Banker og samfundssind - glem det!

Oversvømmelser. Sludder og vrøvl, Gytz!

Læserbrev: Med ordene ”sludder og vrøvl” udtrykker Lars Bo Heltzen sig forsigtigt og præcist på jysk, så det er til at forstå. De ord, som Søren Gytz Olesen benytter sig af i læserbrevet den 18. marts i Viborg Stifts Folkeblad, er demagogiske og kan manipulere med folk, så de føler sig informeret og tryg ved at tro på, at nogen tager sig af opgaverne og udfordringerne på en god og ansvarlig måde. Søren Gytz Olesen er jo tidligere ansvarlig politiker her på egnen, og er i allerhøjeste grad medansvarlig for de fortrædeligheder, vi er mange, der lider under, vedrørende uønskede vandmængder på uønskede steder, på uønskede tidspunkter og unødvendigt, også på de forskellige ejendomme på land og i by. Søren Gytz Olesens ord i det omhandlende læserbrev er f.eks.: ”Den fysiske tilstand” – ”Den økologiske tilstand” – ”Positiv effekter på hydrologien” – ”Positiv klimaeffekt” – ”Andre følsomme områder” – ”Klima-plan” – ”Klimalov” – ”Klimatilpasning”. De anførte ord her er diffuse, ukonkrete og flommeagtige. Det er nu op til den enkelte læser selv at lægge indhold, forståelse og forventning i de værdiladede og utryghedsskabende ord. Det bliver endnu værre. ”Bevidst disponere over andres ejendom ” – ”Forbedre muligheder for oversvømmelse” – ” Beskytte byer” – ” LØSNINGEN ”. Ja, der er rigtig brug af magtord for at vise, at man kan beskytte befolkningen mod den skræk, du indgyder folk vedrørende ”Skybrud” – ” Afstrømning”. Til din oplysning er risiko for skybrud for det meste i sommerhalvåret. I sommerhalvåret kan skove, marker og andre naturtyper med grønne vækster for det meste absorbere og fordampe den regn, der falder der. Angående ”Afstrømning” er det ikke afstrømning der oversvømmer, men derimod vand og ”manglende” afstrømning Derfor er og forbliver dine udsagn fortsat ” sludder og vrøvl”.

