som der stod skrevet i Folkebladet forleden dag. I byrådssalen kom den endelige bekendelse fra en gammel garvet politiker, Allan Clifford, der ærgrede sig godt og grundigt over, at politikerne ikke havde haft mod til at stemme tidligere vindmølleprojekter igennem. Nej man kan vist roligt sige, at de nærmest blev ”blæst omkuld” af de Wild West vinde, der gennem mange år er blevet skabt af vindmøllemodstandere. Nye tider er på vej, vinden vender, og politikerne tager styringen, som de skal. Det lover godt for gode og saglige beslutninger i fremtiden. Stor anerkendelse herfra.

Læserbrev

Politik. Kommunen skal skabe rammerne for samarbejdet med frivillige

Læserbrev: I et læserbrev den 1. februar kommenterer Anders K. Kristensen vores læserbrev fra d. 24. januar om flere frivillige i den offentlige service. Anders K. Kristensen er enig i vores grundtanke om de mange positive effekter ved frivillighed, men mener ikke, at frivillige skal kunne bestilles af kommunen. Det var bestemt heller ikke intentionen med vores indlæg, men derimod at kommunen skal skabe de rigtige rammer til at kunne indgå i et samarbejde med frivillige kræfter, og her er der er en forskel til blot at bestille en frivillig. Dette samarbejde stiller fagforeningerne på det offentlige område sig også positive over for, og BUPL skriver i deres vejledning til samarbejde med frivillige på børne- og ungeområdet: "BUPL mener, at den frivillige indsats kan være et bidrag til at skabe et samfund med større fælles ansvarlighed, øge tilliden mellem forskellige sociale grupper og styrke den sociale kapital og sammenhængskraften." Der er allerede forsket meget i samarbejdet mellem frivillige og den offentlige sektor og Center for Frivilligt Socialt Arbejde skriver i et oplæg fra 2017: "Frivillige er ikke en erstatning for lønnede medarbejdere, men kan tilbyde noget andet. For sårbare borgere uden pårørende kan frivillige være af stor betydning. Borgerne har ikke nødvendigvis familie eller nære venner og den frivillige kan blive en ven eller ligestillet, som støtter. Samtidig kan det selv at være frivillig give sårbare borgere mulighed for at være noget for andre, og blive en del af nye fællesskaber. Frivilligheden er dermed en mulighed for at udvikle det sociale liv, som kan være afgørende for udsatte borgeres rehabilitering (se f.eks. Frivilligrådet 2016, Fæster og Andersen 2015)." Vi vil med vores indlæg desuden bringe de positive takter fra samarbejdet med frivillige på de private- og selvejende institutioner ind på det offentlige område. Her oplever man en stor glæde ved samspillet mellem frivillige og institutionen på de mange fri- og private skoler, plejehjem og børneinstitutioner. Mange kommuner samarbejder allerede med frivillige i nogen udstrækning og det gælder også Viborg Kommune, hvor der på bl.a. flere plejehjem og børnehaver i dag allerede er frivillige i det daglige samvær. Vi ønsker, at dette samarbejde udvides og struktureres yderligere, så det er enkelt og naturligt for både institutionerne og de frivillige at mødes om en fælles opgave. Og her er det kommunen, der må skabe rammerne, så det er nemt tilgængeligt for de frivillige kræfter. Når dette lykkes, vil vi opnå flere positive effekter: Den stigende ensomhed i samfundet vil kunne mindskes, de offentligt ansatte får et ekstra overskud til at koncentrere sig om deres faglige arbejde, og der vil lokalt opstå et større ejerskab og kendskab til skolen, børnehaven, plejehjemmet eller den sociale institution.

