Annonce
Leder

Vi fik det håb, som der er brug for

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Læserbrev

Politik. Coronakrise må ikke føre til forringet velfærd

Læserbrev: Vi skylder alle en stor tak til de mange offentligt ansatte, der yder en fantastisk indsats for at inddæmme coronasmitten og få vores samfund til at fungere bedst muligt i den dybt alvorlige krise, vi befinder os i. Det gælder i allerhøjeste grad personalet i sundheds- og plejesektoren. Det gælder de mange undervisere, der holder vores uddannelsessystem i gang, det pædagogiske personale, der sikrer, at dagtilbud er åbne i nødvendigt omfang, personalet på handicapområdet og alle andre medarbejdere, der er med til at sikre, at vigtige samfundsfunktioner ikke bryder sammen under presset. Det er derfor mildest talt et dårligt signal, der netop er blevet sendt fra KL’s formand, om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Krisen vil ifølge formanden føre til store forandringer af den kommunale velfærd, som han åbenbart mener må holde økonomisk for, når regningen for krisen skal betales. Borgerne og de ansatte må forvente, at der skal findes penge på daginstitionerne, folkeskolerne, ældreområdet og det sociale område, udtaler han. Det kan selvfølgelig være, at KL-formanden med sine udtalelser er ude i et strategisk ærinde for at lægge pres på regeringen forud for de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi. I Enhedslisten er vi helt enige i, at der er brug for at tilføre kommunerne et stort ekstra tilskud i den situation, vi befinder os i. Men selv om det skulle være KL-formandens ærinde, er det hamrende urimeligt at tale om kommende besparelser på områder, hvor de ansatte i øjeblikket kæmper for at holde velfærdshjulene i gang. Der er brug for at sende et helt andet signal. De store økonomiske omkostninger, der unægtelig er fulgt i kølvandet fra coronakrisen, skal ikke betales gennem forringelser af den offentlige velfærd.

Læserbrev

Forår i coronaens tegn. Fællesskab og solidaritet ud mod verden!

Læserbrev: Dunk, dunk…de små børnesko tramper lystigt i shelterens bund. Når vi voksne tramper med, bliver det en fest i den to-åriges øjne. Solen har fundet vej gennem trætoppene og hjælper græsset med at farve den lille skovsø grøn. På bredden leger tre ænder fangeleg. På stierne luftes der hunde og løbes kondiløb. Freja på to år og farmor og farfar nøjes med at drikke kaffe og nyde frugten fra den medbragte madkurv, når vi ikke lige tramper… Der er noget i luften på denne torsdag sidst i marts. Normalt ville vi bare kalde det forår og glæde os over, at det endelig er kommet. Men i år, i dag er der noget andet i luften. På denne solbeskinnede plet i Granada-skoven ved Houlkær kan man næsten glemme det. Men i skoven holder vi afstand, også selv om vi kunne have lyst til at kramme denne vidunderlige forårsdag. Og så er der jo lige virkeligheden! Går jeg ned til Nørresø, kan jeg se ind mod byen. Jeg kan se byens store sygehus. Bag de hvide mure kæmper læger og sygeplejerske mod den virus, der kaster lange skygger over denne torsdag. Vælger jeg den modsatte vej, kommer jeg til min ”fakta” og min bager. Også her præger coronaen. Med sprit og gummihandsker kan jeg træde ind i de næsten tomme butikker. Hjemme igen minder spritflasker, avisoverskrifter og tv-skærme mig om min nye virkelighed. Om vores nye virkelighed! For coronaen har ramt os alle: De døde og de syge. De udsatte, der må isolere sig. Det tapre sygehuspersonale. De ansatte på plejehjem og i institutioner. De butiksansatte i landets fødevarebutikker. De fyrede og dem, der er bange for at miste deres job. Dem der må lukke deres virksomhed. Vores politikere er ramt. Konstant skal de på skærmen og udtale sig om en virkelighed, der ændrer sig fra dag til dag. Hjælpepakker aftales sammen med indskrænkninger i vores frihed. Orden eller kontrol? Ingen ved rigtig, hvad det vil gøre ved os på den lange bane: Det ikke at kunne mødes med venner og familie. Det at forme en ny hverdag uden de kendte strukturer. Den lille nagende frygt: Hvad nu, hvis… Regningen, der må følge på et tidspunkt. Og hvornår? Hvornår holder det? Der er så meget at være bange for! Men midt i denne frygt er der en trøst: Vi er ikke alene. Frivillige melder sig til at hjælpe de isolerede med at handle. Fællessange lyder fra altaner og baggårde. Virksomheder omlægger produktion til hjælp for sygehusvæsenet. Naboer, der aldrig har talt sammen, hjælper hinanden o.s.v. Fællesskabet og solidariteten spirer frem. Vi taler tit om, at vi savner det. Men nu er det der, hvis vi husker at se det. Vi skal huske at pleje det, for lige nu er det måske det bedste, vi har. Også på den anden side af coronaen. Derfor skal lyde en stor TAK til alle, der yder en indsats i disse dage. Når der engang skal evalueres på coronaens hærgen, og hvad den gjorde ved os, er det min opfordring, at fællesskabet og solidariteten vil række ud mod verden. Kun ved internationalt samarbejde kan vi løse nye udfordringer med sygdom og miljø. Pas nu godt på jer selv!

