Annonce
Læserbrev

Politik. Mette, tak for dit mod

Læserbrev: På Christiansborg har borgerlige politikere startet en kampagne mod statsminister Mette Fredriksens for hendes resolutte nedlukning af Danmark, og i lederen den 29. maj kritiserer Lars Norup også nedlukningen på grund af prisen. Jeg er helt og aldeles uenig og er meget taknemmelig for at Mette Fredriksen hurtigt og resolut tog ansvar for at stoppe smittespredningen. I Danmark er der 568 døde af Corona, mens dødstallet i Sverige allerede er 4.266, selvom pandemien langt fra er drevet over. Sundhedsstyrelsen i Danmark var meget optagede af den svenske model, der ville vægte økonomiske hensyn højere og tabet af menneskeliv lavere. Heldigvis valgte Mette Fredriksen den model, der vægter et højere hensyn til menneskeliv for vores ældre og udsatte borgere. Heldigvis var Mette Fredriksen og regeringen modige nok til på et oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra værdier og menneskesyn. Hvis regeringen blot havde ladet udvalgte dele af embedsværket og regnearkene bestemme, så havde Danmark stået i en hel anden situation i dag. Ud over de økonomiske omkostninger ved at lukke Danmark, så er Lars Norup utilfreds med processen: Mette Fredriksen ønskede at handle ud fra et stærkt forsigtigshedsprincip, hvilket betød at Sundhedsstyrelsen på et pressemøde blev bedt om ikke at udtale sig sundhedsfagligt om fordele og ulemper ved nedlukningen. Selvfølgeligt er det usædvanligt med sådan en besked til Sundhedsstyrelsen, men det var også en ekstrem udsædvanlig situation, at en global pandemi truede landet og regeringen ønskede at lukke landet ned. Tænk hvis Sundhedsstyrelsens direktør i forbindelse med Mette Fredriksen nedlukning havde sagt, at hans beregninger viste, at det ville blive for dyrt at redde menneskeliv ved at lukke Danmark ned. Tænk hvis statsministeren på pressemødet havde indført forsamlingsforbud på max. 10 personer, hvorefter sundhedsstyrelsens mand sagde, at forsamlingforbuddet efter hans mening godt kunne diskuteres. Tænk hvis Mette Fredriksen havde fortalt om nedlukningen af skolerne, hvorefter Sundhedsstyrelsen havde sagt, det måske ikke var nødvendigt. Danskerne ville være totalt i vildrede om hvordan de skulle opføre sig, og smittespredningen kunne nemt være fortsat med uændret kraft. Selvfølgeligt skal pressen have lov at bore i den slags spørgsmål og procesbetragtninger om de svære timer, hvor Mette Fredriksen og regeringen stod overfor nogle meget svære beslutninger. Til dem, der ønsker flere procesbetragtninger, har Folketinget nedsat en gruppe der i et halvt år skal arbejde med de processer der foregået omkring Corona-håndteringen. Når rapporten kommer, vil dødstallene have udviklet sig, og der vil være rig lejlighed for alle til i bagklogskabens lys, at gøre sig klog på, hvad regeringen skulle have gjort. Personligt vil jeg blot være taknemmelig over for, at Mette Fredriksen, der i skæbnestunden reddede menneskeliv ved at tænke selv og ikke blot adlyde udvalgte dele af embedsværket. Tak, Mette Fredriksen.
Læserbrev

Viborgs fjernvarme. Hvad er op og ned på varmeproduktionen i Viborg?

Læserbrev: Der kommer i øjeblikket mange udsagn om varme- og elproduktionen i Viborg, og flere er ikke korrekte. I midt 90-erne var det nye "sort" gasfyrede kraftvarmeværker, og mange byer, herunder Viborg, fik pålagt det såkaldte kraftvarmekrav. Det betød, at den nye varmeproduktion skulle ske i et kraftvarmeværk, der producerer el samtidig med varme. Kraftvarmekravet består, og dermed hænger el- og varmeproduktion uløseligt sammen i Viborg. Ud over kraftvarmeværket har Energi Viborg Kraftvarme nu 4 gasfyrede kedelcentraler rundt omkring i Viborg. Det giver en stor sikkerhed for, at alle kan få varme selv på den koldeste dag, og det giver os mulighed for at producere varmen, hvor det er billigst. På kraftværket, hvor gasprisen er reduceret pga. store afgiftslempelser, eller på gaskedlerne. Afgiftslempelsen skyldes kraftvarmeværkets elproduktion. Vi producerer altså kun på værket, når priserne er sådan, at varmen bliver billigere, end hvis den blev produceret på kedlerne. Den producerede el sælges ”ud af huset” og har intet med Energi Viborgs elhandelsselskab at gøre. I øjeblikket er der en stor diskussion om, hvorvidt vi op gennem årene skulle have opdelt el- og varmeproduktionen. Det har vi aldrig gjort, da aftalerne mellem distributørerne og os medfører, at alle elindtægter som udgangspunkt kommer varmekunderne til gode. Værkets væsentligste formål er jo at sikre varme til fjernvarmekunder i Viborg. Men på grund af tvivlen er vi i gang med at afklare forholdet med Forsyningstilsynet. Hvorfor skal vi også opdele omkostningerne? Omkostningerne er der jo på grund af et myndighedskrav, nemlig kraftvarmekravet, og vi søger via produktion på kraftvarmeværket, når priserne er gode, at indtjeningen dækker omkostningerne. Og det er de blevet - så godt og vel. Bare i tilskud (grundbeløb) har varmekunderne nydt godt af hundredevis af millioner kr. i perioden 2003-2018, hertil kommer selve overskuddet fra elproduktionen. Nu er tilskuddet væk, - og hvad så? Selskabet har en samlet indtjening på 66 mio. kr. i regnskabet 2019 for el og varme til dækning af de faste omkostninger. Indtjeningen fra varmeproduktion kan beregnes til ca. 13 mio. kr., og fra elproduktionen til ca. 53 mio. kr. Når årets faste omkostninger udgør ca. 46 mio. kr. alt i alt, så er det tydeligt, at elproduktionen også i 2019 medfører, at varmeprisen kan reduceres i forhold til, hvis varmen var produceret på gaskedlerne. Faktisk over 40 mio. kr., hvis omkostningerne fordeles mellem varme- og elproduktion. Men vi skal selvfølgelig være opmæksomme på tegn på, hvis det på sigt viser sig, at udviklingen i el- og gaspriserne eller indfasning af anden varmeproduktion medfører, at kraftvarmeværket har færre og færre driftstimer. Så skal vi til at se på en evt. senere udfasning af værket. Og det er korrekt, som det har været fremført, at i 2020 har kraftværket ikke kørt ret mange timer, men forventes alligvel at give en fint bidrag til dækning af omkostningerne. Hvad er det så der går galt, når andre regner? Jeg tror, at den væsentligste faktor i de seneste fejlagtige beregninger er, at der ikke tages højde for, at vi via afgiftslempelser får en meget betydelig rabat på gaskøbet til elproduktion. Derfor er det direkte forkert, når der regnes én gennemsnitspris ud på det indkøbte gas, og regnes videre på denne pris. Vi er meget åbne omkring vores regnskaber og budgetter og har gennem tiden søgt at forklare principperne om den kombinerede el- og varmeproduktion. Det har vi - som det ses af læserbrevene i det seneste - indtil nu desværre ikke haft det store held med. Måske lykkes det nu.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Politik. Flere lærlinge

