Annonce
Læserbrev

Politik. Find din yndlings ildsjæl og gør noget ved det!

Læserbrev: I Viborg Kommune har vi en masse aktive lokalsamfund i vores landdistrikter. Derudover er vi heldige med, at vi har en masse mennesker, som sætter en ære i at arbejde frivilligt i deres by. Det betyder, at der er en masse mennesker, som bruger deres tid på at lave både stort og småt i deres egen by og skabe udvikling. De mennesker brænder for at gøre deres by til et godt sted at være. Ildsjæle kaldes den slags mennesker. Man kan sige, at disse ildsjæle sætter fut i lokalområderne, så der sker noget! I de 14 år, jeg har været politiker, har jeg mødt rigtig mange mennesker, som har gjort en kæmpe forskel for deres egen by og dermed for vores kommune. Vi har virkelig en masse mennesker, som vi skal være stolte af. De fortjener en anerkendelse for deres frivillige arbejdsindsats. Derfor har Landdistriktsudvalget sammen med Viborg Landsbysammenslutning besluttet, at sætte fokus på det store arbejde der laves rundt omkring. Du kan stadig indstille din favorit ildsjælekandidat. Det kan enten kan være en privatperson, som altid møder op, når der skal laves noget i byen, eller en person, som år efter år laver de samme ting, når de skal laves, eller også arbejder ”din ildsjæl” i en forening. Vinderen landdistrikternes ildsjælepris modtager en præmie på 5000 kr. og et minde i form af et kunsthåndværk fra en af vores lokale kunstnere. Du kan indstille frem til den 3. februar kl. 12.00. De tre finalister offentliggøres den 18. februar. Den endelige vinder findes på Landdistriktskonferencen den 3. marts på Energimuseet i Tange.

Annonce
Læserbrev

Byggeri. Naturen ved Viborg by - skal vi tjene penge på den eller passe på den?

Læserbrev: Mercantec, Vinkelvej 20, er i sin tid bygget i overensstemmelse med plangrundlaget, så den passer ind i omgivelserne og tager hensyn til Asmild Kirke, den omkringliggende natur og udsigten fra bysiden af Søndersø. Og vi er mange borgere, der færdes i området, som kan glæde sig over det. I dag er området udlagt til rekreative og almennyttige formål med en maksimal bygningshøjde på 8,5 – 12 meter. Er de hensyn der ikke længere? Viborg Kommune påtænker at ændre plangrundlaget for området, så der kan tillades 25 meter høje bygninger og en bebyggelsesprocent på 100 %, herunder boliger, hotel, restaurant og mindre forlystelse. Er dette kommunens bedste bud og vision for en fremtidig anvendelse af Mercantec-grunden, med omgivelser der omfatter gymnastikhøjskolen, Nordisk Park, Klostermarken (som er kerneområdet i Viborg Naturpark), Asmild Kirke foruden fredskoven og Søndersø? Og hvad bliver mon det næste? Kommunen ejer flere matrikler langs østsiden af Søndersø. Eller er den nye planlægnings primære formål at optimere et snarligt salg af en kommunal ejendom? Der har i hvert fald ikke været meget fokus på planlovens formålsparagraf. Hvorfor ikke planlægge i tråd med eksisterende byggerier samt beskyttelseslinjerne i området – altså tillade lavere bebyggelse, der er tilpasset området og er i pagt med de hidtidige visioner for området (Viborg Naturpark). Det er de helt særlige forhold, som kommunen bør tage højde for i sin planlægning. Jeg vil opfordre til, at der bliver et borgermøde, hvis Kommunen går videre med planlægningen. Lad os sammen passe på naturoplevelser ved Viborg by!

Læserbrev

Bylivet. Unge bliver overfaldet - hvad sker der?