Leder

Vi må aldrig lukke ned for sandheden

Debat

Debat: Medier skal have hjælp til at løfte deres opgave

For private publicistiske medier er det langt fra ideelt at skulle bede regeringen om økonomisk støtte. Det er ikke desto mindre, hvad vi som samlet mediebranche er nødt til at gøre nu, medmindre vi skal sende journalisterne hjem og dermed svigte vores samfundsansvar. I mediebranchen er vi dybt taknemmelige for, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har været hurtige til at forhandle corona-hjælpepakker på plads for erhvervslivet. Mange virksomheder benytter sig allerede af disse ordninger, og det er fuldstændig afgørende for dansk økonomi. Desværre befinder medierne sig i en vanskelig situation, der gør, at vi kun i meget ringe omfang kan benytte os af de eksisterende hjælpepakker. For danske medier har nedlukningen af samfundet medført et drastisk fald i annonceindtægterne. Mange medier rapporterer, at de i forhold til andet kvartal sidste år forventer at se et fald i annonceindtægterne på over 50-60 procent, og vi ser, at medier er nødt til at afskedige medarbejdere og helt lukke eller sammenlægge ugeaviser. Samtidig står medierne over for den vigtigste oplysningsopgave i årtier og løfter et enormt ansvar. De er sat i verden for at opfylde deres publicistiske mission: at oplyse borgerne og understøtte demokrati og sammenhængskraft. Og det er der mere brug for nu end nogensinde. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der tilgodeser alle mediegrupper (dagblade, ugeaviser, special- og fagmedier samt kommercielle radioer og magasiner) på lige vilkår i en tid, hvor der netop er brug for sammenhængskraft i det danske medielandskab. Regeringens trepartsaftale om lønkompensation dækker 75 procent af lønnen til medarbejdere, som virksomheder vælger at sende hjem. Det er en god løsning for store dele af dansk erhvervsliv. For langt de fleste medier er det dog ikke en reel mulighed at sende medarbejderne hjem. De private danske medier bestræber sig i disse dage på i døgndrift at oplyse borgerne om den kritiske situation, vi som samfund står i. De formidler vigtig information fra de offentlige myndigheder og stille faktabaseret journalistik til rådighed for borgerne. Det arbejde er kritisk i den situation, vi som samfund befinder os i lige nu, hvor ingen har et fuldt overblik over coronaens konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed. Trepartsaftalen (lønkompensationsordningen) er en af de hjælpepakker, som regeringen med opbakning fra alle Folketingets partier har vedtaget for at imødekomme det nødstedte erhvervsliv. Derudover er der hjælpepakken til særligt hårdt ramte virksomheder, hvor staten kompenserer faste omkostninger, hvis virksomheden har et indtægtstab på mere end 40 procent. Desværre yder denne pakke heller ikke megen hjælp til medierne. Omkostningsstrukturen i mediebranchen er sådan sat sammen, at dækningen af faste omkostninger vil blive meget begrænset, da disse omkostninger kun udgør minimale andele af mediernes omkostninger. Vareforbrug, som for alle medier fortsætter uden besparelser, da medierne fortsat udkommer, og personaleomkostninger fylder størstedelen af omkostningsmassen for alle i branchen. Selv nu, hvor mediebranchen lider massive økonomiske tab, er blikket rettet mod vores publicistiske mission. Det er vigtigt netop i den krise, vi som samfund står i, hvad danskerne da også giver udtryk for i en ny Megafon-undersøgelse, som TrygFonden står bag. Her giver danskerne udtryk for, at de har stor tillid til de ”klassiske” medier, mens Facebook og Twitter scorer meget lavt. I vores egen optik har coronakrisen da også gjort faktabaseret journalistik vigtigere end nogensinde før. Spørgsmålet er derfor, om det er nu, at vi skal risikere, at medierne må sende journalister og andre medarbejdere hjem? Danske Medier foreslår, at der iværksættes en midlertidig hjælpepakke, der løber fra den 9. marts – 9. juni 2020. Hjælpepakken skal omfatte medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Hvis mediet har oplevet at tab af annonceindtægter på mere end 20 procent, får mediet kompensation fra staten for 80 procent af de tabte annonceindtægter over 20 procent. Med denne model tager vi højde for, at hele mediebranchen er ramt, og alle publicistiske medier skal kunne have adgang til hjælpepakken. Alle opfylder en afgørende samfundsopgave i disse tider, og det ville være ulykkeligt, hvis situationen udløste en opslidende debat om konkurrenceforvridning medierne imellem – og endnu værre: at der blev skabt usikkerhed i forhold til EU's statsstøtteregler. Alle publicistiske medier, lokale, regionale som nationale har brug for, at de kan stole trygt på ordningen. Med denne model tager vi også højde for, at mediebranchen længe har været presset på netop annonceindtægterne som følge af særligt Facebook og Googles indhug i det danske annoncemarked. Derfor modtager medierne ingen støtte ved et fald i annonceindtægterne på under 20 procent, samtidig med at de selv skal dække de første 20 procent af indtægtstabet. En sådan målrettet støtte kan afværge, at danske medier ser sig nødsaget til at gøre brug af den nuværende lønkompensationsordning og sende journalister hjem – eller afskedige dem, hvilket vi desværre allerede har været vidner til. Og den kan sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har bredden og kvaliteten i dansk journalistik i behold.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Så kom der også fokus på os!

Mens jeg sidder og skriver disse linjer, er jeg i godt humør. Der er masser af mennesker, som viser overskud og værdsætter det, journalister i deres lokalsamfund bidrager med. En læser har lige sendt en dejlig besked om, at vi er værdsat, en virksomhed har fremrykket annoncer for at støtte os, og borgmestrene i hele det jyske og fynske har i denne uge opfordret til at bakke op om de lokale mediehuse. Budskabet er ret simpelt: Køb et abonnement. Jeg er ret sikker på, at mange af de borgmestre, som nu støtter os, i nogle situationer har været rigtig trætte af journalisten, som har været kritisk. Men budskabet var netop: støt dem, som holder os i ørerne! En kærlig hilsen til det demokrati, som vi alle er en del af. Vi kan sagtens fremhæve indsatsen med nogle højdepunkter, hvor det har brændt på. Med dagens historier viser jeg også, hvordan et lokalt mediehus er der med de helt almindelige hverdagshistorier med fortællinger om de mennesker, som har deres liv og virke lokalt. Med nekrologen over køreskolemanden Pape tager vi afsked med en mand, som tusinder har kendt. Med landbrugsfamilien og med hobbymanden har vi fundet nogle positive lokale historier midt i corona-elendigheden. Med historien om institutionen på Højskolebakken i Skals fortæller vi om forandringer i lokalsamfundet. Kort sagt: Vi er der, når det brænder mest på, men vi er der også i hverdagslivet. Man kan regne med sit lokale mediehus.

Leder

Banker og samfundssind - glem det!

Læserbrev

Oversvømmelser. Sludder og vrøvl, Gytz!