Læserbrev:Torsdag aften offentliggjorde arbejdsmarkedsparter og S-regeringen en ny trepartsaftale for kr. 5,4 mia. til flere lærlinge. Endnu en gang har den danske model vist sit værd. Denne gang i form af en aftale til gavn for virksomheder og lærlinge. Vi står i en historisk situation, hvor ledigheden er steget siden marts – i Viborg kommune med ca. ca. 35%. Vi ser dog i øjeblikket, at flere kommer tilbage i job, så tilgangen af nye ledige er bremset op. Der venter et stort arbejde med at få gang i virksomhederne igen, og derved flere borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er det også glædeligt at fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen har målrettet mider, så det bliver særdeles gunstigt at have lærlinge i virksomhederne. Den mulighed vil jeg naturligvis også gerne opfordre virksomhederne – store som små - til at benytte i Viborg Kommune, så vi på sigt fortsat har den rette kvalificerede arbejdskraft. Ordningen giver virksomhederne mulighed for lønrefusion, helt op til 90% af lønnen til den enkelte lærling. Det er væsentligt, at vi ser på arbejdsmarkedet – både på kort og lang sigt. På kort sigt i form af flere unge i uddannelse, og på lang sigt vil det være en sikring til virksomhederne i form af uddannet arbejdskraft i lokalområdet. Lad os sammen i Viborg Kommune gribe muligheden, så står vi godt rustet til fremtiden!
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Jo da, vi har skrevet mange artikler om hotellet!

En læser skrev torsdag til mig nogenlunde følgende: "Jeg ved godt, at jeg ikke har fulgt med. Men hvem har dog givet tilladelse til at bygge det høje hotel i Viborg. Det er en skændsel." Har folkebladet skrevet om det? Ja, det er klart, kunne jeg så svare tilbage. Det har vi skrevet om mange gange. Fra de første tanker til den demokratiske proces og nu, hvor det skyder op. Svaret er også, at hvis man vil være "lokal" og følge med i, hvad der sker i lokalsamfundet, så er den bedste og mest seriøse adgang at læse det, som mine lokale journalister hver eneste dag skriver. Og desuden formidler vi debat om stort og småt tæt på Viborg Kommunes borgere. Jeg er glad for og stolt over, at min arbejdsplads er et af de allervigtigste ben under udviklingen af lokalt demokrati. Og jeg kan hver eneste uge anbefale artikler, som understreger det.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Regionsballade. Varm luft til svar på medarbejdernes bekymringsbrev

Læserbrev: Regionsformand Anders Kühnau har sendt et svar på bekymringsbrev fra 220 medarbejdere på Regionshospitalet Silkeborg. Man bemærker, at Anders slet ikke forholder sig til medarbejdernes bekymring for hospitalsledelsens manglende evne/vilje til konflikthåndtering. Anders forunderes over, at medarbejderne er bekymret for deres ytringsfrihed, og at udtalelser med kritik i det offentlige rum kunne få personalemæssige konsekvenser. Anders anfører, at han ikke har kendskab til, at medarbejdere er blevet udsat for sanktioner eller kritik, fordi de har benyttet deres formaliserede ret til at ytre sig. Pernille Blach Hansen og Ole Thomsen er tidligere kommet med lignende udtalelser. Man må forundres over ledelsens selektive blindhed, døvhed og hukommelsestab. Anders anfører, at han vil undersøge sagen nærmere, hvis der kommer en henvendelse om en konkret sag. Hvis man skal se på ytringsfriheden i Region Midt, må man starte med at se på historien. Lars G. Hansen, tidligere leder af børneafdelingen i Viborg, Gert Sørensen, tidligere direktør for AUH, Lars Dahl Pedersen og Tove Kristiansen, begge tidligere hospitalsledelse i Hospitalsenhed Midt, Ulrich Fredberg, tidlige ledende overlæge Diagnostisk Center i Silkeborg – alle har været meget anerkendte imellem medarbejderne og vist deres værd ved unikke resultater af deres ledelse. Nu er alle blevet afskediget på baggrund af "såkaldte samarbejdsproblemer". Deres øjensynligt eneste forbrydelse har været, at de ikke var enige med direktionen. Konklusionen er således klar: "Vi har ytringsfrihed i Region Midt - men kun hvis vi er enige med direktionen". Og Anders, der er ikke tale om en reaktion på en enkeltstående ulykkelig personalesag. Sagen med Ulrich Fredberg er blot den sidste dråbe, der får bægeret til at flyde over. Men problemet stikker dybere end som så. Man har i de senere år systematisk fået udpeget hospitalsledelser og afdelingsledelser, der i bekymrende grad er blindt loyale overfor regionsdirektionen. Det skaber en usund og stivnet kultur, hvor man bare retter ind. Det skaber utryghed og dårligt arbejdsmiljø helt ud til den enkelte medarbejder. På afdelingen for Røntgen og Skanning (ROS) blev der pr 1. november ansat en sådan blindt loyal afdelingsleder. Det har resulteret i, at man i løbet af få måneder har fået nedbrudt et unikt tværfagligt samarbejde, som det har taget mange år at opbygge. 5 meget dygtige og vellidte speciallæger i ROS har søgt væk fra afdelingen, efter at den nye leder er tiltrådt. Og mange af de tilbageværende medarbejdere lever i frygt og tør ikke udtale sig om deres egne meninger. Her er der virkelig tale om manegement by fear. Se nærme på det, Anders. Desværre er sagen på ROS ikke unik. Lad os blot pege på børneafdelingen i Viborg. Vores røntgenafdeling ser ud til at udvikle sig lige så katastrofalt som børneafdelingen. Vi er sikre på, at der er mange andre lignende sager rundt om i regionen. Anders Kühnau, der eksisterer et usundt og ødelæggende samarbejdsmiljø i Region Midt. Hvis du vil bevare bare en lille del af din troværdighed, så er det tid til at komme ud af dit flyverskjul. Det er tid til handling. Spar udgifterne til konsulentbistand. Samarbejdsproblemerne skal løses fra toppen. Og når du har løst det problem, så kan du tage fat på at genansætte de ledere, der er blevet afskediget pga "såkaldte samarbejdsproblemer". Du vil derefter se din organisation ændre sig til at blive dynamisk og udviklingsminded til glæde for optimal udredning og behandling af den enkelte patient.
Læserbrev

Politik. Grotesk lortesag

Læserbrev: Det er i medierne kommet fokus på, at Københavns Kommune har tilladt udledning af urenset spildevand direkte i Øresund. Nærmest som en normal praksis, der angiveligt besluttes på administrativt niveau. Det er i min optik både ulækkert og grotesk. Ikke mindst i lyset af de mange restriktioner og den omfattende kontrol, der er pålagt landbruget omkring udledning af kvælstof og andre næringsstoffer fra markerne til vandløbene. Det er uforståeligt, at udledning af urenset spildevand fra kloakker er blevet udledt uden synderligt fokus, men der samtidig er kørt en til tider hetzagtig kampagne mod de danske landmænd. Jeg glæder mig over, at der nu er kommet fokus på sagen, så vi kan få en mere nuanceret politisk debat baseret på fakta – samt få ordentligt afdækket, hvor næringsstofferne i havet egentlig kommer fra. Mon ikke også de badende og sejlende betakker sig for, at der i vandløb og ved strande flyder fækale menneskelige efterladenskaber rundt i vandet? Kort sagt: Vi må se at få styr på dette område. Derfor har Venstre sammen med andre partier indkaldt miljøministeren i samråd, så hun kan redegøre for, hvad der er op og ned i sagen – og for, hvad der fremadrettet kan gøres for at få bedre styr på udledningen af urenset spildevand fra kloakkerne.
Annonce
Læserbrev