Oversvømmelser. Verdensfjernt og urealistisk

Læserbrev: Den tidligere SF-førstemand i Viborg Kommune, Søren Gytz Olesen (SGO), har skrevet to indlæg her i avisen i løbet af marts måned om at få styr på Gudenåens stadig voldsommere oversvømmelser af å-sengen nedstrøms Silkeborg. Vi skal blot genslynge Gudenåen og lave vandparkeringer rundt omkring på landmændenes enge, lyder det fra SGO. Det er ikke en teori, han selv har udtænkt. Han holder sig til websitet "Klimatilpasning.dk". Det er med andre ord Naturstyrelsen, han anfører som sandhedsvidne. Og her har SGO utvivlsomt masser af værdipolitiske venner. Dem har danske landmænd med engjord i ådalene gjort smertelige erfaring med. Det er deres rådgivning af åkommunerne, der bl.a. har gjort oversvømmelsesproblemet så stort, som tilfældet er. Rådet på kort formel er: Laissez faire! Så lidt vedligeholdelse af åløbet som muligt. For de rød-grønne videnskabsfolk og politikere her i landet ser helst, at DK vender tilbage til en urtilstand som før 1850, hvor Niels Brock og Michel Drewsen begyndte at interessere sig for Gudenåen som vandvej. Men SGO har kun fat i et lille hjørne af oversvømmelsesproblematikken. Det, staten rådgiver om på dette site, er, hvordan man bedst udgår oversvømmelser i ådalene ved pludselig skybrud. Ikke den nuværende situation, hvor det nogle år regner fra ultimo oktober og til medio marts, næsten uafbrudt. Det er ikke mit indtryk, at lodsejerne i danske ådale er modstandere af genslyngninger og vandparkering i de øvre åløb. Men som egentlig løsning på problemet duer det ikke. I hvert fald ikke når Gudenåen får en vandføring på 50.000 liter pr. sekund. Og genslyngninger og vandparkering har jo en tidshorisont på mindst 10 år i det kommune-Danmark, vi normalt kender til. Det kan folk i Bjerringbro og andre byer ikke vente på. Vi er blevet oversvømmet længe inden, hvis det nedbørsmønster, vi har set i de seneste 30 år, fortsætter. Nej, det, vi venter på, er politikerne sætter de rød-grønne biologer i Naturstyrelsen og de kommunale forvaltninger stolen for døren og sørger for, at Gudenåen bliver bedre til at lede nedbøren effektivt ud til havet både vinter og sommer. Vore forfædre vidste, hvordan det bedst foregik: Grøden blev slået to-tre gange i vækstsæsonen, sand- og mudderbanker blev bortgravet, åløbet blev uddybet, diger og dæmninger blev etableret, grøfter gravet osv. Det hjalp! Naturligvis. Ellers gad vore forfædre jo ikke alt bøvlet med det. SGO kan kravle op på en stige og betragte sine tagrender. Så vil han indse, at hvis der er forhindringer i den, så stuver vandet og løber til sidst over kanten, før det når nedløbet. Gudenådalen er at betragte som en tagrende, når det regner fra oktober til marts. Alt dette vand kommer ikke væk - med mindre "Tagrenden" hele tiden er renset op. Og i ekstreme situationer løber tagrenden alligevel over, men dog kortvarigt. Så i Gudenådadlen er den eneste løsning på både den korte og lange bane er de gamles metoder kombineret med digebyggeri sine steder og kontrolleret ”vandparkering” på meget store engarealer andre steder, så spidsbelastningerne så nogenlunde kan håndteres. Det koster på biodiversiteten at slå grøden, fjerne sandpuder osv. fortæller de rød-grønne biologer os. På den anden side er forskerne vist nok enige om, at store dele af Danmark i sten-, bronze-, jern- og middelalderen var et ret ensformigt, trist, tuet og sumpet landskab uden voldsom megen biodiversitet. Er det sådan et relativt goldt og artsfattigt landskab, SGO vil tilbyde os i fremtiden? Min konklusion er: SGO har et rød-grønt filter for øjnene, og det forhindrer ham i at se klart. Han presser en vulgær-grøn SF-skabelon ned over forholdene i den virkelige verden. Og det kommer der ikke brugbare løsninger ud af. Det er bare verdensfjernt og urealistisk. Og SGO skylder os en forklaring: Hvordan vil en genslyngning af Gudenåen i det øvre løb forsinke vandafledningen og reducere oversvømmelserne i byerne nedstrøms som Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers? Mig bekendt blev ca. 2 km af Gudenåens øvre løb genslynget i 1995 efter en udretning i 1950’erne. I det nedre løb blev nogle sving rettet en smule ud af hensyn til pramfarten i 1850’erne, men mon ikke Gudenåen selv har reetableret disse småjusteringer af åløbet siden da? Så der er ikke noget at genslynge, Søren Gytz Olesen – eller hur?

