Byggeri. Naturen ved Viborg by - skal vi tjene penge på den eller passe på den?

Læserbrev: Mercantec, Vinkelvej 20, er i sin tid bygget i overensstemmelse med plangrundlaget, så den passer ind i omgivelserne og tager hensyn til Asmild Kirke, den omkringliggende natur og udsigten fra bysiden af Søndersø. Og vi er mange borgere, der færdes i området, som kan glæde sig over det. I dag er området udlagt til rekreative og almennyttige formål med en maksimal bygningshøjde på 8,5 – 12 meter. Er de hensyn der ikke længere? Viborg Kommune påtænker at ændre plangrundlaget for området, så der kan tillades 25 meter høje bygninger og en bebyggelsesprocent på 100 %, herunder boliger, hotel, restaurant og mindre forlystelse. Er dette kommunens bedste bud og vision for en fremtidig anvendelse af Mercantec-grunden, med omgivelser der omfatter gymnastikhøjskolen, Nordisk Park, Klostermarken (som er kerneområdet i Viborg Naturpark), Asmild Kirke foruden fredskoven og Søndersø? Og hvad bliver mon det næste? Kommunen ejer flere matrikler langs østsiden af Søndersø. Eller er den nye planlægnings primære formål at optimere et snarligt salg af en kommunal ejendom? Der har i hvert fald ikke været meget fokus på planlovens formålsparagraf. Hvorfor ikke planlægge i tråd med eksisterende byggerier samt beskyttelseslinjerne i området – altså tillade lavere bebyggelse, der er tilpasset området og er i pagt med de hidtidige visioner for området (Viborg Naturpark). Det er de helt særlige forhold, som kommunen bør tage højde for i sin planlægning. Jeg vil opfordre til, at der bliver et borgermøde, hvis Kommunen går videre med planlægningen. Lad os sammen passe på naturoplevelser ved Viborg by!

Bliver Mercantec-bygning ny ballade-sag?

Bylivet. Unge bliver overfaldet - hvad sker der?

Læserbrev: Julen 2019 blev en del anderledes, end vi havde forventet i familien. Min søn på 20 år blev i forbindelse med den traditionsrige bytur 1. juledag slået ned på vej hjem! Af en ukendt gerningsmand – umotiveret vold. Dagene, der fulgte, var præget af stor bekymring. Undersøgelser på sygehuse, hos tandlægen, afhøring hos politiet m.m. Vi fik alle steder en rigtig god behandling, der har hjulpet min søn til at hele. Nu sidder jeg, som mor tilbage og tænker, hvad skete der lige der? Desværre har jeg efterfølgende erfaret, at en del i min omgangskreds – kender andre unge eller selv har børn, der har oplevet noget tilsvarende. Nogen har oplevet at blive overfaldet af flere på én gang, og én er blevet truet til tavshed af sin voldsmand. Vi taler altså her om ganske almindelige unge, der bare gerne vil have en sjov og hyggelig aften i byen. Det er ikke beskrivelsen af et internt rockeropgør. DKR (det kriminalpræventive råd) oplyser, at mellem 1 og 3 % af befolkningen udsættes hvert år for vold. Tallet har været stabilt gennem 30 år. Okay. Jeg husker fra min egen tid som ung i bylivet, at der var slåskampe, men det havde en anden karakter. En uenighed voksede, og de to blev enige om at få det afgjort ude på gaden. Efterfølgende kunne de indimellem drikke en øl sammen, og så var det ude af verden. Det var en anden tid – og de havde været lige gode om det, som man sagde. I dag er det anderledes, mener jeg. Men hvorfor? Tidligere var de unge hovedsageligt påvirket af alkohol. Nu er bylivet fyldt med mange forskellige euroforiserende stoffer, som den enkelte ikke altid kender virkningen af. Er det så en undskyldning? Nej. Ingenting kan forsvare umotiveret vold. Det kan måske forklare, men aldrig være en undskyldning. Jeg tror dog ikke, at det er her svaret skal findes. En del unge er ikke tilfreds med livet og tilværelsen, som den er. Der stilles store krav fra omgivelserne både i det nære miljø og fra samfundets sige. Ikke alle kan leve op til det. En ung bliver præget til at tænke mere på sig selv end på sidemanden. Tidligere handlede det om fællesskab, og hvor langt kan vi nå ad den vej? De fællesskaber, der eksisterer i dag i gademiljøet, er usunde og er præget af blandt andet uforløst vrede, ligegyldighed, misundelse og måske endda had. Der er en høj grad af polarisering i samfundet, som jeg ikke bryder mig om. Vi skal have alle med, så vi ikke får en restgruppe, der er og føler sig udenfor. Alle gør, hvad de er i stand til – nogen har brug for mere støtte end andre, og det skal de have. Ellers skilles vore veje for alvor og det vil være begyndelsen til afvikling af vores velfærdssamfund. Ingen må misforstå mig – vold er no go – jeg har blot reflekteret i tiden efter min søns overfald. Jeg forsøger ikke at finde en mening for hans overfald, for den finder jeg ikke. Jeg er jo blot en mor.