Fredberg-sagen. Vi mangler bare handling

Læserbrev: Det er blevet svært at holde styr på sagen omkring Ulrich Fredberg og Regionshospitalet Silkeborg, så jeg vil lige ridse de vigtigste punkter op for alle: - Ulrich Fredberg bliver pludseligt fyret via pressemeddelelse ledsaget af grove beskyldninger. - Beskyldningerne bliver hurtigt trukket tilbage, men fyringen består. - Fyringens faglige grundlag og “brist på patientsikkerheden” bliver modsagt af mange flere eksperter og fagpersoner end dem, der faktisk støtter op på den. - Fyringens grundlag med “samarbejdsproblemer” kan ikke dokumenteres med referater og bliver modsagt af tidligere hospitalsledelser samt en kæmpe gruppe medarbejdere og fagpersoner. - Det viser sig, at den anerkendte professor Frede Olesen, tidligere direktør for Kræftens Bekæmpelse, har prøvet at advare regionsformanden for netop denne situation, der opstod ved fyringen af Ulrich Fredberg, men regionsformanden har hverken reageret eller sendt disse bekymringer videre til koncernledelsen. - I ugerne efter fyringen strømmer talrige læserbreve ind i medierne fra fagpersoner og borgere, som protesterer mod fyringen af Ulrich Fredberg og fremgangsmåden i denne sag. - Hverken hospitalsledelsen, koncernledelsen eller regionsrådet anerkender disse problemer i tilstrækkeligt omfang. - Der dukker i mellemtid seriøse problemer med ytringsfriheden op, som i første omgang bliver ignoreret af koncernledelsen, men efter insisteren og en overvældende meningsmåling i en avis endelig bliver taget op - dog på intern vis og på den lange bane. - Over 300 medarbejdere skriver deres bekymringer om en hospitalsledelse til regionsrådet og koncernens MED-system. Det eneste de får er en facilitator, som skal få samarbejdet til at fungere igen mellem en HL på 3 personer på den ene side og over 300 medarbejdere på den anden side. - Regionsrådet holder sig trods mange forespørgsler på sidelinjen og ser ikke grund til at gribe ind i hele processen - bortset fra den ene facilitator, der skal løse hele problemet. - En måned senere er vi ikke kommet en millimeter videre. Tvært imod er tilliden mellem ledelse og medarbejdere kun blevet mindre og på et absolut lavpunkt. - I mellemtiden bliver hundredvis af patienter landet over skræmt fra vid og sans med genindkaldelse for en undersøgelse på et yderst tyndt fagligt grundlag, som i bund og grund stammer fra en ledelsesmæssigt svigt i en enkelt sygehusenhed. - Der er stor forvirring blandt mange læger i hele landet over, hvad meningen nu er med retningslinjen omkring lungekræft, og hvad der skal kvalificere til et pakkeforløb. Desuden er der tvivl om, hvorvidt vores lægefaglighed må spille en rolle. Jeg tager min første sætning tilbage. Det er ikke spor svært at holde styr på sagen. Den falder fra hinanden fra alle sider. Vi mangler bare handling.
Læserbrev

Forurening. Udledninger fra landbrug og bysamfund

Læserbrev: Sagen fra Hovedstadsområdet om udledning af urenset spildevand kan måske være en øjenåbner i forbindelse med alle de ikke-målte overløb af urenset spildevand. Alle renseanlæg har en begrænset kapacitet, når den kapacitet bliver overskredet – ofte i forbindelse med regnvejr – ledes den overskydende vandmængde urenset ud i recipienter, som kan være vandløb fra bysamfund inde i landet og fra kystbyer ud i de omgivende vandområder. Disse overløb bliver ikke målt, derfor indgår den forurenings belastning overhoved ikke i alle de modeller, som forskere og myndigheder anvender til beregning at miljøbelastning på vandløb og kystområder. Myndigheder og forskere har i stedet kastet sig over landbruget. På opdrag fra centraladministrationen har de i mange år kastet sig over at opstille teoretiske modeller for udregning af udledning fra landbruget. Desværre er modellerne baseret på teorier, ikke reelle målinger. I konkrete målinger - udført af anerkendte firmaer - har vist væsentligt lavere værdier, end myndigheder/forskere har gættet på, men de målte værdier vil myndigheder/forskere ikke acceptere at indsætte i modelberegninger. Det er måske en stor lykke, at administrationerne i hovedstadsområdet – i deres selvforståelse – har kvajet sig. Den aktuelle udledning er jo kun en bagatel i forhold til det, de overløb fra rensningsanlæg har medført. Lad os håbe på, at sagen kan foranledige, at myndigheder og forskere begynder at forholde sig til virkeligheden/målinger. At måle overløb fra spildevandsrenseanlæg er ret simpelt, lidt måleudstyr, indhold i spildevand kendes. Forhåbentligt kan der komme lidt mere fakta/målinger ind i beregninger af miljøbelastningen på vandløb og kystvand.

Seneste plus

Annonce
Annonce
Læserbrev

Børn. Tre skridt frem og et tilbage

Læserbrev: Jeg råber gerne højt og længe på bedre normeringer og vilkår til vores børn i daginstitutionerne. Det gør jeg, fordi jeg som mor til tre børn på helt nært hold har oplevet, at der er brug for det! Fx var det ikke usædvanligt, at en pædagog var alene med helt op til 13 vuggestuebørn, da min yngste gik i vuggestue. Det satte pædagogen på en umulig opgave i forhold til at skulle give børnene den nødvendige omsorg og nærvær. Jeg råber højt, fordi jeg ved, at hvis vi sikre den gode normering, så investerer vi i børnenes nutid, men i den grad også i deres fremtid. Gode normeringer er en af de helt centrale parametre for børns trivsel og udvikling, det har positive effekter både på kort og lang sigt for vores børn. Gode daginstitutioner med en god normering og små børnegrupper er en investering i børnenes livsmuligheder. Jo tidligere der investeres, des større er også det samfundsmæssige afkast jvf. Heckmann-kurven udarbejdet af økonom og nobelprisvinder James Heckman. Der er så meget at vinde ved at investerer i den gode normering. Børnene bliver mindre stressede. Børnene bliver styrket sprogligt, socialt og kognitivt. Børnene vil på sigt få bedre karakterer i skolen. Når børnene bliver større vil de hyppigere gå i gang med en ungdomsuddannelse, Og de vil i fremtiden klare sig bedre uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet. Det må for alle være tydeligt at en god normering i Viborg Kommunes daginstitutioner er en enorm vigtig investering. Viborgs byråd fandt da også efter lang tid flere penge, som de kunne afse til børnene, og begejstringen samt anderkendelsen var stor. Men der kom skår i glæden, for pludselig valgte byrådet at trække 5 millioner kroner tilbage, fordi der kommer 8,4 millioner fra staten til at forbedre normeringerne. Alt taler for, at vi skal have bedre normeringer i Viborg Kommune, og vi er på vej. Men i forhold til at trække de 5 millioner tilbage føler jeg det, som om vi er gået tre skridt frem, for at så at gå et skridt tilbage igen. Jeg mener, det er en ærgerlig og helt forkert prioritering! Hvorfor ikke lade de 8,4 millioner, som kommer fra staten, komme oven i frem for at modregne dem? Hvis byrådet valgte den løsning ville vi endnu hurtigere kunne nå i mål med at få en god normering i Viborg Kommunes daginstitutioner.
Læserbrev