Læserbrev: Med ordene ”sludder og vrøvl” udtrykker Lars Bo Heltzen sig forsigtigt og præcist på jysk, så det er til at forstå. De ord, som Søren Gytz Olesen benytter sig af i læserbrevet den 18. marts i Viborg Stifts Folkeblad, er demagogiske og kan manipulere med folk, så de føler sig informeret og tryg ved at tro på, at nogen tager sig af opgaverne og udfordringerne på en god og ansvarlig måde. Søren Gytz Olesen er jo tidligere ansvarlig politiker her på egnen, og er i allerhøjeste grad medansvarlig for de fortrædeligheder, vi er mange, der lider under, vedrørende uønskede vandmængder på uønskede steder, på uønskede tidspunkter og unødvendigt, også på de forskellige ejendomme på land og i by. Søren Gytz Olesens ord i det omhandlende læserbrev er f.eks.: ”Den fysiske tilstand” – ”Den økologiske tilstand” – ”Positiv effekter på hydrologien” – ”Positiv klimaeffekt” – ”Andre følsomme områder” – ”Klima-plan” – ”Klimalov” – ”Klimatilpasning”. De anførte ord her er diffuse, ukonkrete og flommeagtige. Det er nu op til den enkelte læser selv at lægge indhold, forståelse og forventning i de værdiladede og utryghedsskabende ord. Det bliver endnu værre. ”Bevidst disponere over andres ejendom ” – ”Forbedre muligheder for oversvømmelse” – ” Beskytte byer” – ” LØSNINGEN ”. Ja, der er rigtig brug af magtord for at vise, at man kan beskytte befolkningen mod den skræk, du indgyder folk vedrørende ”Skybrud” – ” Afstrømning”. Til din oplysning er risiko for skybrud for det meste i sommerhalvåret. I sommerhalvåret kan skove, marker og andre naturtyper med grønne vækster for det meste absorbere og fordampe den regn, der falder der. Angående ”Afstrømning” er det ikke afstrømning der oversvømmer, men derimod vand og ”manglende” afstrømning Derfor er og forbliver dine udsagn fortsat ” sludder og vrøvl”.

Annonce
Læserbrev

Oversvømmelser. Verdensfjernt og urealistisk

Læserbrev: Den tidligere SF-førstemand i Viborg Kommune, Søren Gytz Olesen (SGO), har skrevet to indlæg her i avisen i løbet af marts måned om at få styr på Gudenåens stadig voldsommere oversvømmelser af å-sengen nedstrøms Silkeborg. Vi skal blot genslynge Gudenåen og lave vandparkeringer rundt omkring på landmændenes enge, lyder det fra SGO. Det er ikke en teori, han selv har udtænkt. Han holder sig til websitet "Klimatilpasning.dk". Det er med andre ord Naturstyrelsen, han anfører som sandhedsvidne. Og her har SGO utvivlsomt masser af værdipolitiske venner. Dem har danske landmænd med engjord i ådalene gjort smertelige erfaring med. Det er deres rådgivning af åkommunerne, der bl.a. har gjort oversvømmelsesproblemet så stort, som tilfældet er. Rådet på kort formel er: Laissez faire! Så lidt vedligeholdelse af åløbet som muligt. For de rød-grønne videnskabsfolk og politikere her i landet ser helst, at DK vender tilbage til en urtilstand som før 1850, hvor Niels Brock og Michel Drewsen begyndte at interessere sig for Gudenåen som vandvej. Men SGO har kun fat i et lille hjørne af oversvømmelsesproblematikken. Det, staten rådgiver om på dette site, er, hvordan man bedst udgår oversvømmelser i ådalene ved pludselig skybrud. Ikke den nuværende situation, hvor det nogle år regner fra ultimo oktober og til medio marts, næsten uafbrudt. Det er ikke mit indtryk, at lodsejerne i danske ådale er modstandere af genslyngninger og vandparkering i de øvre åløb. Men som egentlig løsning på problemet duer det ikke. I hvert fald ikke når Gudenåen får en vandføring på 50.000 liter pr. sekund. Og genslyngninger og vandparkering har jo en tidshorisont på mindst 10 år i det kommune-Danmark, vi normalt kender til. Det kan folk i Bjerringbro og andre byer ikke vente på. Vi er blevet oversvømmet længe inden, hvis det nedbørsmønster, vi har set i de seneste 30 år, fortsætter. Nej, det, vi venter på, er politikerne sætter de rød-grønne biologer i Naturstyrelsen og de kommunale forvaltninger stolen for døren og sørger for, at Gudenåen bliver bedre til at lede nedbøren effektivt ud til havet både vinter og sommer. Vore forfædre vidste, hvordan det bedst foregik: Grøden blev slået to-tre gange i vækstsæsonen, sand- og mudderbanker blev bortgravet, åløbet blev uddybet, diger og dæmninger blev etableret, grøfter gravet osv. Det hjalp! Naturligvis. Ellers gad vore forfædre jo ikke alt bøvlet med det. SGO kan kravle op på en stige og betragte sine tagrender. Så vil han indse, at hvis der er forhindringer i den, så stuver vandet og løber til sidst over kanten, før det når nedløbet. Gudenådalen er at betragte som en tagrende, når det regner fra oktober til marts. Alt dette vand kommer ikke væk - med mindre "Tagrenden" hele tiden er renset op. Og i ekstreme situationer løber tagrenden alligevel over, men dog kortvarigt. Så i Gudenådadlen er den eneste løsning på både den korte og lange bane er de gamles metoder kombineret med digebyggeri sine steder og kontrolleret ”vandparkering” på meget store engarealer andre steder, så spidsbelastningerne så nogenlunde kan håndteres. Det koster på biodiversiteten at slå grøden, fjerne sandpuder osv. fortæller de rød-grønne biologer os. På den anden side er forskerne vist nok enige om, at store dele af Danmark i sten-, bronze-, jern- og middelalderen var et ret ensformigt, trist, tuet og sumpet landskab uden voldsom megen biodiversitet. Er det sådan et relativt goldt og artsfattigt landskab, SGO vil tilbyde os i fremtiden? Min konklusion er: SGO har et rød-grønt filter for øjnene, og det forhindrer ham i at se klart. Han presser en vulgær-grøn SF-skabelon ned over forholdene i den virkelige verden. Og det kommer der ikke brugbare løsninger ud af. Det er bare verdensfjernt og urealistisk. Og SGO skylder os en forklaring: Hvordan vil en genslyngning af Gudenåen i det øvre løb forsinke vandafledningen og reducere oversvømmelserne i byerne nedstrøms som Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers? Mig bekendt blev ca. 2 km af Gudenåens øvre løb genslynget i 1995 efter en udretning i 1950’erne. I det nedre løb blev nogle sving rettet en smule ud af hensyn til pramfarten i 1850’erne, men mon ikke Gudenåen selv har reetableret disse småjusteringer af åløbet siden da? Så der er ikke noget at genslynge, Søren Gytz Olesen – eller hur?