Hjælp til trængte erhverv

Corona – det kan blive sundhedsvæsnets tsunami

Læserbrev: Uge et er godt og vel gået, siden vores statsminister lukkede vores uddannelsesinstitutioner og flere offentlige arbejdspladser ned. Senere blev grænserne lukket og storcentre, cafeer, restauranter, diskoteker, frisører og andre servicehverv, som er tæt på mennesker, blev også bedt om at lukke ned. Flere hjælpepakker til det private erhvervsliv er kommet til. Nogen har taget imod dem som en redningskrans, mens andre har fyret deres medarbejdere på trods af, at de kunne få dækket størstedelen af lønudgifterne. Der er tale om mennesker, som ikke kan betale deres regninger og måske ikke kan forsørge deres familier. Flere af dem, som har mistet deres job, vil være medlem af en a-kasse, men der er også en del, som vil ende på kontanthjælp. Det vil give et stort pres på ”vores fælles velfærdsopsparing”, som vi betaler til via vores skat. Det vil i fremtiden have konsekvenser i forhold til, hvad der er råd til på velfærdsområderne, altså hvor mange hænder der er råd til i daginstitutioner, skoler, ældreplejen, på vores hospitaler, og for ikke at glemme mennesker med fysisk og psykisk sygdom - og andre særlige behov. Fødselsdage, bryllupper og den slags er blevet aflyst. Heldigvis. Coronasyge mennesker på vores hospitalet kan ikke få besøg på grund af smitterisiko, ej heller selv om der er tale om børn eller mennesker i kritisk tilstand. Pårørende til folk på hospice må vælge de fem nærmeste pårørende til besøge den som står deres hjerte nær – og som skal dø. Begravelser er gennemført med maksimum 10 deltagere. Sundhedspersonale, personale i ældreplejen, personale i botilbud, og som varetager særlige opgaver for mennesker med særlige behov, knokler videre. Det gør også butiksansatte, postvæsenet, politiet, journalister, håndværkere og andre i erhvervslivet. Dermed er der mange, som bør have en stor tak for deres indsats for at holde Danmark i gang, selvom det er på et noget lavere blus end før, coronaen kom til Danmark. Optimisterne siger: Det er jo bare som en influenza, jeg plejer ikke at blive syg, der er jo igen her i området som er smittet – underforstået: Det går nok. Så langt så godt, skidt eller dumt – hvis jeg må være så fri. Statsministeren, dronningen og politiet har været tydelige i deres kommunikation. Og heldigvis har sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm også været på banen. Han er blevet en form for en ”darling”, så ham lyttes der til på en særlig måde, og hans CV deles også flittigt på Facebook. Det sker både som hyldest til ham, men også som ”medicin” mod falske corona-nyheder. Jeg er helt enig i, at han er en både troværdig og formidabel formidler. Jeg hører også en stor ros til vores statsminister Mette Frederiksen. Altså ros fra mange, som ikke i hverdagen er socialdemokrater. Denne ros til vores statsminister gives for hendes kommunikation, handlekraft og evnen til at ville kommunikere med alle aldersgrupper. Mette Frederiksens måde at gøre det på er ikke set før fra en statsminister i Danmark. Derudover glæder det mig, at vores folketing står sammen om at finde løsninger. Det er vores demokrati, når det er bedst, og hvor det ikke er hverken ideologi, partifarve eller politiske rævekager, der er styrende for dagsordenen og dermed resultatet. Vi kan alle være stolte af, at Danmarks ”øverste bestyrelse” er rykket sammen til gavn for os alle. Alvoren er tydelig for de fleste – og de tæller heldigvis det meste af befolkningen. Men på trods af alle rædslerne fra Kina og Italien, kan man stadig i medierne se, at der er mennesker i Danmark, som er ”tættere” og flere end de anbefalede 10 personer. Når det så bliver svært med ”coronanen” og den uforudsigelighed, der følger med, ja så kan der findes nogen at skælde ud på. F.eks. en eller nogen, som vi har set, som har købt for meget gær eller toiletpapir og den slags. Det er da også dybest set træls, hvis det er udsolgt, særligt hvis man enten skal bage eller have tørt bagdelen. Men et interessant spørgsmål er for mig at se, hvorfor har vi mennesker i en krisetid har brug for, at flytte fokus på ”en mindre ting” som gær og toiletpapir” eller en ”glemt” hundelort på et fortov midt i en krisetid, hvor der er mange menneskeliv på spil? Er der tale om en forsvarsmekanisme, så vi ikke behøver tage ansvar for vores egne handlinger, eller har vi brug for at stimle sammen om ”noget, som vi kan forholde os til” – for at flytte fokus fra det alvorlige? Der er grund til at træde varsomt i ”dette ukendte”. Jeg tror ikke der findes mennesker, som vil handle ”dumt” med vilje. Men vi mennesker er sociale, og i en situation som denne er det vigtigt, at vi tænker os om – hele tiden! En faldgrube er, hvis vi tænker, at der måske ikke lige en af vores nærmeste, som kan blive alvorligt syg og måske dø af coronavirus, og derfor ”går det nok”, at vi bare gerne liiige vil ”det her”, og bruger argumentationen for at ”legalisere det”, at vi er jo heller ikke så mange, og der er jo ingen syge i vores omgangskreds. Om ikke andet kan vi glemme alt om corona for en stund. Disse linjer i dette afsnit er noget af det værste, vi kan gøre lige nu, for så underkender vi den kraft, som coronaen kommer med, og den hast den smitter med. Den kan blive en tsunami både i vores sundhedsvæsen – og i mange menneskers hverdag. Vi har alle et ansvar, også når historiebøgerne skal skrive som os. Tænk sig, hvis det første kapitel om ”vores historie” handlede om vores samfundssind og evnen til at passe på os selv og passe på hinanden. Så vil det uden tvivl blive en bestseller for vores efterkommere.