Silkeborg-sagen. Regionsrådsformand Anders Kühnau og Olsenbanden

Læserbrev: Anders Kühnaus planer og adfærd minder i stigende grad om Egon Olsens: Urealistiske, fiaskoprægede og baseret på en antagelse af, at omgivelserne er ubegavede. En indikation på Kühnaus specielle opfattelse af demokrati fik man tidligere , da han forsøgte sig med at lægge regionsrådets medlemmers aktivitet i benlås (leder i Viborg Stifts Folkeblad) ved at forlange, at alle politiske spørgsmål skulle gå gennem ham. Der er ikke lovhjemmel herfor i Styrelsesloven. Tillige svækkes en af demokratiets grundpiller, nemlig åbenhed i den offentlige forvaltning. Dette adfærdsmønster genfindes i hans håndtering af de destruktive ledelsesproblemer i regionen. Allerede i 2012 blev ledelsesformen karakteriseret som ”management by fear”. Denne strategi videreføres aktuelt i den politiske afskedigelse af Ulrich Fredberg, ledende overlæge på Silkeborg Sygehus, de massive samarbejdsproblemer mellem ledelse og personale i henholdsvis Århus, Silkeborg og Viborg samt mulige krænkelse af Grundlovens § 77 om ytringsfrihed. I alle problemerne forsøger regionsrådsformanden officielt at gemme sig bag embedsmænd, der tilsyneladende er villige til at optræde som nyttige idioter. Et entydigt udtryk for manglende demokratisk transparens i det politiske system. Grotesk bliver forløbet, når krænkelsen af en grundlovssikret ret, nemlig ytringsfriheden, blot forsøges henvist til drøftelse i et medarbejderudvalg, der er uden reel politisk indflydelse. Helt absurd bliver processen, når formanden for disse medarbejderudvalg er en person fra direktionen eller hospitalsledelsen, dvs. en person der er en del af problemet. Det ville svare til, at den anklagede i en retssal også bestred dommerfunktionen. Mistanke om en grundlovskrænkelse kræver en ekstern uvildig undersøgelse og er ikke egnet til en pædagogisk rundbordssamtale med kaffe og blødt brød. I taktisk henseende smart af regionen og i god overensstemmelse med regionsrådsformandens antagelse af, at personale og borgere er ubegavede. Denne manglende lyst til åbent at klarlægge problemerne kommer også frem i forbindelse med, at personalet i Silkeborg og Viborg finder det nødvendigt at fremsende kritiske skrivelser via advokat og tredje person af bekymring for repressalier. De store problemer med det defekte ledelsessystem bagatelliseres af regionsrådet ved, at der blot hyres en konsulent (facillitator) til at forbedre samarbejdet – et helt utilstrækkeligt tiltag. Regionsrådet ønsker – af indlysende årsager – ikke en uvildig undersøgelse af ledelserne. Personalet må på det kraftigste opfordres til at fortsætte aktionerne. Det kan foreslås, at facilitator ganske enkelt meddeles, at man ikke finder nogen mulighed for at etablere et samarbejde, hverken med hospitalsledelsen eller direktionen. Der er ingen grund til, at personalet spilder sin tid på dette håbløse projekt – tid, der vil gå fra patienterne. Den manglende lyst til eller frygt for åbenhed demonstreres i Lavdosis CT diskussionen. Professor dr.med. Frede Olesen skrev d. 20.03.20 til regionsrådsformanden om sagen og påpegede bl.a., at der ikke er sikkerhedsmæssige problemer ved lavdosis CT, som hævdet af regionen. Frede Olesen beskrev (se Tvitter) derimod flere risici, der er behæftet ved regionens håndtering af sagen. Frede Olesens vurdering af sagens mulige udvikling har vist sig nærmest at være en profeti. Anders Kühnau har i sin magtarrogance endnu ikke besvaret dette brev, måske fordi han ønskede Fredbergsagens eskalering, nemlig fyring. Et indicium på at den egentlige bagmand er Anders Kühnau, hvilket understøttes af en tidligere aktindsigt (MJA 07.05.20) Jeg tror naturligvis ikke at Anders Kühnau havner bag tremmer som Egon Olsen, men håber at han kommer udfor en lignende deroute, nemlig at blive forvist fra posten som regionsrådsformand.
Annonce
Læserbrev

Varmesagen. Fjernvarmeforbrugerne i Viborg bidrager nu til unfair konkurrence

Læserbrev: Kære Lars Norup. Tak for endnu en interessant leder om fjernvarmen i Viborg. Som bekendt er en forbruger på dansk en person der både køber og bruger en ydelse (=konsument), og som du skriver, kan nok ingen ændre på den organisering af varmeforsyningen i Viborg, som varmeaftagerne Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen, varmeproducenten Energi Viborg Kraftvarme (EVK) og byrådet blevet enige om, samtidig med, at borgmesteren giver køb på erklæringen i konstitueringsaftalen ”forbrugerne skal have afgørende indflydelse.” Det kan kun de barske kendsgerninger, nemlig at Energi Viborg Kraftvarme kun må tage betaling for de nødvendige udgifter til varmeproduktionen, som i 2019 er 300 kr. pr. MWH svarende til naturgasprisen på 250 kr. pr. MWH og 50 kr. pr. MWH i omkostninger svarende til 1/3 af EKV’s totale omkostninger ekskl. naturgas til både naturgaskedler og kraftvarmeanlægget. Men i 2019 har EKV opkrævet 502 kr. pr. MWH, altså en overpris på 200 kr. pr. MWH, svarende til 4500 kr. inkl. moms for meget for et hus og 3800 kr. for meget for en lejlighed. I alt 60 millioner kroner, som EKV har støttet el-produktionen med - i 2020 understøtter EKV el-produktionen endnu mere. Jeg synes også, det er unfair. Derfor tror jeg ikke, man helt skal udelukke, at fjernvarmeforbrugerne i husene og lejlighederne siger nej til den aftale, EVK bestyrelserne og byrådet har indgået. ”Vi vil da ikke hver bruge flere tusinde kr. om året til at påføre det fri el-marked unfair konkurrence! Så hellere billigere fjernvarme!”
Læserbrev