Læserbrev

Ulrik Wilbek: Folkebladets overdrivelser

Læserbrev: Normalt kommenterer jeg ikke på folkebladets artikler. Der kan være tidspunkter, hvor jeg ikke er enig, men jeg har oplevet meget i mine tidligere job, så på den måde er jeg blevet hårdhudet. Men da jeg læste Niels-Christian Jönssons fremlæggelse af sagen om den midtjyske motorvej i søndagsavisen, blev jeg vred. For det første fremlægger Jönsson en sag, han slet ikke har været en del af. (Jeg har snakket med Andreas Søndergaard og Ole Bjærge (journalister på Viborg Stifts Folkeblad, red.). For det andet er fremlæggelsen decideret forkert. Da artiklen om motorvejen skulle laves på baggrund af analyser og udsagn fra trafikordførere, handlede det om, at jeg nu ønsker at prioritere A 26 til Aarhus. Det fremgår også fint af artiklen. Det fremgår faktisk også, at jeg sagde, at jeg ikke ville prioritere motorvejen LIGE NU. Jeg udtalte også, at jeg ikke så nogen chancer for vedtagelse af motorvejen i denne valgperiode. Det mener jeg stadig, men det ændrer ikke ved, at jeg af brændende hjerte ønsker motorvejen på et tidspunkt. Derfor blev jeg en anelse gnaven, da jeg kunne læse overskriften "Borgmesteren begraver motorvejen" i avisen. Det havde jeg ikke sagt, og derfor ringede jeg til folkebladet for at kommentere på det. Jeg kunne ikke få fat på Andreas Søndergaard, så jeg snakkede med Ole Bjærge, der lovede at se på det. Senere snakkede jeg så med Andreas Søndergaard, der erkendte, at det var en uheldig overskrift. Det er historien – indtil jeg så læser Niels-Christian Jönssons artikel søndag, hvori det fremgår, at jeg ringede til folkebladet for at ændre forklaring. Det er lodret forkert. Jeg ringede, fordi folkebladet havde lavet en – i bedste fald – uheldig overskrift. At snakken med Ole Bjærge, så også kom ind på, at det er lige nu, jeg ikke tror på projektet, er korrekt. Men det havde jeg jo allerede udtalt første gang. Jeg synes ikke, det er i orden, at en urigtig overskrift i folkebladet skal ende med en udlægning om, at jeg kontakter folkebladet for at trække i land. Skrevet af en journalist, jeg slet ikke har snakket med.

Læserbrev

Byggeri. Byudvikling omkring Vinkelvej

Læserbrev: Viborg byråds ambitioner om opførelse af 20 m høje bygninger til private boliger på Vinkelvej 20 har været flittigt kommenteret i Viborg Stifts Folkeblad. Årsagen har været udsigten til den totale vandalisering af det smukke, rolige landskabsbillede, som hidtil har kendetegnet dette område. Mercantecs handelsgymnasium er jo – i øvrigt lige som Hedeselskabets bygninger – indpasset rigtig smukt i landskabet, hvilket dagligt prises i høje toner. Nu truer vores politikere så med denne ødelæggelse af det smukke landskab/vores rekreative arealer og af de kirkenære omgivelser. Måske er der i virkeligheden ikke så meget at sige til, om politikere fra Møldrup, Karup og Bjerringbro ikke kærer sig så meget om Asmild Kirke og Klostermarken som om kommunens pengeskrin. Men 300 private boliger svarende til omkring 1000 personer vil ikke ret længe klare sig uden servicering fra nærtliggende indkøbsmuligheder m.v. Og snart vil såvel Nordisk Park som Klostermarken være bebygget med dyre parcelhuse og forretninger. Hvad med et nyt Bilka midt på Klostermarken? Det lyder måske lidt vidtløftigt for os i dag, men det er absolut ikke utænkeligt – faktisk er det netop en sådan udvikling, som byrådet er i færd med at igangsætte. Og nu siger vores kære borgmester, at vi bare skal slappe af og tage den med ro. For byrådet har skam allerede sagt nej til et forslag om dobbelt så høje boligkarreer – som om det skulle være nogen trøst! Jeg synes, at byrådets udspil i denne sag er gadedrengeagtigt frækt og ondsindet! Arealerne vest for Vinkelvej fra Asmild Kloster mod syd til Forstbotanisk Have har hidtil hvilet trygt som rent institutionsområde. Byrådet er tilsyneladende ikke klar over, at denne ”virus”, som de nu ønsker at plante på Vinkelvej 20, ”område til privat boligbebyggelse”, er den rene gift for fælles rekreative arealer, jfr. ovenfor. Med en iværksættelse af byrådets nuværende planer for området må Viborgs borgere sige farvel til det flotte frie udsyn over Klostermarken til Viborg by – og på sigt sige farvel til overhovedet at kunne færdes frit på Klostermarken som ”fælles grønt område”. Jeg havde håbet på, at kommunen ville gå med til at frede alle disse skønne nærrekreative arealer vest og øst for Vinkelvej (medens det endnu kan gøres næsten gratis) med henblik på - på sigt at retablere hele Klostermarken som markarealer – og ikke skov. - at sikre arealerne vest for Vinkelvej som institutionsområde, hvor man på Vinkelvej 20 kunne bygge et smukt hospice. - at man på denne måde kunne vise respekt for Viborg bys ældste bygning, Asmild Kirke. - at man samtidig ville vise respekt for Viborg bys næstmest benyttede nærrekreative område, Klostermarken, med dets unikke natur, med dets betagende frie udsyn, og med dets indhold af værdifulde kulturminder.

Annonce