Læserbrev: Julen 2019 blev en del anderledes, end vi havde forventet i familien. Min søn på 20 år blev i forbindelse med den traditionsrige bytur 1. juledag slået ned på vej hjem! Af en ukendt gerningsmand – umotiveret vold. Dagene, der fulgte, var præget af stor bekymring. Undersøgelser på sygehuse, hos tandlægen, afhøring hos politiet m.m. Vi fik alle steder en rigtig god behandling, der har hjulpet min søn til at hele. Nu sidder jeg, som mor tilbage og tænker, hvad skete der lige der? Desværre har jeg efterfølgende erfaret, at en del i min omgangskreds – kender andre unge eller selv har børn, der har oplevet noget tilsvarende. Nogen har oplevet at blive overfaldet af flere på én gang, og én er blevet truet til tavshed af sin voldsmand. Vi taler altså her om ganske almindelige unge, der bare gerne vil have en sjov og hyggelig aften i byen. Det er ikke beskrivelsen af et internt rockeropgør. DKR (det kriminalpræventive råd) oplyser, at mellem 1 og 3 % af befolkningen udsættes hvert år for vold. Tallet har været stabilt gennem 30 år. Okay. Jeg husker fra min egen tid som ung i bylivet, at der var slåskampe, men det havde en anden karakter. En uenighed voksede, og de to blev enige om at få det afgjort ude på gaden. Efterfølgende kunne de indimellem drikke en øl sammen, og så var det ude af verden. Det var en anden tid – og de havde været lige gode om det, som man sagde. I dag er det anderledes, mener jeg. Men hvorfor? Tidligere var de unge hovedsageligt påvirket af alkohol. Nu er bylivet fyldt med mange forskellige euroforiserende stoffer, som den enkelte ikke altid kender virkningen af. Er det så en undskyldning? Nej. Ingenting kan forsvare umotiveret vold. Det kan måske forklare, men aldrig være en undskyldning. Jeg tror dog ikke, at det er her svaret skal findes. En del unge er ikke tilfreds med livet og tilværelsen, som den er. Der stilles store krav fra omgivelserne både i det nære miljø og fra samfundets sige. Ikke alle kan leve op til det. En ung bliver præget til at tænke mere på sig selv end på sidemanden. Tidligere handlede det om fællesskab, og hvor langt kan vi nå ad den vej? De fællesskaber, der eksisterer i dag i gademiljøet, er usunde og er præget af blandt andet uforløst vrede, ligegyldighed, misundelse og måske endda had. Der er en høj grad af polarisering i samfundet, som jeg ikke bryder mig om. Vi skal have alle med, så vi ikke får en restgruppe, der er og føler sig udenfor. Alle gør, hvad de er i stand til – nogen har brug for mere støtte end andre, og det skal de have. Ellers skilles vore veje for alvor og det vil være begyndelsen til afvikling af vores velfærdssamfund. Ingen må misforstå mig – vold er no go – jeg har blot reflekteret i tiden efter min søns overfald. Jeg forsøger ikke at finde en mening for hans overfald, for den finder jeg ikke. Jeg er jo blot en mor.

Annonce
Læserbrev

Politik. Flere frivillige i den offentlige service

Læserbrev: I mange offentlige institutioner er der et behov for, at der tilknyttes flere menneskelige ressourcer, for at servicen opleves som tilstrækkelig og optimal. Det er ikke realistisk at forestille sig, at de ekstra ressourcer kan tilknyttes ved at ansætte mere personale på traditionelle løn- og ansættelsesvilkår, da der ikke er økonomisk råderum til det i de offentlige budgetter. Desuden vil der i de kommende år ikke være tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed indenfor flere fagområder blandt den ordinære arbejdsstyrke. Derfor bliver det relevant at se på muligheden for at inddrage frivillige i den offentlige service og på de offentlige institutioner. Der hvor behovet for flere menneskelige ressourcer har vist sig, er bl.a. på områder som pleje- og omsorgscentre, børnehaver og vuggestuer, folkeskoler, ungdoms- og fritidsklubber, sociale institutioner, integration af flygtninge og kulturinstitutioner som museer, biblioteker og musikskoler. De opgaver, som frivillige vil kunne hjælpe med, vil være bredt favnende og det er det faste personale, som bedst kan fastlægge det. Men det kan f.eks. dreje sig om gåture og underholdning og samtaler med plejehjemsbeboere. Højtlæsning og at trøste og holde opsyn med børnehavebørn. Lektiehjælp og at agere "bedsteforældre" for skolebørn. Sproghjælp og introduktion til dansk kultur for flygtninge og hjælp til arrangementer på de forskellige kulturinstitutioner. Frivillige kræfter er allerede en stor del af den danske samfundsmodel, hvor de frivillige løser en række opgaver i bl.a. foreningslivet (idrætsforeninger, spejdere m.m.), socialt arbejde (besøgsvenner, genbrugsbutikker m.m.), og pleje af lokal- og grønne områder (grundejerforeninger, by-pedeller m.m.). Disse frivillige kræfter repræsenterer en solid base, som har et stort potentiale for at kunne udvides til også at opfylde behovet for frivilliges bidrag til velfærden i offentlige institutioner. Viborg Byråd har også haft emnet om frivillighed på dagsorden. I Viborg Byråds Sammenhængsmodel under emnet "Oplevelser og Fælleskaber" står der som et af målene: "Vi ønsker at øge omfanget af frivillighed i Viborg Kommune". Mange frivillige findes blandt efterlønnere og folkepensionister, som gerne fortsat vil have tilknytning til arbejdslivet som frivillig og derigennem opleve tilfredsstillelsen ved at bidrage med livserfaring og faglige kompetencer. Men også andre aldersgrupper vil kunne bidrage med en frivillig indsats. Modtagerne af de frivilliges indsats kan få et stort udbytte af samarbejdet, som vil kunne opbygge flere nærværende fællesskaber og give et større ejerskab til de lokale institutioner . Syddansk Universitet har i 2017 lavet en undersøgelse blandt fem kommuner for at finde fordele og ulemper ved samarbejdet med frivillige. Rapporten fandt at 80 % af institutionslederne bedømmer samarbejdet med frivillige som fremmende i at nå institutionens formål, at samarbejdet har medvirket positivt på brugernes trivsel, og at man gerne vil udvide samarbejdet med frivillige. Institutionslederne tilkendegav fem positive aspekter af samarbejdet: Faglig inspiration, variation i institutionens tilbud og ak­tiviteter, ekstra ressourcer, samarbejde og synergi, kontakt til lokalsamfund og omgivelser. Vi har fremlagt ovenstående tanker i Venstres politikudviklingsgruppe, hvor der var tilslutning til en handlingsplan for inddragelse af flere frivillige i samarbejdet med de offentlige institutioner. Vi foreslår vi alle kommunale institutioner i Viborg Kommune: Udarbejder en plan for involvering af frivillige som indbefatter opgaver, som frivillige kan bidrage med at udføre og beskrive hvordan frivillige skal samarbejde med det faste personale. Opretter en pulje af frivillige, så der altid står afløsere klar, når frivillige stopper. Synliggører de gode lokale eksempler, hvor frivillige løser opgaver og give det frivillige arbejde anerkendelse, hvilket kan fremme rekrutteringen af frivillige og give inspiration til nye indsatser. Tænker de frivilliges bidrag ind i mindre opgaver, så det bliver overskueligt for de frivillige og for institutionerne, hvornår og hvor meget de frivillige bidrager med. Undersøger om øget inddragelse af frivillige kræfter i kommunale områder udenfor kernevelfærdsområderne (ex. varetagelse af natur/grønne områder, bypedeller, turist-oplevelser/guider) kan frigøre midler til kernevelfærden. Med denne tilgang til inddragelse af flere frivillige er vi sikre på, at der vil opstå flere forpligtende fællesskaber omkring de offentlige institutioner. Samtidigt vil flere med overskud i det daglige kunne bidrage med både menneskelige og faglige ressourcer og i tilgift få opbygget et socialt fællesskab, som mange vil få fornøjelse af. Når det faste personale samtidigt får bedre tid til deres kerneopgaver, vil alle få gavn af en øget tilknytning af frivillige.