Sygehus-historien. Den skaldede hævner rider igen

Læserbrev: I 2016 blev Lars G. Hansen (LGH), mangeårig leder af børneafdelingen på Viborg Regionshospital, afskediget efter at have kritiseret beslutningen om, at akut syge børn skulle indlægges via den nye akutafdeling og ikke som hidtil direkte på børneafdelingen. I 2017 afskediges direktør for Aarhus Universitetshospital Gert Sørensen (GS) med øjeblikkelig virkning, efter offentligt at have givet udtryk for, at det uacceptabelt høje arbejdspres på afdelingerne ikke kunne fortsætte. Jacob Stengaard Madsen (JSM), regionsdirektør, ønskede efterfølgende en ny direktør med en anden profil. I 2018 blev Hospitalsenhed Midts hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen (LDP) og den sygeplejefaglige direktør Tove Kristensen (TK) afskediget med øjeblikkelig virkning med den begrundelse, at ”de så anderledes på den strategiske ledelse og udvikling af Sundhedsvæsenet i Region Midt” end JSM og Koncerndirektør: Ole Thomsen (OT). Ovennævnte hospitalsansatte ledere var alle respekterede, dygtige og vellidte af kolleger og ansatte. LGH ledede i syv år en af landets bedste børneafdelinger, og GS fusionerede med succes de tre Aarhus-sygehuse til ét universitetshospital. Men som Nicolaj Døllner, tidligere chefredaktør i Dagens Medicin skrev: ”…hvem har lyst til at sidde på et katapultsæde og vide, at det ikke er godt nok at styre et hospital til UG?”. LDP og TK havde dannet grundlag for HEM’s glimrende resultater, og i offentligheden var der ingen tvivl om, at hospitalsledelsens kritik af regionens spareplan var den egentlige årsag til fyringerne, som blev eksekveret af JSM og OT. Ingen af de afskedigede fik mulighed for at udtale sig. Efterfølgende udtrykte flere borgere og politikere, bla Ulrich Fredberg (UF), regulær mistillid til JSM. Efter dette og et bekymret læserbrev angående ytringsfriheden i Region Midt, blev JSM fyret af regionens forretningsudvalg. Efterfølgende pointerede bl.a. UF og Jørgen Winther, at afskedigelse af OT fra sin position som koncerndirektør ville være den eneste mulighed for at forbedre samarbejdet. I maj 2020, afskediges UF med øjeblikkelig virkning. Hans kompetencer og betydning for regionshospitalets succes, opnået på trods af koncerndirektørens mangeårige forsøg på at forhindre det, er beskrevet i mange indlæg. Hospitalsdirektør Claus Brøckner informerede forudgående for afskedigelsen pressen om planen og begrundede den med samarbejdsproblemer og langt mere alvorligt, med en anklage om, at UF havde bragt patientsikkerheden i fare. Dette har aldrig været tilfældet. Essensen af sagen er, at patienter, hvor egen læge har haft selv minimal mistanke om lungekræft, altid er blevet og fortsat bliver henvist til CT med kontrast. Også i Silkeborg. De patienter, anklagen handler om, er dem med uspecifikke symptomer, hvor egen læge ikke har haft mistanke om kræft, men hvor han alligevel har fundet grundigere undersøgelse påkrævet. I Silkeborg har egen læge her fået tilbud om, at henvise til en CT-lavdosis i stedet for et almindeligt røntgenbillede, som er standard undersøgelsen. Patienterne har dermed fået udført en bedre undersøgelse, end de ellers ville have fået. At en hospitalsledelse og koncerndirektion ikke har sikret sig, at en sag er ordentligt belyst, inden de udsætter en stor gruppe patienter for unødvendige bekymringer og ængstelse, er klart uetisk. At de tilmed ikke giver deres mangeårige medarbejdere tilstrækkelig mulighed for at gøre rede for sagen og indhente yderligere oplysninger er direkte umoralsk. Men det kan naturligvis være problematisk at fyre nogen for samarbejdsproblemer alene, når OT, som reelt står for afskedigelsen, samtidig er årsag til problemerne. Som ansatte i hospitalssektoren er vores vigtigste opgave at sikre patienterne den bedst mulige udredning, behandling og pleje. De afskedigede ledere har været særligt dygtige til at sætte rammerne, så dette har været muligt. Er det acceptabelt, at netop bestræbelserne på om at sikre de bedste muligheder for patienter og medarbejdere kan resultere i en fyring? Ønsker regionsledelsen, at ledende medarbejdere skal være innovative sparringspartnere eller en flok underkuede marionetdukker? Regionsrådsformand Anders Kühnaus holdning er, at politikerne ikke skal blande sig i personsager. Dermed støtter han embedsmandsvældet, hvor koncerndirektørens magt er stor. Aktindsigt viser i øvrigt overraskende, at Anders Kühnau var orienteret om flere af afskedigelserne….så hvordan mon Anders Kühnau forstår begrebet ”ytringsfrihed”?
Læserbrev

Politik. Placering af ansvar
Læserbrev

To politiske veje for Danmark

Læserbrev: Vi er lige nu vidner til det største økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig. På kun to måneder har 50.000 danskere måttet tage plads i køen foran jobcentre, mens flere erhvervsdrivende har oplevet deres livsværk smuldre mellem hænderne på dem. Samtidig er 170.000 i øjeblikket hjemsendt på lønkompensationsordningen. Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en ekstremt alvorlig situation, og at der er akut brug for, at vi igangsætter økonomiske tiltag, som bidrager til genopretningen af Danmark efter coronakrisen. I Venstre har vi en klar retning for genopretningen. En halvering af momsen, fremrykning af skatte- og afgiftslettelser, skatte-, afgifts- og byrdestoppet samt en krisefond til gavn for eksportvirksomheder er nogle af de ting, som vi har spillet på banen til at skabe jobs. Alt med henblik på at stimulere dansk økonomi og jobskabelse. Især skatte- og afgiftsstoppet er alfa og omega for genopretningen af dansk økonomi. Hvis skatten hæves, som flere af regeringens støttepartier lægger op til, mister Danmark arbejdspladser til udlandet. Det vil være gift i forhold til at genskabe de jobs, som allerede er gået tabt i krisen. Vi er nødt til at sikre, at danskerne kan komme på arbejde igen. Det indebærer, at der skabes ro om virksomhederne, så de igen kan begynde at ansætte og investere. Det handler om danske arbejdspladser og dansk velfærd. Anderledes ser det ud på venstrefløjen. Regeringens støttepartier farer frem med krav om højere skatter og øgede offentlige driftsudgifter. Både Enhedslisten og SF presser regeringen til at komme med en klar afvisning af Venstres krav om skattestop. Regeringen har i denne regeringsperiode allerede hævet skatterne for danskere og danske virksomheder markant, og dermed gjort det dyrere at være dansker. Og med støttepartiernes seneste udmeldinger kan vi se frem til mere af den slags. Det står nu klart, at der er to veje i dansk politik – skattestigning eller skattestop. Som vi har set mange gange før i coronakrisen, vil Mette Frederiksen ikke klart tilkendegive, hvad hendes plan er. I Venstre opfordrer vi regeringen til at spille med åbne kort og klart tilkendegive, hvilken retning den følger – SF og Enhedslistens skattestigninger eller Venstres skattestop. Det er kun fair overfor danskerne, at regeringen melder klart ud om, hvordan vi får Danmark tilbage i topform. Venstres position er i hvert fald krystalklar: Vi lægger ikke stemmer til en genopretningsplan, hvor der er skatte- eller afgiftsstigninger. Men hvad vil regeringen?
Læserbrev

Politik. Selvfølgelig skal Inger Støjberg overholde loven

Læserbrev: Når man læser Lars Norups leder i avisen torsdag får jeg indtryk af, at hvis man synes at love og konventioner skal overholdes, så kan man risikere at blive anklaget for at være kvinde- eller barnefjendsk. De danske love og internationale konventioner er lavet med netop beskyttelse af kvinder og børn for øje. Hvis man synes, lovene ikke virker efter hensigten, så må den ansvarlige minister, her Inger Støjberg, tage initiativ til at få lavet dem om. Uanset om man er menig borger eller minister, skal landets love overholdes. Inger Støjbergs sag har ikke barnebrude som omdrejningspunkt. Det er derimod hendes afgivelse af en instruks som er i fokus. At give ulovlige instrukser hører ikke hjemme i et demokratisk land.
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Tag det positive med efter coronaen

Danskerne er blevet "tættere", og viborgenserne er blevet "tættere". Under corona-krisen er det som om, vi har fundet sammen i vores fællesskaber. Det har jeg mærket i de mange bekymrede spørgsmål, jeg har fået om, hvorvidt mediehuset "klarer den". Svaret er, at det gør vi. Spørgsmålet er kun på hvilket niveau. Men jeg har det, som formentlig mange forretningsdrivende og håndværkere har det. Hvis folk vil, er vi her også fremover. Hvis folket virkelig vil, så bevarer vi vores styrke, og endnu bedre: Hvis det at være lokal også betyder, at endnu flere ønsker at være lokalt orienteret, så kommer vi styrket ud af krisen. Vi skal ikke grave os ned i negativitet, vi skal tro på fremtiden, og det indebærer, at vi alle sammen bliver mere bevidste om at bevare det, vi har kært. For mit vedkommende drejer det sig om sport, om liv i byen og om kulturelle oplevelser. Og det bliver ikke det næste halve år, jeg bliver en fedtmule. Jeg anbefaler i dag en række gode historier, og det bedste er, at der i den sidste uge har været mange flere. Tak for opbakningen.
Læserbrev