Leder

Hjælp til trængte erhverv

Læserbrev

Corona – det kan blive sundhedsvæsnets tsunami

Læserbrev: Uge et er godt og vel gået, siden vores statsminister lukkede vores uddannelsesinstitutioner og flere offentlige arbejdspladser ned. Senere blev grænserne lukket og storcentre, cafeer, restauranter, diskoteker, frisører og andre servicehverv, som er tæt på mennesker, blev også bedt om at lukke ned. Flere hjælpepakker til det private erhvervsliv er kommet til. Nogen har taget imod dem som en redningskrans, mens andre har fyret deres medarbejdere på trods af, at de kunne få dækket størstedelen af lønudgifterne. Der er tale om mennesker, som ikke kan betale deres regninger og måske ikke kan forsørge deres familier. Flere af dem, som har mistet deres job, vil være medlem af en a-kasse, men der er også en del, som vil ende på kontanthjælp. Det vil give et stort pres på ”vores fælles velfærdsopsparing”, som vi betaler til via vores skat. Det vil i fremtiden have konsekvenser i forhold til, hvad der er råd til på velfærdsområderne, altså hvor mange hænder der er råd til i daginstitutioner, skoler, ældreplejen, på vores hospitaler, og for ikke at glemme mennesker med fysisk og psykisk sygdom - og andre særlige behov. Fødselsdage, bryllupper og den slags er blevet aflyst. Heldigvis. Coronasyge mennesker på vores hospitalet kan ikke få besøg på grund af smitterisiko, ej heller selv om der er tale om børn eller mennesker i kritisk tilstand. Pårørende til folk på hospice må vælge de fem nærmeste pårørende til besøge den som står deres hjerte nær – og som skal dø. Begravelser er gennemført med maksimum 10 deltagere. Sundhedspersonale, personale i ældreplejen, personale i botilbud, og som varetager særlige opgaver for mennesker med særlige behov, knokler videre. Det gør også butiksansatte, postvæsenet, politiet, journalister, håndværkere og andre i erhvervslivet. Dermed er der mange, som bør have en stor tak for deres indsats for at holde Danmark i gang, selvom det er på et noget lavere blus end før, coronaen kom til Danmark. Optimisterne siger: Det er jo bare som en influenza, jeg plejer ikke at blive syg, der er jo igen her i området som er smittet – underforstået: Det går nok. Så langt så godt, skidt eller dumt – hvis jeg må være så fri. Statsministeren, dronningen og politiet har været tydelige i deres kommunikation. Og heldigvis har sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm også været på banen. Han er blevet en form for en ”darling”, så ham lyttes der til på en særlig måde, og hans CV deles også flittigt på Facebook. Det sker både som hyldest til ham, men også som ”medicin” mod falske corona-nyheder. Jeg er helt enig i, at han er en både troværdig og formidabel formidler. Jeg hører også en stor ros til vores statsminister Mette Frederiksen. Altså ros fra mange, som ikke i hverdagen er socialdemokrater. Denne ros til vores statsminister gives for hendes kommunikation, handlekraft og evnen til at ville kommunikere med alle aldersgrupper. Mette Frederiksens måde at gøre det på er ikke set før fra en statsminister i Danmark. Derudover glæder det mig, at vores folketing står sammen om at finde løsninger. Det er vores demokrati, når det er bedst, og hvor det ikke er hverken ideologi, partifarve eller politiske rævekager, der er styrende for dagsordenen og dermed resultatet. Vi kan alle være stolte af, at Danmarks ”øverste bestyrelse” er rykket sammen til gavn for os alle. Alvoren er tydelig for de fleste – og de tæller heldigvis det meste af befolkningen. Men på trods af alle rædslerne fra Kina og Italien, kan man stadig i medierne se, at der er mennesker i Danmark, som er ”tættere” og flere end de anbefalede 10 personer. Når det så bliver svært med ”coronanen” og den uforudsigelighed, der følger med, ja så kan der findes nogen at skælde ud på. F.eks. en eller nogen, som vi har set, som har købt for meget gær eller toiletpapir og den slags. Det er da også dybest set træls, hvis det er udsolgt, særligt hvis man enten skal bage eller have tørt bagdelen. Men et interessant spørgsmål er for mig at se, hvorfor har vi mennesker i en krisetid har brug for, at flytte fokus på ”en mindre ting” som gær og toiletpapir” eller en ”glemt” hundelort på et fortov midt i en krisetid, hvor der er mange menneskeliv på spil? Er der tale om en forsvarsmekanisme, så vi ikke behøver tage ansvar for vores egne handlinger, eller har vi brug for at stimle sammen om ”noget, som vi kan forholde os til” – for at flytte fokus fra det alvorlige? Der er grund til at træde varsomt i ”dette ukendte”. Jeg tror ikke der findes mennesker, som vil handle ”dumt” med vilje. Men vi mennesker er sociale, og i en situation som denne er det vigtigt, at vi tænker os om – hele tiden! En faldgrube er, hvis vi tænker, at der måske ikke lige en af vores nærmeste, som kan blive alvorligt syg og måske dø af coronavirus, og derfor ”går det nok”, at vi bare gerne liiige vil ”det her”, og bruger argumentationen for at ”legalisere det”, at vi er jo heller ikke så mange, og der er jo ingen syge i vores omgangskreds. Om ikke andet kan vi glemme alt om corona for en stund. Disse linjer i dette afsnit er noget af det værste, vi kan gøre lige nu, for så underkender vi den kraft, som coronaen kommer med, og den hast den smitter med. Den kan blive en tsunami både i vores sundhedsvæsen – og i mange menneskers hverdag. Vi har alle et ansvar, også når historiebøgerne skal skrive som os. Tænk sig, hvis det første kapitel om ”vores historie” handlede om vores samfundssind og evnen til at passe på os selv og passe på hinanden. Så vil det uden tvivl blive en bestseller for vores efterkommere.