Politik. Flere frivillige i den offentlige service

Læserbrev: I mange offentlige institutioner er der et behov for, at der tilknyttes flere menneskelige ressourcer, for at servicen opleves som tilstrækkelig og optimal. Det er ikke realistisk at forestille sig, at de ekstra ressourcer kan tilknyttes ved at ansætte mere personale på traditionelle løn- og ansættelsesvilkår, da der ikke er økonomisk råderum til det i de offentlige budgetter. Desuden vil der i de kommende år ikke være tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed indenfor flere fagområder blandt den ordinære arbejdsstyrke. Derfor bliver det relevant at se på muligheden for at inddrage frivillige i den offentlige service og på de offentlige institutioner. Der hvor behovet for flere menneskelige ressourcer har vist sig, er bl.a. på områder som pleje- og omsorgscentre, børnehaver og vuggestuer, folkeskoler, ungdoms- og fritidsklubber, sociale institutioner, integration af flygtninge og kulturinstitutioner som museer, biblioteker og musikskoler. De opgaver, som frivillige vil kunne hjælpe med, vil være bredt favnende og det er det faste personale, som bedst kan fastlægge det. Men det kan f.eks. dreje sig om gåture og underholdning og samtaler med plejehjemsbeboere. Højtlæsning og at trøste og holde opsyn med børnehavebørn. Lektiehjælp og at agere "bedsteforældre" for skolebørn. Sproghjælp og introduktion til dansk kultur for flygtninge og hjælp til arrangementer på de forskellige kulturinstitutioner. Frivillige kræfter er allerede en stor del af den danske samfundsmodel, hvor de frivillige løser en række opgaver i bl.a. foreningslivet (idrætsforeninger, spejdere m.m.), socialt arbejde (besøgsvenner, genbrugsbutikker m.m.), og pleje af lokal- og grønne områder (grundejerforeninger, by-pedeller m.m.). Disse frivillige kræfter repræsenterer en solid base, som har et stort potentiale for at kunne udvides til også at opfylde behovet for frivilliges bidrag til velfærden i offentlige institutioner. Viborg Byråd har også haft emnet om frivillighed på dagsorden. I Viborg Byråds Sammenhængsmodel under emnet "Oplevelser og Fælleskaber" står der som et af målene: "Vi ønsker at øge omfanget af frivillighed i Viborg Kommune". Mange frivillige findes blandt efterlønnere og folkepensionister, som gerne fortsat vil have tilknytning til arbejdslivet som frivillig og derigennem opleve tilfredsstillelsen ved at bidrage med livserfaring og faglige kompetencer. Men også andre aldersgrupper vil kunne bidrage med en frivillig indsats. Modtagerne af de frivilliges indsats kan få et stort udbytte af samarbejdet, som vil kunne opbygge flere nærværende fællesskaber og give et større ejerskab til de lokale institutioner . Syddansk Universitet har i 2017 lavet en undersøgelse blandt fem kommuner for at finde fordele og ulemper ved samarbejdet med frivillige. Rapporten fandt at 80 % af institutionslederne bedømmer samarbejdet med frivillige som fremmende i at nå institutionens formål, at samarbejdet har medvirket positivt på brugernes trivsel, og at man gerne vil udvide samarbejdet med frivillige. Institutionslederne tilkendegav fem positive aspekter af samarbejdet: Faglig inspiration, variation i institutionens tilbud og ak­tiviteter, ekstra ressourcer, samarbejde og synergi, kontakt til lokalsamfund og omgivelser. Vi har fremlagt ovenstående tanker i Venstres politikudviklingsgruppe, hvor der var tilslutning til en handlingsplan for inddragelse af flere frivillige i samarbejdet med de offentlige institutioner. Vi foreslår vi alle kommunale institutioner i Viborg Kommune: Udarbejder en plan for involvering af frivillige som indbefatter opgaver, som frivillige kan bidrage med at udføre og beskrive hvordan frivillige skal samarbejde med det faste personale. Opretter en pulje af frivillige, så der altid står afløsere klar, når frivillige stopper. Synliggører de gode lokale eksempler, hvor frivillige løser opgaver og give det frivillige arbejde anerkendelse, hvilket kan fremme rekrutteringen af frivillige og give inspiration til nye indsatser. Tænker de frivilliges bidrag ind i mindre opgaver, så det bliver overskueligt for de frivillige og for institutionerne, hvornår og hvor meget de frivillige bidrager med. Undersøger om øget inddragelse af frivillige kræfter i kommunale områder udenfor kernevelfærdsområderne (ex. varetagelse af natur/grønne områder, bypedeller, turist-oplevelser/guider) kan frigøre midler til kernevelfærden. Med denne tilgang til inddragelse af flere frivillige er vi sikre på, at der vil opstå flere forpligtende fællesskaber omkring de offentlige institutioner. Samtidigt vil flere med overskud i det daglige kunne bidrage med både menneskelige og faglige ressourcer og i tilgift få opbygget et socialt fællesskab, som mange vil få fornøjelse af. Når det faste personale samtidigt får bedre tid til deres kerneopgaver, vil alle få gavn af en øget tilknytning af frivillige.