Silkeborg. Regionsrådets politikere må være deres ansvar bevidst

Læserbrev: Den socialdemokratiske regionsrådsformand Anders Kühnaus seneste udspil om Regionshospitalet Silkeborg betragter vi som en foreløbig positiv håndsrækning til, at vort fortrinlige sygehus på Århusbakken skal være et både tidssvarende og fremadrettet udviklingshospital for hele Region Midtjylland. Men det forudsætter, at der også følger mange penge med. I udspillet opererer formanden med en hurtig renovering for 30 mio. kr. oveni de 35 mio. kr., regionsrådet allerede har afsat for 2020 og 2021. Men det sidstnævnte beløb er vist en genganger fra flere forudgående udmeldinger. Derfor må borgerne/patienterne/medarbejderne have et klart tilsagn om, at man virkelig hos regionsrådets medlemmer er indstillet på at tilgodese Regionshospitalet Silkeborg med bevillinger de kommende år. Må vi henlede opmærksomheden på, at der i den senest reviderede investeringsplan 2021-2029 fremlagt på budgetseminar mandag 18. maj i Viborg er afsat 541 mio. kr. til Regionshospitalet Randers, 335 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens, 183 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt (Viborg), 130 mio. kr. til Hospitalsenhed Vest (Herning) og 153 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital. Vi kan ikke ud af tallene læse, hvor meget Silkeborg bliver tilgodeset med fra Hospitalsenhed Midt. Lad os få det konkrete tal på bordet. Borgerne forventer at der i Silkeborg snarest sker færdiggørelse af et meget omtalt gavlbyggeri, der blev vedtaget af Aarhus Amtsråd helt tilbage i midten af 00’erne, så der bliver færre 4-sengsstuer og rimelige arbejdsforhold for medarbejderne. Denne sag er blevet forhalet år efter år siden dannelsen af Region Midtjylland. Det kan regionsrådsmedlemmerne simpelthen ikke være bekendt. Nu må de væres deres ansvar bevidst. Initiativgruppen har i samarbejde med ÆldreSagens lokalafdelinger i Silkeborg, Them, Gjern, Kjellerup med tilsammen godt 15.000 medlemmer, lidt tidligere på sæsonen fremsendt høringssvar til regionsrådets nye sundheds- og hospitalsplan, som skal besluttes senere i år. Vi appellerer meget til at politikerne tager udgangspunkt i patientens præmisser, forstået på den måde, at færrest mulige patienter i Silkeborg Kommune bliver tvunget til undersøgelse/behandling på et hospital uden for kommunegrænsen. Silkeborg Kommune er på vej mod 100.000 indbyggere om ganske få år og er den kommune med størst vækst, også befolkningsmæssigt, efter København, Aarhus, Odense og Aalborg. Vi ønsker, at Silkeborgs akutklinik skal være en døgndækket akutklinik, hvilket absolut ikke i dag er tilfældet, fordi stadig flere patienter bliver sendt videre til blandt andet Regionshospitalet Viborg. Det strider imod det klare tilsagn, regionsrådet i sin tid gav til silkeborgenserne. Meget afgørende er det, at Regionshospitalet Silkeborg fortsat kan modtage visiterede akutte patienter i tidsrummet kl. 8-20. Vores bekymring er, om regionens topledelse helhjertet vil arbejde for denne status og med alle argumenter overbevise Sundhedsstyrelsen om, at det ikke kun er regionens fem akuthospitaler, der skal kunne modtage denne patientgruppe. Vi håber, at de folkevalgte politikere er fuldstændig klar over situationens alvor. Anders Kühnau bebuder i sit nyeste udspil en etape 2, der vil indeholde et yderligere løft for Regionshospitalet Silkeborg. Det skal ske i samarbejde med Silkeborg Kommune og de praktiserende læger i området. Dette gode samarbejde parterne imellem er forlængst en realitet, og vi ser ingen grund til, at regionen genopfinder den dybe tallerken. Blot vil borgerne have garanti for at hensigten fra regionsrådsformanden ikke på sigt er at neddrosle vort hospital til et sundhedshus som eksempelvis Holstebro og Skanderborg. I vort høringssvar konkluderer gruppen: ”Regionshospitalet Silkeborg er og skal fortsat være et udviklingshospital med sikring af fri forskning og økonomi hertil samt et stærkt samarbejde mellem hospital, praksislæger og kommune” .
Annonce
Annonce
Læserbrev For abonnenter

Tilliden til eksperterne er ikke, hvad den har været

Når du i dag sidder på din arbejdsplads, kan det være, du ikke ved, om den er der om tre måneder. Eller måske er det sidemanden til højre eller hende til venstre. Danmark bliver stadig holdt i et jerngreb, som ud fra min lægmands-vurdering forekommer at være overdreven. Min tillid til eksperter og toppolitikeres handlinger har lidt lidt et knæk, og så alligevel synes jeg paradoksalt nok som vist de fleste, at jeg er tryg ved statsminister Mette Frederiksen (S) og Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen. Men virkeligheden rokker ved det. Først og fremmest er jeg utryg ved de beregninger, som Sundhedsstyrelsens eksperter lægger til grund for sine anbefalinger. De er jo skudt langt over (eller rettere under målet). Vi har aldrig været bare i nærheden af det skrækscenarie, som gang på gang er blevet rullet op for levende kameraer, og som i mange uger lagde hospitalerne øde for "almindelige" patienter. Lige nu er man meget nervøs for omkostningen, fordi folk med kredsløbsforstyrrelser, lette blodpropper og andre alvorlige lidelser ikke kommer på sygehuset hurtigt nok. Hvad mon det koster af død og førlighed? Nu viser det sig så, at den totale nedlukning af Danmark tilsyneladende ikke var et resultat af eksperternes anbefaling, men alene Mette Frederiksens beslutning. Man er jo kun lægmand, men der er så mange spørgsmål, som presser sig på. For eksempel viser det sig, at smittetrykket er næsten seks gange så stort i Ishøj som i Viborg, hvor der kun er fundet 100 smittede per 100.000 indbyggere i hele perioden. I Ishøj er tallet 585 pr 100.000 indbyggere. Det er muligt, at jeg har overset noget i løbet af den tid, coronaen har hærget. Men hvis jeg ikke tager meget fejl, har corona-kampagnen været nøjagtig den samme i Viborg som i Ishøj. Det er da uvidenskabeligt og vanvittigt. Der har åbenlyst været et udækket behov for oplysning, kontrol og inddæmning i de boligområder, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund. I mine øjne har de været svigtet af vores myndigheder, og resultaterne i de områder i de større byer har ramt os alle. Gad i øvrigt vide, om der i Viborg Kommune lige nu er én eneste smittet? Der er i hvert fald trods de udvidede tests ikke fundet en eneste smittet viborgenser siden 12. maj. Så hvis du som jeg arbejder et sted, som er hårdt ramt på økonomien nu, så har du min sympati.
Læserbrev

Politik. Kæmp for job frem for skattelettelser!