Annonce
Læserbrev

Politik. Vi skal holde hånden under de små virksomheder og ledige

Læserbrev: Torsdag blev et samlet folketing enige om en hjælpepakke, som skal bidrage til at virksomhederne, selvstændige og ledige får en hjælpende hånd under Corona-krisen. For SF har det været vigtigt, at netop små erhvervsdrivende hjælpes på vej, men også at folk uden for arbejdsmarkedet får en håndsrækning. Corona-krisen rammer frisører, restauranter og generelt mindre virksomheder særlig hårdt og de vil formentlig stå tilbage med et tab efter krisen. Et tab som den netop vedtagne hjælpepakke skal hjælpe til at minimere. Det er vigtigt for økonomien og arbejdspladserne i provinsen at holde hånden under netop de små og mellemstore virksomheder, da de udgør en fuldstændig vital del af erhvervslivet her på egnen. Hjælpepakken er derfor både et solidarisk og nødvendigt initiativ i en tid, hvor alt muligt hjælp er essentielt. Det er absolut nødvendigt, at vi rækker en hjælpende hånd ud til de selvstændige og mindre virksomheder så længe krisen er på sit højeste. Det er derfor vigtigt at hjælpepakken vil bidrage til at betale flere af virksomhedernes faste udgifter og give en dækning af selvstændiges omkostningstab på 75 procent. Samtidig står vi med en gruppe ledige, som ikke har fået nemmere ved at finde jobs. Og danskere på sygedagpenge, som ikke kan få den behandling til den planlagte tid, som de er stillet i udsigt. Derfor har en lempeligere adgang til dagpenge og sygedagpenge i tre måneder været vigtig for SF. Vi skal alle udvise ekstra solidaritet og støtte særligt meget op om hinanden i denne tid. Det er hjælpepakken på et trecifret milliardbeløb bidrage til. Den vil ikke kunne sikre alle, men er et vigtigt tiltag.

Leder

Det helt umulige valg som skal træffes!

Annonce
Leder

I denne uge er vi alle til eksamen

Læserbrev

Afviste asylansøgere. Hjælp til børn af uønskede forældre

Læserbrev: I Danmark bor der børn, som diskrimineres, fordi den ene af deres forældre er afvist asylansøger. Behandlingen af disse børn er med til at definere det danske samfund både nu, og når historikerne engang skal skrive om vore dage. Danmark har tilsluttet sig FN's Børnekonvention, der i artikel tre utvetydigt siger, at i alle foranstaltninger vedrørende børn, der udøves af offentlige eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række. Politikerne skal således nøje overveje, hvilke følger deres beslutninger har for børn. Men det gør de ikke altid. Udlændingeloven fratager danske børn retten til samliv med den ene af deres forældre, når mor eller far anbringes langt fra hjemmet på Udrejsecenter Kærshovedgård, fordi de har fået afslag på asyl. Det påvirker i høj grad børnene, der ikke forstår, hvorfor deres mor eller far er væk, de lider afsavn, mistrives og bliver ulykkelige, nogle ligefrem syge. Hvert femte år skal Danmark indgive beretning til FNs Børnekomité om fremskridt og foranstaltninger truffet angående børns rettigheder. Derefter kommer Børnekomitéen med anbefalinger og opfordringer. I den sidste udtalelse fra oktober 2017 bemærkede komitéen med dyb bekymring, at asylsøgende familier med børn under visse omstændigheder kan frihedsberøves, mens de afventer udvisning, og den opfordrede blandt andet Danmark til at sikre, at barnets tarv er et primært hensyn i alle beslutninger og aftaler i udlændingesager. Nogle af vores medmennesker er havnet i en fortvivlet situation, blandt andet fordi danske politikere ikke har fulgt opfordringen fra FNs Børnekomité. Med Udlændingelovens bestemmelse om, at afviste asylansøgere skal opholde sig på et udrejsecenter, splitter man familier og tilsidesætter børns basale behov. I ét tilfælde var det så grelt, at en mor kom til Kærshovedgård, mens hun stadig ammede sin lille datter, der ikke måtte komme med! Hvordan rimer det med, at vores regering ifølge Børnekonventionen skal sikre, at børn overlever og udvikler sig så godt som overhovedet muligt? I begyndelsen af februar blev en ung mor med tre børn under syv år hentet og sat i arresten i Frederikshavn, hvor hun skal være i 60 dage, fordi hun har prioriteret sine børn højere end sin meldepligt på Kærshovedgård. En afvist asylansøger skal mandag, onsdag og fredag tilkendegive sin tilstedeværelse på centret via et fingeraftrykssystem. Omtrent samtidig skulle en anden ung mor have været for retten i Herning. Hun var for anden gang tiltalt for ikke at overholde meldepligten på udrejsecentret og risikerer en ubetinget dom på fængsel i et år. Retsmødet blev aflyst, fordi der indtraf en ulykkelig hændelse. Bestemmelserne om opholds- og meldepligt på Kærshovedgård indskrænker i høj grad beboernes bevægelsesfrihed, og strafniveauet for manglende overholdelse af pligterne er helt ude af proportioner med de straffe, der i øvrigt kendes fra det danske retsvæsen. Vi er en lille gruppe midt-vestjyder, der ikke længere vil være passive vidner til den nedbrydning af børn og voksne, som Udlændingeloven er årsag til. Derfor havde vi arrangeret høringen ”Hvor er min mor?” i Studenterhusfonden Aarhus den 23. marts. Den er nu foreløbig udsat til den 11. maj. Høringen vil belyse aspekter af Udlændingelovens umenneskelige virkninger med oplæg fra berørte forældre på Kærshovedgård, generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, en børnepsykiater, to advokater, to præster og to politikere. Vi håber at kunne påvirke vores politikere til at ændre bestemmelserne, så alle børn, der bor i Danmark, får den omsorg, de har brug for. Men netop nu bør politikerne vedtage en epidemilov på udlændingeområdet og lade forældre, der har ægtefælle og børn, flytte hjem til dem. I går onsdag sendte ”Lysfest for humanisme”, støttet af en række organisationer og enkeltpersoner, en appel til danske myndigheder og politikere om at beskytte beboere på landets udrejsecentre under coronaepidemien.

Læserbrev

Fødevarer. Heldigvis er vi da et landbrugsland

Læserbrev: Midt i denne usædvanlige tid bør alle vi danskere glæde os over, at Danmark er en fødevareproducerende nation, der er mere end selvforsynende med fødevarer. Vi går ikke altid rundt og tænker over det til daglig, hvor alle supermarkedshylder er fyldt op. Men i denne tid, hvor vi ind imellem ser tomme hylder, og hvor grænser i hele verden lukkes ned, er det trygt at vide, at Danmark producerer sunde fødevarer nok til sin egen befolkning – og mere til. Normalt brødføder vi således tre gange vores egen befolknings størrelse. Der er mange lande, der må misunde danskerne denne fødevareforsyning af høj kvalitet. Mad er jo en ting, vi mennesker ikke kan undvære. Derfor er det også tid til at tænke på, at den danske fødevareproduktion fortsætter i disse dage ude på gårdene hos de enkelte landmænd. Den fortsætter på slagterier og mejerier. Den fortsætter hos vognmanden, der bringer varer både til landmanden og forbrugeren. Det kræver opbakning, sammenhold og forståelse. Fødevareproduktionen er jo også en kæde af afhængighed, vi skal forstå at bevare – og samtidig skal vi være overordentligt bevidste om at minimere smitterisikoen mest muligt. Send derfor en venlig tanke til din landmand i dag – og glæd dig over, at der er fødevarer af høj kvalitet på vej til danskerne og mange andre, også i en svær tid som denne.