Vil vi kunne opleve en ny solidaritet?

Børn. Når politikere bliver klogere

Læserbrev: I mandagens udgave af Viborg Stifts Folkeblad leverer to af vores lokale folkevalgte byrådsmedlemmer en garanti for at de kommende yderligere tilførte finansielle ressourcer til småbørnsområdet vil blive brugt til opnormeringer ude i daginstitutionerne. Både formand og næstformand for børn- og ungeudvalget i Viborg Kommune, henholdsvis Per Møller Jensen (S) og Claus Clausen (V), lover stor fokus på at de ekstra midler bruges på ekstra bemanding ude i de tiltrængte vuggestuer og børnehaver. Begge indlæg i avisen er ment som et svar på chefredaktør Lars Norups leder i lørdagens avis, hvori der omtales en undersøgelse blandt landets kommuners dagtilbudschefer, som viser, at bedre normeringer bestemt ikke er højest på dagtilbudschefernes ønsker over, hvad der fremadrettet skal fokuseres på og investeres i. Denne undersøgelse viser nemlig, at virkelighedsfjerne begreber som "styrket evalueringskultur", "tilsyn og opfølgning", "kompetenceudvikling", m.m. hos de førnævnte dagtilbudschefer er langt mere vigtige - end lige bedre normeringer. Derfor er det endnu mere værdsat, at de to politikere nu melder ud, hvad pengene skal bruges til. Og samtidig viser det også, at man - også som politiker - heldigvis kan blive klogere. Jeg har selv i 26 år arbejdet som pædagog indenfor dagtilbudsområdet i Viborg kommune, og først nu begynder lokal- og landspolitikere at kunne se, hvad behovet reelt er (og længe har været) ude i de efterhånden udmarvede institutioner. Jeg har ikke tal på (er forlængst holdt med at tælle), hvor mange gange jeg og kollegaer er blevet "opkvalificeret", "kompetenceudviklet" og sendt fra det ene til det andet kursus, som med noget nær lynets hast har overlappet hinanden. Alt sammen formodentlig gjort i en god mening, men desværre har ovennævnte ikke altid vist sig at være relevant for min hverdag på arbejdet - hvor behovet for bedre normeringer i mange år har været altoverskyggende. Man har i mange år haft alt for travlt (både fra lokal- og landspolitisk side) med at proppe ny viden og nye kompetencer ind i mit lille hoved, samtidig med at man har fyret kollegaer omkring mig (og derved skabt dårligere normeringer). Uanset hvor meget viden, man fylder mig med, har jeg stadig svært ved på samme tid at trøste lille Ole på 3 år, som savner sin mor, udrede konflikten mellem Peter og Hans, hjælpe Camilla med den besværlige lynlås i termojakken og finde tørre bukser til Ida, som uheldigvis har tisset i bukserne (alle situationer med børnene sker vel og mærket på samme tid)! Politikere (og igen; både på lokal- og landsplan) har alt for længe siddet og nikket "ja tak" til konsulentfirmaer, som har hældt det ene efter det andet dyrekøbte projekt og koncept ned over hovedet på pædagogerne ude på gulvet (som længe blot har ønsket sig og sukket efter bedre normeringer - og dermed bedre forhold for de yngste borgere i kommunen). Men som sagt: Yderst prisværdigt at to af vores lokale politikere nu åbenlyst kan se, hvad behovet ude i virkeligheden handler om! Per Møller Jensen slutter dog sit indlæg med at skrive (citat): "Denne indsats skal så suppleres med andre initiativer de kommende år, så vi styrker tilbuddet i forhold til småbørnsområdet". (Lur mig, om ikke jeg lige skal "kompetenceudvikles" lidt mere. Endnu engang).