Læserbrev: Venstre og Konservative i Viborg Kommune vil bruge millionerne fra udligningsreformen på skattelettelser. Det er håbløs krisepolitik. I stedet burde vi kæmpe for, at servicerammen og anlægsloftet bliver løftet, så vi med sikkerhed skaber lokale job. Det må være det vigtigste i en krisetid. Vi har allerede flere arbejdsløse i Danmark end efter finanskrisen, og samtidig er næsten lige så mange på lønkompensation og dermed i fare for også at miste jobbet. I Viborg var der 17. maj 2452 arbejdsløse, lige så mange som krisens værste år 2010, og dertil kommer omtrent 2600 på lønkompensation. Med andre ord har Viborg hårdt brug for nye stillingsopslag. Med udligningsreformen har Viborg Kommune måske fået chancen for at ansætte nogle af de pædagoger, som børnene har så hårdt brug for. Det kræver dog, at servicerammen bliver fjernet, men som Roger Buch forklarede i avisen i lørdags, så er det bestemt en mulighed i forhandlingerne frem mod næste års budget. Især hvis kommunerne står sammen og kæmper for det. Derfor er det ærgerligt, at Venstre og Konservative i stedet kæmper et ideologisk felttog for at sænke skatten. Skattelettelser har vi knap nok glæde af. Når Ulrik Wilbek foreslår at sænke kommuneskatten, så vil de rigeste få flest penge i kroner og øre, da alle betaler samme procentsats i kommuneskat. Og netop de rigeste kommer ikke til at øge beskæftigelsen lokalt. Forskning viser, at de i meget højere grad sparer op eller investerer i aktier. Hvis man derimod ansatte pædagoger eller sosu’er, så kunne arbejdsløse få et arbejde, og disse relativt lavt lønnede vil bruge en langt større del af pengene lokalt. Dermed vil det støtte den lokale beskæftigelse endnu mere. Når kommunen, ja hele landet, står overfor en økonomisk krise af uanede dimensioner, så er der hårdt brug for hvert et job vi kan skabe. Minimumsnormeringer er fx ikke kun nødvendigt for børnene. Det er også nødvendigt for beskæftigelsen. Det vil være uansvarligt at hælde millioner ud til et forventet privat forbrug, som man i sagens natur ikke kan vide sig sikker på. Vi har slet ikke brug for skattelettelser. Børn og voksne i Viborg har brug for et byråd der kæmper for gode kommunale job.
Annonce
Læserbrev

Varmeprisen i Overlund Fjernvarme sættes ned for kommende varmesæson

Læserbrev: Driften på Viborg Kraftvarmeværk har i den seneste periode haft gode tider, idet kraftvarmeværket har kunnet køre mere end forudsat i budgettet. Det er ikke altid rentabelt for kraftvarmeværket at køre, f.eks. når elpriserne er for lave, men i længere perioder i vinteren og især i år 2020 har været gode. Det betyder at kraftvarmeværket har produceret mere el og varme, end det budget der var opstillet for 1. del af år 2020, og det betyder så også, at priserne for 2. halvår kan sættes ned. Overlund Fjernvarme vil blot lige slå helt fast, at kraftvarmeværket giver ikke underskud, kraftvarmeværket bidrager hvert år med så god drift, at varmeprisen holdes tilsvarende nede, som funktion af driften. Det er således modsat flere skriverier i Viborg Stifts Folkeblad, at kraftvarmeværket ikke kører, når det ikke kan bidrage med nedsættelse af varmeprisen. Kraftvarmeværket har siden 1. januar 2019 bidraget med ca. 20-25 mio. kr. netto (efter drift) til nedsættelse af varmeprisen. Når der står netto, så er afskrivninger, reparationer, lønninger og andre udgifter betalt. Den bedre drift på kraftvarmeværket får direkte betydning for Overlund Fjernvarmes nye priser pr. 1.7.2020. Kraftvarmeværkets priser for 1. juli er nedsat fra 436 kr. pr. MWh pr. 1. februar 2020 til 374 kr. pr. MWh pr. 1. juli 2020. En nedsættelse på ca. 15%, ikke noget man bliver særlig rig af, men for et standard hus på 130 m2, svarer det ca. til 1100 kr. /år. Overlund Fjernvarme fastsætter priser og budget endeligt sidst juni 2020, hvoraf denne nedsættelse af varmeprisen fra kraftvarmeværket vil indgå. Hvorfor så skrive om det nu? og ikke efter sæsonens sidste bestyrelsesmøde sidst i juni 2020. I perioder kører kraftvarmeværket ikke så meget og hjælper således ikke til nedsættelse af varmeprisen. Det kan skyldes gaspriser og for lave elpriser, og det kan skyldes så meget vind, at elprisen bliver særlig lav, og så kører kraftvarmeværket ikke. På årsplan skal kraftvarmeværket køre så meget at lønninger, afskrivninger og reparationer kommer ind, og normalt betyder det også at netto bidrag på ca. 20-25 mio. kr. til nedsættelse af varmen. Perioden hvor kraftvarmeværket har klaret sig selv, altså har undværet tilskud til elproduktionen, der stoppede 1. januar 2019, og har siden bidraget positivt til nedsættelse af varmeprisen. Alt overskud fra kraftvarmeværket går kun til nedsættelse af varmen og indgår ikke i kommunekassen eller udbetaling til andre aktionærer. Kraftvarmen køres som varmeværker, hvile i sig selv princip. Alt overskud går tilbage til varmekunderne, ligesom hvis gaspriserne har haft ugunstige priser for kraftvarmeværket, med højere priser end forudsat i budgettet, ja så kan der også komme underdækning på driften, og denne skal også udlignes af varmekunderne over næste års drift og priser.
Læserbrev