Leder

Der er også rigtig mange gode historier

Læserbrev

Politik. Tiltrængt hjælp til selvstændige

Læserbrev: Corona-krisen hærger i Danmark og resten af verden. I de fleste lande kæmpes der bravt for at inddæmme smitten, så færrest mulige rammes af sygdom og død. Således også i Danmark, hvor der glædeligvis er meget bred politisk opbakning bag de tiltag, som myndighederne og regeringen finder nødvendige. Tak til vores kloge og dygtige dronning for hendes rammende formaning til os. Coronaen og de udstukne leveregler må og skal tages alvorligt af alle. Ikke mindst af hensyn til udsatte medborgere med svagt helbred. Tilsvarende er der glædeligvis bred politisk enighed om, at vi skal holde hånden over de danske arbejdspladser og virksomheder. Det er bydende nødvendigt, hvis ikke sundhedskrisen skal afløses af en meget alvorlig økonomisk krise, der koster titusinder af arbejdspladser landet over. Og dermed tab af danskernes beskæftigelse og velfærd. Der er indgået brede politiske aftaler og 3-partsaftaler om en række hjælpepakker i forhold til medarbejdere og virksomheder. Herunder i forhold til de offentligt ansatte og lønkompensation til medarbejdere i private virksomheder. I første omgang var der ingen initiativer i forhold til de mange små selvstændige, der bløder voldsomt på grund af markant lavere aktivitet eller total nedlukning som følge af de nødvendige tiltage til bekæmpelse af Corona-smittens udbredelse. Det er der nu rådet bod på med en aftale, der natten til torsdag blev indgået mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. En historisk stor aftale om en hjælpepakke til 50 milliarder kroner omfattende midlertidig kompensationsordning til selvstændige og midlertidig kompensation for virksomhedernes faste udgifter. Alt sammen på baggrund af fornøden dokumentation før udbetaling via Erhvervsstyrelsen. Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi nu også har fået de selvstændige med ombord. Dels ville det være dybt urimeligt at de blev ladt i stikken i forhold til andre grupper. Dels kan nemlig ikke undvære den store underskov af små virksomheder landet over. Ros til regeringen for at lytte til Venstre og andre gode kræfter vedr. behovet for denne hjælpepakke. Afslutningsvis vil jeg udtrykke stolthed over det samarbejdende danske folkestyre og den danske model, der under denne alvorlige krise har vist sit værd og styrke. Væk er partitaktiske spilfægterier, politisk fnidder og infamt drilleri. I stedet samarbejder vi på tværs om bydende nødvendige initiativer til gavn for den danske befolkning.

Redaktøren anbefaler For abonnenter

Palle alene i verden - og så alligevel!

I min barndom læste jeg bogen "Palle alene i verden". Palle var i en drøm helt alene i verden og kunne gøre, hvad han ville. I begyndelsen var det sjovt og godt, men så blev det til et mareridt, som han heldigvis vågnede fra, og alt blev godt. Lige nu, i skrivende stund, er jeg "Palle alene i verden", og det er ikke i en drøm. På en måde kan man godt sige, at det er et levende mareridt, for jeg er alene på redaktionen og savner min hverdag. Kun Uffe kan jeg se frem til at møde i dag. Uffe og jeg er fysisk til stede, men holder afstand alligevel. Alle andre kolleger sidder hjemme og skal arbejde samtidig med, at de skal hjemmeundervise børn og få det hele til at fungere. Men vi er ikke helt alene, for én gang om dagen skyper vi, det vil sige, vi mødes digitalt. Andreas sidder med sin dejlige datter på skødet, Niels sidder i sin morgenkåbe, nogle har levende billeder på, mens andre har et stillbillede, mens vi planlægger vores "produktion". Og det går efter min mening godt. Vi gør det, vi skal, nemlig at holde et højt informationsniveau til de mange tusinde læsere i Viborg Kommune. Den trykte avis kommer ud, og på vores digitale platforme er læsertallet fordoblet. Viborgfolkeblad.dk bliver hver dag læst af omkring 40.000 borgere. Her er nogle af de vigtige historier, vi har bragt i denne uge:

Annonce
Annonce
Læserbrev

Handel. Lad os alle hjælpe erhvervslivet

Læserbrev: For nogle år siden kom der ofte en anbefaling der lød: Gå en tur med hunden - også hvis du ikke har én! Formålet var naturligvis at få danskerne til at motionere lidt mere til gavn for deres sundhedstilstand. I denne COVID 19 tid skal anbefalingen lyde: Køb en middag eller en oplevelse - også selv om du først skal bruge den til efteråret! Formålet skal være at sikre den økonomiske sundhedstilstand for små virksomheder og iværksættere ikke mindst inden for detailhandel, restauration og oplevelsesøkonomi. Mange butikker, restauranter og kulturinstitutioner får helt kortsigtet en stor udfordring med, at deres salg stoppede onsdag den 11. marts, hvor regeringen lukkede Danmark ned. Det betyder, at de mangler indtægter her og nu. Udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger kan hjælpe lidt, men ikke i dag eller i morgen. Til gengæld kan vi som borgere give en hjælpende hånd, som for hver af os ikke betyder ret meget, men som samlet set kan være en enorm håndsrækning til de trængte virksomheder. Hvis mange af os borgere bliver ved med at handle, som vi plejer, det vil sige, hvis vi fortsat køber en middag ude i byen eller et gavekort til en butik, et koncerthus eller en fodboldklub - selv om vi godt ved, at vi ikke lige kan bruge den nu, så kan det blive den største crowdfunding assistance, dansk erhvervsliv nogen sinde kan få. Hvis bare 20% af befolkningen i Viborg Kommune køber et af ovenstående produkter til en værdi af 1000 kr. inden for den næste uges tid, så vil det svare til en her-og-nu saltvandsindsprøjtning på næsten 20 mio. kr. for de lokale butikker og restauranter på én uge. Og det er jo ikke en gave, vi giver til butikkerne, for vi får vores vare – bare først når tingene har normaliseret sig. Samtidig sikrer vi os, at vores yndlingsbutik eller restaurant stadig er der, når krisen er ovre. Solide og økonomisk stærke virksomheder og offentlige institutioner, der handler hos de mindre virksomheder og iværksættere, kan agere efter samme princip. Bestille nogle varer, der først skal leveres eller bruges senere. Der er alligevel negative renter ved at have pengene stående i banken, så hvorfor ikke købe nogle produkter med et par måneders forudbetaling for at være med til at holde gang i hjulene. Regeringen kan gøre – og gør – mange ting for at understøtte erhvervslivet, og hvis vi alle sammen giver vores eget lille bidrag, så skal vi nok komme godt frem til sommerens varme og COVID 19's afslutning.