Politik. Wild West-tilstande i planlægning af vindmølleparker ryster lokalområdet

Byggeri ved handelsskolen. Viborg Kommune manipulerer med virkeligheden

Læserbrev: Viborg Kommune ønsker at sælge handelsskolen (Mercantec) ved at give tilladelse til byggeri af bl.a. 6 højhuse på den nuværende parkeringsplads mod Vinkelvej og naturområdet Klostermarken. Kommunen har gået stille med dørene, så man skal være mere end nysgerrig for overhovedet at få kendskab til byggeplanerne. Hvis man finder frem til sagen på Kommunens hjemmeside, har man som borger mulighed for at give sin mening til kende. Her er det naturligvis vigtigt, at kommunen fremlægger materiale, som er retvisende og giver en realistisk visualisering af det planlagte byggeri, så den enkelte borger kan benytte det til sin stillingtagen. Det er desværre ikke tilfældet, for den foreliggende visualisering af projektet (udarbejdet af ARKITEMA) giver et idylliseret og misvisende billede af byggeriet, som tenderer manipulation. I materialet lægger man vægt på, at oplevelsen af historiske Asmild Kirke ikke generes af de nye højhuse. På visualiseringen (billede 1) er Asmild Kirke derfor blevet ”pakket ind” i træer, som ikke forefindes og som der heller ikke er planer om at plante, da Asmild Kirke jo netop skal opleves, som den ligger i dag og som det fremgår af mit eget billede fra samme vinkel (billede 2). De nye højhuse vil komme til at fremtræde meget markant i forhold til Asmild Kirke og skæmme oplevelsen af det historiske område. Desværre har Kommunen også ”glemt” at visualisere, hvorledes udsigten fra Klostermarken vil tage sig ud, når der er bygget 6 højhuse. Heldigvis kan jeg, ganske gratis, komme Kommunen til hjælp, så borgerne får et bedre indsigt i konsekvenserne af byggeriet. Klostermarken er et af de mest populære grønne områder i Viborg. Det er en del af Viborg Naturpark, der er vandreruter, der er mountainbike-ryttere og masser folk, der bare elsker at gå tur i området. Den store oplevelse i området er faktisk når man går på de bynære overdrevsarealer og samtidig har udsigten mod den historiske Viborg skyline i baggrunden (billede 3). Denne enestående udsigt, som er en af de allersmukkeste i Viborg, vil forsvinde med de planlagte højhuse. En konsekvens, som ikke nævnes i Kommunens mangelfulde materiale til borgerne. Man sidder tilbage med den ubehagelig fornemmelse, at dette er en sag, som skal hastes igennem for enhver pris og at den såkaldte ”høring” er et nødvendigt onde, som man må tage med for at have sit på det tørre. Byen har mange borgere, der er optaget af, at vi også fremover har en smuk, historisk og grøn by. Prøv at blive mere seriøse, hvis I mener noget med at inddrage borgerne.

Helipad er mere end en landingsplads

Parkeringshus. Viborg - betonen og bilernes by!

Læserbrev: Teknik og Miljø i Viborg Kommune har netop udsendt et forslag til genetablering af parkeringshuset på Fischers lads. Målet er hurtigt at kunne genetablere og udvide pladserne på Fischers Plads. Jeg vil på det kraftigste opfordre byrådet til at genoverveje projektet. Viborg er i forvejen præget af flere parkeringshuse på Preislers Plads, Toldboden og Føtex. Og Fischers Plads har siden nedrivningen båret præg af lys og luft, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Faktisk er nedrivningen af det gamle parkeringshus som en gave til byen. Nu var der en oplagt mulighed for at skabe en åben og grøn parkeringsplads i det naturlige terræn, der samtidig kunne agere som et grønt åndehul i en midtby, der i den grad er præget af fortætning. Det er egentlig heller ikke særligt visionært eller i trend med tiden for den sags skyld, at der skabes endnu flere muligheder for, at borgerne kan køre med deres bil ind til centrum. Andre byer, som eksempelvis Odense, søger i de her år at lette byerne for trafik. I Odense har man ligefrem nedlagt byens hovedfærdselsåre, ved at Thomas B. Triges Gade er lukket og jævnet med jorden. Dette ud fra devisen, at borgerne må benytte cykler eller offentlige transportmidler, hvis de vil ind til centrum. Et meget drastisk skridt, som måske ikke fuldt ud kan overføres til Viborg. Men spørgsmålet er, om der virkelig er behov for at reetablere parkeringshuset, og om ikke borgerne i Viborg og byen som helhed ville have bedre af, at flere borgere cyklede ind til centrum og lod bilen bliver hjemme i garagen? Nogen ville nok sige, at så ville borgerne i bil holde sig væk fra bymidten og i stedet købe ind i Center Vest. For luftforureningen i midtbyen vil det være at foretrække. Men helt ærligt, de viborgensere, som foretrække den nemme løsning – hvor de kan parkere bilen direkte udenfor butikken, de gør det allerede. Så kære byråd, er det ikke tid til en visionær løsning på Fishers Plads?