En varm hilsen til alle på vores hospital

Handel. Lad os alle hjælpe erhvervslivet

Læserbrev: For nogle år siden kom der ofte en anbefaling der lød: Gå en tur med hunden - også hvis du ikke har én! Formålet var naturligvis at få danskerne til at motionere lidt mere til gavn for deres sundhedstilstand. I denne COVID 19 tid skal anbefalingen lyde: Køb en middag eller en oplevelse - også selv om du først skal bruge den til efteråret! Formålet skal være at sikre den økonomiske sundhedstilstand for små virksomheder og iværksættere ikke mindst inden for detailhandel, restauration og oplevelsesøkonomi. Mange butikker, restauranter og kulturinstitutioner får helt kortsigtet en stor udfordring med, at deres salg stoppede onsdag den 11. marts, hvor regeringen lukkede Danmark ned. Det betyder, at de mangler indtægter her og nu. Udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger kan hjælpe lidt, men ikke i dag eller i morgen. Til gengæld kan vi som borgere give en hjælpende hånd, som for hver af os ikke betyder ret meget, men som samlet set kan være en enorm håndsrækning til de trængte virksomheder. Hvis mange af os borgere bliver ved med at handle, som vi plejer, det vil sige, hvis vi fortsat køber en middag ude i byen eller et gavekort til en butik, et koncerthus eller en fodboldklub - selv om vi godt ved, at vi ikke lige kan bruge den nu, så kan det blive den største crowdfunding assistance, dansk erhvervsliv nogen sinde kan få. Hvis bare 20% af befolkningen i Viborg Kommune køber et af ovenstående produkter til en værdi af 1000 kr. inden for den næste uges tid, så vil det svare til en her-og-nu saltvandsindsprøjtning på næsten 20 mio. kr. for de lokale butikker og restauranter på én uge. Og det er jo ikke en gave, vi giver til butikkerne, for vi får vores vare – bare først når tingene har normaliseret sig. Samtidig sikrer vi os, at vores yndlingsbutik eller restaurant stadig er der, når krisen er ovre. Solide og økonomisk stærke virksomheder og offentlige institutioner, der handler hos de mindre virksomheder og iværksættere, kan agere efter samme princip. Bestille nogle varer, der først skal leveres eller bruges senere. Der er alligevel negative renter ved at have pengene stående i banken, så hvorfor ikke købe nogle produkter med et par måneders forudbetaling for at være med til at holde gang i hjulene. Regeringen kan gøre – og gør – mange ting for at understøtte erhvervslivet, og hvis vi alle sammen giver vores eget lille bidrag, så skal vi nok komme godt frem til sommerens varme og COVID 19's afslutning.