Læserbrev

Politik. Konservativ ordentlighed

Læserbrev: Jeg går også ind for ordentlighed. Helt klart også i den politiske virkelighed. Men måske er ordentlighed ikke så let at definere. Vi tager lige et tilbageblik til sidste byrådsperiode. En række vindmølleprojekter led her en krank skæbne. Gode velforberedte vindmølleprojekter planlagt i kommuneplanens vindmølleområder. Låstrup, Batum og Romlund kan vi nok huske på grund af en usædvanlig ophidset debat, for vindmøllemodstandernes ordentlighed var sjældent til stede i debatten. Alle 3 projekter blev tabt på gulvet. Hvorfor? Vindmøllemodstandernes uordentlighed fik desværre ikke den nødvendige politiske vurdering. Alle slags protester væltede ind. Borgerne fik hurtigt færten af, at mængden af protester betød noget. Så der kom ingen møller op. Det drejede sig endog om projekter planlagt til udlagte områder til vindmøller. Var der nogen, der sagde ordentlighed i sagsbehandlingen for ikke at tale om den politiske behandling? Ikke underligt at Tjele-borgerne i det forgangne år i flere omgange har udtrykt stor længsel efter dengang, Torsten Nielsen var borgmester i Viborg Kommune. Da var der som sagt ordentlighed til, borgernes protester betød noget. Og nu ser vi Torsten Nielsen og de konservative stå frem som ordentlighedens parti i sagen om vindmølleprojektet i Nr. Vinge. Visse Tjeleborgeres store modstand har langt hen ad vejen været kendetegnet ved synspunktet, at vindmøller i landskabet ikke er acceptabelt. Og skulle man kunne se Tjele Langsø og vindmøller i samme synsfelt, vil det nærmest være en dødssynd. Hele området ville blive vandaliseret. Vindmøllemodstandere har jo pr. automatik en fundamentalistisk måde at vurdere på. Er det ordentlighed at lade hundredvis af den slags indsigelser være bestemmende i en sagsbehandling? En vindmøllegruppe repræsenteret af borgere bosat i det åbne land omkring Nr. Vinge har siden første borgermøde for over et år siden i perioder fyldt avisens spalter med deres modstand mod projektet. Taigasædgåsen skulle være gruppens sidste trumfkort. Hvis der ikke længere var lydhørhed for de sædvanlige borgerprotester skulle gåsen være det tunge skyts. Naturlovgivningen i Danmark opererer med såkaldte forsigtighedsprincipper i nærheden af Natura-områder. Her er der rig mulighed for tolkninger og vurderinger for både fagfolk og almindelige borgere. Det gælder bare ikke, hvis man er fundamentalistisk vindmøllemodstander. Tjeleborgernes veluddannede ”ekspertgruppe” har med advokatbistand signaleret, at en klagesag vil være på vej, og den vil helt sikkert vælte vindmølleprojektet, skriver Nancy Knudsen i et læserbrev i sidste uge. Hun undrer sig over at forvaltning og politikere ikke kan læse og heller ikke forstår, hvad ornitologerne har skrevet i deres indsigelse. Fundamentalisten Nancy Knudsen fra ”ekspertgruppen” ser kun én virkelighed. Er det ordentlighed at lade sig kyse af en sådan ”ekspertgruppe” og lade den blive bestemmende? Det mener Torsten Nielsen åbenbart, for nu kommer han på banen med sin konservative ordentlighed. Konservative kæmper hårdt imod vindmøller, kunne vi læse i overskriften. Vi konservative er ikke enige i den fremlagte tolkning af forsigtighedsprincipperne for den danske natur og den internationale aftale om den fredede taigassædgås. Vi mener kort sagt, at der ikke tages tilstrækkeligt med hensyn til dansk naturlovgivning og en international aftale om særlig beskyttelse af taigasædgæssene. Desværre kom Torsten Nielsen derefter til at nævne noget med de store protester fra beboere i Nr. Vinge området. Jamen dog, var der ikke masser af protester mod Tolstrup vindmøllerne? Gad vide hvordan I konservative håndterede jeres ordentlighed i den sag! Hallo konservative! I var helt med på at stemme Tolstrup-vindmølleprojektet igennem på trods af mange protester. I var med til helhjertet (går jeg ud fra) at slå en streg i sandet. Der skulle nu skiftes spor til mere grøn kommune. Grønt lys for flere vindmølleprojekter. Og så var der for resten også det med afpresning i sagsbehandlingen! Hvis noget skal flytte sig eller skifte kurs, så kræver det energi. At lægge pres på er helt normalt. Ikke så underligt at den konservative formand for klima- og miljøudvalget føler, hun har været udsat for pres. Når Apple samtidig for Tjeleborgerne er det store grimme dyr i åbenbaringen, har det været nærmest umuligt at holde tungen lige i munden. De konservatives fortid med vindmølleprojekter i Viborg Kommune er alle vindmøllefirmaer bekendt med. Kære konservative, selvfølgelig bliver der presset. Fra alle sider endda. Hvor meget mon vindmøllemodstanderne har presset Torsten Nielsen og Co.? Svaret blæser i vinden. Men vi kan vel altid kalde det en form for søforklaring, når de konservative mener forholdene omkring planen ikke er tilstrækkeligt belyst og derfor ikke kan stemme for vindmølleprojektet. Vindmøller laver energi, Apple skal bruge energi. Hvor svært kan det være?