Når krudtrøgen har lagt sig

Læserbrev: Især to emner har fyldt i den politiske debat i den sidste tid: dels spørgsmålet om normeringer i daginstitutionerne, dels spørgsmålet om skattenedsættelser i sammenhæng med Udligningsreformen. Lad os tage normeringerne i daginstitutionerne først: På byrådsmødet forleden besluttede alle partier – med undtagelse af SF og Enhedslisten – under henvisning til budgetforliget for 2020 med de anførte finanslovsforbehold at ’sløjfe’ 5 mio. kr. Det er faldet især den faglige organisation BUPL, Viborg Forældre Organisation og SF for brystet. Lidt drillende kan jeg spørge: er der personsammenfald mellem de tre organisationer, som forklarer den – til tider – lidt skingre tone? Lad os så lige dvæle ved fakta, hvad angår ekstra ressourcer til dagtilbudsområdet i 2020 – og de kommende år. Viborg Kommune modtager 8,4 mio. kr. via finansloven her i 2020 til opnormering af personale i vore daginstitutioner. Supplerende har vi i Børne- og Ungdomsudvalget fundet ca. 7,2 mio. kr. til yderligere opnormering. Altså i alt ekstra 15,6 mio. kr., som betyder en samlet opnormering på omkring 35-38 fuldtidsstillinger. Og disse ekstra penge er yderligere suppleret med statsmidler til ekstra sociale opnormeringer på en række daginstitutioner. De ekstra stillinger er allerede blevet opslået - og besat - og bidrager til et pædagogisk løft. Det er et godt skridt i den rigtige retning. Noget andet er så, at de 5 mio. kr. naturligvis kunne gøre gavn på dagtilbudsområdet. I forhold til et yderligere løft af dagtilbudsområdet må vi lokalt sætte vores lid til, at regeringen og dens støttepartier – på trods af økonomiske udfordringer i kølvandet på covid-19 – vil være i stand til at fastholde den politik, som blev fastlagt ved vedtagelsen af Finansloven for 2020, hvor der de kommende år (2021-2025) er afsat flere finanslovsmidler til både dagtilbuds- og skoleområdet. Ifølge beregninger betyder det i 2021 ekstra 1,7 mio., i 2022 5 mio. og i 2023 11,7 mio. kr. samt yderligere beløb i både 2024 og 2025 på dagtilbudsområdet. Disse ekstra statspenge bidrager således til, at vi får ekstra penge til en løbende opnormering i vore dagtilbud. Udligningsreform og skattelettelser Så er der udligningsreformen og forslaget om skattenedsættelser: Vi fik – langt om længe – en tiltrængt udligningsreform, som for Viborg Kommunes vedkommende giver omkring 80 mio. kr. ekstra, hvilket er tiltrængt. Det har udløst glæde hos de fleste – men De Konservative har været larmende tavse. Til gengæld vågnede de op til dåd, da borgmesteren – på Venstres vegne – foreslog, at de ekstra penge anvendes til en markant skattenedsættelse på ikke mindre end 0,4%. Igen et drillende spørgsmål: Er det passende fra konservativ side at komme med bud på, hvad de ekstra penge skal bruges til lokalt, når vi må konstatere, at De Konservative på landsplan ikke stemmer for udligningsreformen? Det er ikke rimeligt, at partierne bag udligningsreformen skaffer pengene, mens De Konservative – og Enhedslisten og DF – som stemmer imod på landsplan, gerne vil være med til at finde anvendelse af de ekstra penge. Samme holdning gav Venstres gruppeformand også udtryk for i avisen forleden, så der er vi enige. Derimod hører enigheden op, når borgmesteren foreslår, at vi bør sætte skatten ned med 0,4% . Hvis vi lige dvæler ved argumentationen bag forslaget, så er tankegangen følgende: Vi må (nok) ikke bruge pengene alligevel på grund af serviceloftet – og vi skal jo ikke ’lege spare-kasse’ i form af at oparbejde en stor likviditet og kassebeholdning. Dertil kommer at staten de første år betaler (store dele af) skattenedsættelsen. Det lyder naturligvis besnærende, men som det gælder for privat lånoptagelse – med afdragsfrihed – så kommer regningen på et senere tidspunkt: nemlig i 2026, hvor vi står med et stort hul i kommunekassen, idet statens medfinansiering helt bortfalder. Samtidig står vi med udfordringer på en række velfærdsområder, f.eks. på social- og skoleområdet, hvortil kommer ældre- og dagtilbudsområdet – udfordringer, der bl.a. skyldes, at Viborg Kommune i forbindelse med etableringen af storkommunen mistede 80-100 mio. kr. i statslige bloktilskud m.v. Derfor skal opfordringen her og nu være, at KL i forhandlingerne med finansministeren omkring Kommuneaftalen for 2021 lægger afgørende vægt på, at serviceloftet bliver hævet – og gerne det samme for anlægsloftets vedkommende. Begge dele vil afgørende kunne bidrage til at få sparket økonomien i gang igen efter coronakrisen. Budgetforhandlinger Og så er vi fremme ved de kommende budgetforhandlinger, hvor vi har to forskellige hovedpositi-oner til forhandlingerne: De Konservative og Venstre som lægger vægt på skattenedsættelse Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten som lægger vægt på øget velfærd DF’s holdning kender jeg ikke, men mon ikke de i denne sag er på kollisionskurs med deres borger-lige venner? Så er ’banen kridtet op’, hvad enten man kalder det ideologiske forskelle eller ej. Men inden alle parter – med begejstring eller skepsis – svinger for meget med de blå og røde faner, så er der grund til at antyde følgende: Når krudtrøgen har lagt sig – og Budget2021 er i hus – mon så ikke vi i fællesskab har fået landet et forlig, hvor begge ’banehalvdele’ bliver tilgodeset? Lur mig, om det ikke ender sådan – og i givet fald: et fornuftigt kompromis.
Læserbrev

Politik. Erstatning til lodsejere langs Gudenåen

Læserbrev: Adskillige landområder er blevet værdiløse og mange husejere hårdt økonomisk ramt som følge af oversvømmelser langs Gudenåen. Nu dokumenterer en rapport fra Bæredygtigt Landbrug om regulativet anno 2000, at ødelæggelserne er et resultat af en bevidst manglende vedligeholdelse af Danmarks længste vandløb. Vi kræver, at vandløbsmyndighederne bringer tilstanden i Gudenåen tilbage til niveauet fra tidligere opmålinger og med respekt for de gamle regulativer. Samtidig bør der udbetales erstatning til lodsejerne for tab af arealer samt for økonomiske tab som følge af de seneste 20 års oversvømmelser. Ålavene langs Gudenåen tager nu initiativ til at få regulativet rettet eller opdateret i henhold til de historiske regulativer – og til at opgøre tabene og i samarbejde med de berørte lodsejere at fremsætte krav om erstatning.
Læserbrev

Politik. Øget velfærd og skattelettelser i Viborg Kommune

Læserbrev: Som læser hæfter jeg mig ved titlen på det, jeg nu læser. Den siger som regel noget om, hvad der venter mig. Sådan en titel var der at finde i Folkebladet i lørdags under titlen “Velfærd eller skattelettelser i Viborg”. Og med et trylleslag, eller rettere med det lille bindeord “eller” fortalte overskriften mig, at man altså ikke kunne vælge begge dele – det her var enten eller! Den påstand blev jeg så nysgerrig på, at jeg bare måtte læse læserbrevet til ende, og heldigvis opdagede, at den sidste linje gav mig et håb, som jeg vil vende tilbage til. Men først til til påstanden: Kan man ikke få både velfærd og skattelettelser? Der er et helt centralt begreb, som er vigtigt at forstå, nemlig den såkaldte serviceramme. Servicerammen angiver, hvor mange penge vi i Viborg Kommune højst må bruge på velfærdsområderne, og her ligger vi allerede meget tæt på loftet – altså vi må stort set ikke bruge flere penge på velfærd. Det betyder, at når der så kommer i omegnen af 85 millioner ekstra kroner til Viborg, er det, som det ser ud lige nu, ikke penge, vi bare kan bruge, som vi vil. Der er mange gæt og forventninger til, at servicerammen bliver hævet og dermed giver lov til, at der bruges flere penge i kommunerne. Der er ikke vedtaget noget endnu, og indtil der er det, vil jeg opfordre til ikke at love alle pengene ud og hver især forsøge at påvirke politikerne på Christiansborg i stedet for at male sig selv oppe i et enten/eller hjørne. Noget, der dog allerede nu er besluttet, er at der kommer en pulje, hvor staten vil kompensere hovedparten af den mindre skatteindtægt i fem år, hvis kommunen nedsætter skatten. Dette betyder altså, at hvis skatten nedsættes, og borgerne i kommunen får lov at beholde f.eks. 20 millioner kroner, vil det kun koste kommunen 2 millioner i 2021 og 2022 og en smule mere i de efterfølgende 3 år – vi får ikke bedre vilkår for at sende nogle penge ud til privat forbrug og det ville i min optik være helt oplagt at søge om at blive en del af den pulje. Vi vil gå til budgetforhandlingerne efter sommerferien med en langt større viden om den økonomiske situation, både i forhold til de statslige rammer, men også en bedre viden om, hvad corona-situationen har medført for kommunen. Indtil da vil jeg holde de konservative ønsker i overskrifter: Øget tildeling til udvalgte velfærdområder Flere penge til kommunens anlægsinvesteringer, gerne bæredygtige investeringer, som kan give mere arbejde til de lokale virksomheder En skattenedsættelse der kan styrke forbruget og dermed detailhandlen, der har brug for dette netop nu Altså en “både og” løsning, som med den viden vi har nu, er mulig. Der er derfor slet ingen grund til at forsøge at udlægge det som en ideologisk skillelinje, at det skulle være “enten eller”. I Viborg Kommune, har vi i de 6 budgetaftaler, jeg har været med til at indgå, vist at vi kan arbejde sammen, både når det drejer sig om reduktioner i budgettet og flere penge til velfærdsområderne. Sågar også ved skattenedsættelsen i 2015, som både SF, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og vi Konservative enige om. Så mon ikke hele byrådet også denne gang vil gå konstruktivt til værks og ikke dømme nogen eller noget ude på forhånd. Jeg fik i hver fald håbet om det tilbage, da jeg læste den sidste linje i læserbrevet : ”…så kan vi tale om skattelettelser derefter”
Annonce