Vindmøllesagen har været en demokratisk oplevelse

Politik. Konservativ ordentlighed

Læserbrev: Jeg går også ind for ordentlighed. Helt klart også i den politiske virkelighed. Men måske er ordentlighed ikke så let at definere. Vi tager lige et tilbageblik til sidste byrådsperiode. En række vindmølleprojekter led her en krank skæbne. Gode velforberedte vindmølleprojekter planlagt i kommuneplanens vindmølleområder. Låstrup, Batum og Romlund kan vi nok huske på grund af en usædvanlig ophidset debat, for vindmøllemodstandernes ordentlighed var sjældent til stede i debatten. Alle 3 projekter blev tabt på gulvet. Hvorfor? Vindmøllemodstandernes uordentlighed fik desværre ikke den nødvendige politiske vurdering. Alle slags protester væltede ind. Borgerne fik hurtigt færten af, at mængden af protester betød noget. Så der kom ingen møller op. Det drejede sig endog om projekter planlagt til udlagte områder til vindmøller. Var der nogen, der sagde ordentlighed i sagsbehandlingen for ikke at tale om den politiske behandling? Ikke underligt at Tjele-borgerne i det forgangne år i flere omgange har udtrykt stor længsel efter dengang, Torsten Nielsen var borgmester i Viborg Kommune. Da var der som sagt ordentlighed til, borgernes protester betød noget. Og nu ser vi Torsten Nielsen og de konservative stå frem som ordentlighedens parti i sagen om vindmølleprojektet i Nr. Vinge. Visse Tjeleborgeres store modstand har langt hen ad vejen været kendetegnet ved synspunktet, at vindmøller i landskabet ikke er acceptabelt. Og skulle man kunne se Tjele Langsø og vindmøller i samme synsfelt, vil det nærmest være en dødssynd. Hele området ville blive vandaliseret. Vindmøllemodstandere har jo pr. automatik en fundamentalistisk måde at vurdere på. Er det ordentlighed at lade hundredvis af den slags indsigelser være bestemmende i en sagsbehandling? En vindmøllegruppe repræsenteret af borgere bosat i det åbne land omkring Nr. Vinge har siden første borgermøde for over et år siden i perioder fyldt avisens spalter med deres modstand mod projektet. Taigasædgåsen skulle være gruppens sidste trumfkort. Hvis der ikke længere var lydhørhed for de sædvanlige borgerprotester skulle gåsen være det tunge skyts. Naturlovgivningen i Danmark opererer med såkaldte forsigtighedsprincipper i nærheden af Natura-områder. Her er der rig mulighed for tolkninger og vurderinger for både fagfolk og almindelige borgere. Det gælder bare ikke, hvis man er fundamentalistisk vindmøllemodstander. Tjeleborgernes veluddannede ”ekspertgruppe” har med advokatbistand signaleret, at en klagesag vil være på vej, og den vil helt sikkert vælte vindmølleprojektet, skriver Nancy Knudsen i et læserbrev i sidste uge. Hun undrer sig over at forvaltning og politikere ikke kan læse og heller ikke forstår, hvad ornitologerne har skrevet i deres indsigelse. Fundamentalisten Nancy Knudsen fra ”ekspertgruppen” ser kun én virkelighed. Er det ordentlighed at lade sig kyse af en sådan ”ekspertgruppe” og lade den blive bestemmende? Det mener Torsten Nielsen åbenbart, for nu kommer han på banen med sin konservative ordentlighed. Konservative kæmper hårdt imod vindmøller, kunne vi læse i overskriften. Vi konservative er ikke enige i den fremlagte tolkning af forsigtighedsprincipperne for den danske natur og den internationale aftale om den fredede taigassædgås. Vi mener kort sagt, at der ikke tages tilstrækkeligt med hensyn til dansk naturlovgivning og en international aftale om særlig beskyttelse af taigasædgæssene. Desværre kom Torsten Nielsen derefter til at nævne noget med de store protester fra beboere i Nr. Vinge området. Jamen dog, var der ikke masser af protester mod Tolstrup vindmøllerne? Gad vide hvordan I konservative håndterede jeres ordentlighed i den sag! Hallo konservative! I var helt med på at stemme Tolstrup-vindmølleprojektet igennem på trods af mange protester. I var med til helhjertet (går jeg ud fra) at slå en streg i sandet. Der skulle nu skiftes spor til mere grøn kommune. Grønt lys for flere vindmølleprojekter. Og så var der for resten også det med afpresning i sagsbehandlingen! Hvis noget skal flytte sig eller skifte kurs, så kræver det energi. At lægge pres på er helt normalt. Ikke så underligt at den konservative formand for klima- og miljøudvalget føler, hun har været udsat for pres. Når Apple samtidig for Tjeleborgerne er det store grimme dyr i åbenbaringen, har det været nærmest umuligt at holde tungen lige i munden. De konservatives fortid med vindmølleprojekter i Viborg Kommune er alle vindmøllefirmaer bekendt med. Kære konservative, selvfølgelig bliver der presset. Fra alle sider endda. Hvor meget mon vindmøllemodstanderne har presset Torsten Nielsen og Co.? Svaret blæser i vinden. Men vi kan vel altid kalde det en form for søforklaring, når de konservative mener forholdene omkring planen ikke er tilstrækkeligt belyst og derfor ikke kan stemme for vindmølleprojektet. Vindmøller laver energi, Apple skal bruge energi. Hvor svært kan det være?