Annonce
Leder

Prøv nu lige at holde kammertonen derude

Læserbrev

Oversvømmelser. Den viden, kommune og stat har, er ikke "sludder og vrøvl"

Læserbrev: Lars Bo Heltzen er en de lokale, der i en årrække har hævdet, at den viden, der ligger ude hos kommuner og staten, er "sludder og vrøvl". Det skal han jo have lov til, men der er væsentlige konsekvenser ved denne holdning, ikke mindst hvis man bor langs nogle af de større byer langs åløbene. På Klimatilpasning.dk, der er en portal for ministeriet, kommuner og regioner, kan man læse om de tiltag, der anbefales i forhold til oversvømmelser langs vores store vandløb, og som jeg refererede til i mit tidligere indlæg. Her anføres helt konkret følgende: "Restaurering af ådale, det vil sige genslyngning af vandløbet højt oppe i terræn, er et af virkemidlerne til forbedring af den fysiske tilstand i vandløb og derigennem forbedring af den økologiske tilstand. Virkemidlet har foruden de positive effekter på hydrologien i ådale også en betydelig positiv klimaeffekt. Forbedrede muligheder for oversvømmelse af de ånære arealer skaber bedre beskyttelse af nedstrøms byer og andre følsomme områder mod oversvømmelser, særlig i forbindelse med skybrud. Det skyldes, at den langsomme vandpassage gennem vandløbet i forening med en højere beliggenhed i terræn bevirker, at store afstrømninger kan oversvømme de ånære arealer i stedet for at strømme uforsinket frem mod byer og andre oversvømmelsesfølsomme arealer. Løsningen er så betydelig, at den bør inddrages i planlægningen af indsatsen til beskyttelse af nedstrømsbeliggende byer.” Heldigvis indgår det i kommunernes planer for Gudenå, at man i større omfang anvende engarealerne bevidst til at parkere vandet ved skybrud, ligesom det indgår i regeringens forslag til klimaplan. Stat og kommuner forsøger at finde svar på at undgå at byer som Randers, Bjerringbro og Holstebro oversvømmes ved skybrud, og de arbejder på et sagligt grundlag. Hvorvidt det så får lov at blive en del af en kommende praksis må vi håbe stærkt på. De arealer der i dag er våde det meste af året, bør opgives som landbrugsarealer og i stedet blive en del af klimatilpasningen.

Læserbrev

Vindmøller. Borgmesteren taler usandt

Læserbrev: I artikel i herværende avis fredag den 13. marts udtaler borgmester Ulrik Wilbek sig om vindmølleopstilling i Viborg Kommune. Han anfører, at der for nogle år siden blev udpeget fem områder i kommunen, hvor vindmøller kunne stilles op, og at områderne ved Vinge og Tolstrup nu som 2 af de 5 områder er udset til mølleopstilling. Dette er dog ikke overensstemmende med sandheden! For det første er der i kommunen udpeget 8 områder, hvor møller evt. kan opstilles, men hverken Vinge eller Tolstrup er udpeget og har aldrig været det. Ser man på kortet på kommunens hjemmeside, er der absolut ikke markeret noget område for vindmølleopstilling ved Vinge, og ved Tolstrup er der en fra de andre områder anderledes markering med angivelse af aktuelt planlagt mølleopstilling. Man må derfor undre sig over, at borgmesteren udtrykker sig, som han gør. Ligeledes omtaler borgmesteren den lange række af eksperter, der mener at kun 4 til 6 gæs vil risikere at omkomme p.g.a. møllerne. Den ”lange ekspertrække” omfatter én enkelt person i firmaet Orbicon, som er medforfatter til miljøkonsekvensrapporten. Den pågældende person har ikke speciel viden om taigasædgæs, - hvorimod de virkelige eksperter fra DCE, Århus universitet, som har protesteret imod og kritiseret miljørapporten bliver totalt tilsidesat. Trods møder og skrivelser er al denne virkelige ekspertviden totalt fejet af bordet af kommunen, som end ikke finder anledning til at nævne indholdet af denne viden i indstillingen til byrådet. Den 18 marts ved et byrådsmøde uden offentlig adgang p.g.a. corona-virus, kan man så blot vedtage at møllerne kan opstilles - uden hensyn til fremkomne relevante oplysninger. En fremfærd, man som borger i Viborg kommune må være særdeles bekymret over, ligesom man må have stærk mistillid til en borgmester, der på manipulerende vis og imod formodet bedre vidende udtaler sig som i den citerede avisartikel.

Læserbrev

Vindmøller. DF kæmper hårdest mod vindmøllerne i Viborg Kommune

Læserbrev: Da Viborg Stifts Folkeblad bragte artiklen “K kæmper hårdt mod vindmøller”, tænkte jeg, at det var rigtigt nok, hvis altså der havde stået DF i stedet for. Vi blev så ikke nævnt med ét ord til trods for, at vi fra dag ét har stemt nej til alle planer om vindmøller både i Faldborg Dalen og i Nr. Vinge. Vi er principielt imod kæmpevindmøller på land. Vi er imod en sagsbehandling, hvor alle indsigelser afvises. Vi har en formodning om, at der ikke spilles med åbne kort. Vi har lyttet til indsigelserne. Fra første færd har folk betvivlet, at der intet samarbejde skulle være mellem Apple og European Energy. Det er blankt blevet afvist, men mistroen florerer. Desuden - går alle planer igennem, får Viborg Kommune et fantastisk CO2-regnskab. Det vil et enigt byråd gerne have, men vi er tre i byrådet, der fra starten har været uenige i hvordan. Johannes Vesterby, Ove Kent Jørgensen og undertegnede. Vi to i Dansk Folkeparti har hele tiden anført, at det er utilstedeligt, at vindmøller ovenikøbet skulle placeres i et Natura2000 område, hvor den sjældne Tajgaj sædgås fouragerer. Vi har hele tiden henvist til kommunens hjemmeside til “Kommuneplan 2017-29” med retningslinjer, hvor 8 vindmølleplaceringer er angivet. Den er kun vejledende, får man så at vide. Her fremgår hverken Faldborgdalen eller Nørre Vinge. Dansk Ornitologisk Forening er imod placeringen sammen med Århus Universitet, jævnført Nancy Knudsens læserbrev den 10. marts. Alligevel fortsætter man planlægningen. For at citere Ulrik Wilbek “rammes højst 5-8 gæs”. Ja, den fredede gås, som er grunden til, at området er blevet udlagt til Natura 2000. Det er en fredet dyreart. Skal vi nu ikke overholde internationale konventioner i Viborg Kommune? Hvor er det godt, at De Konservative her i 11. time vågner op. Vi i Dansk Folkeparti krydser fingre for, at de i det mindste vil være med til at nedstemme dagsordenspunktet nu på onsdag.

Annonce