Læserbrev

Børn. Når politikere bliver klogere

Læserbrev: I mandagens udgave af Viborg Stifts Folkeblad leverer to af vores lokale folkevalgte byrådsmedlemmer en garanti for at de kommende yderligere tilførte finansielle ressourcer til småbørnsområdet vil blive brugt til opnormeringer ude i daginstitutionerne. Både formand og næstformand for børn- og ungeudvalget i Viborg Kommune, henholdsvis Per Møller Jensen (S) og Claus Clausen (V), lover stor fokus på at de ekstra midler bruges på ekstra bemanding ude i de tiltrængte vuggestuer og børnehaver. Begge indlæg i avisen er ment som et svar på chefredaktør Lars Norups leder i lørdagens avis, hvori der omtales en undersøgelse blandt landets kommuners dagtilbudschefer, som viser, at bedre normeringer bestemt ikke er højest på dagtilbudschefernes ønsker over, hvad der fremadrettet skal fokuseres på og investeres i. Denne undersøgelse viser nemlig, at virkelighedsfjerne begreber som "styrket evalueringskultur", "tilsyn og opfølgning", "kompetenceudvikling", m.m. hos de førnævnte dagtilbudschefer er langt mere vigtige - end lige bedre normeringer. Derfor er det endnu mere værdsat, at de to politikere nu melder ud, hvad pengene skal bruges til. Og samtidig viser det også, at man - også som politiker - heldigvis kan blive klogere. Jeg har selv i 26 år arbejdet som pædagog indenfor dagtilbudsområdet i Viborg kommune, og først nu begynder lokal- og landspolitikere at kunne se, hvad behovet reelt er (og længe har været) ude i de efterhånden udmarvede institutioner. Jeg har ikke tal på (er forlængst holdt med at tælle), hvor mange gange jeg og kollegaer er blevet "opkvalificeret", "kompetenceudviklet" og sendt fra det ene til det andet kursus, som med noget nær lynets hast har overlappet hinanden. Alt sammen formodentlig gjort i en god mening, men desværre har ovennævnte ikke altid vist sig at være relevant for min hverdag på arbejdet - hvor behovet for bedre normeringer i mange år har været altoverskyggende. Man har i mange år haft alt for travlt (både fra lokal- og landspolitisk side) med at proppe ny viden og nye kompetencer ind i mit lille hoved, samtidig med at man har fyret kollegaer omkring mig (og derved skabt dårligere normeringer). Uanset hvor meget viden, man fylder mig med, har jeg stadig svært ved på samme tid at trøste lille Ole på 3 år, som savner sin mor, udrede konflikten mellem Peter og Hans, hjælpe Camilla med den besværlige lynlås i termojakken og finde tørre bukser til Ida, som uheldigvis har tisset i bukserne (alle situationer med børnene sker vel og mærket på samme tid)! Politikere (og igen; både på lokal- og landsplan) har alt for længe siddet og nikket "ja tak" til konsulentfirmaer, som har hældt det ene efter det andet dyrekøbte projekt og koncept ned over hovedet på pædagogerne ude på gulvet (som længe blot har ønsket sig og sukket efter bedre normeringer - og dermed bedre forhold for de yngste borgere i kommunen). Men som sagt: Yderst prisværdigt at to af vores lokale politikere nu åbenlyst kan se, hvad behovet ude i virkeligheden handler om! Per Møller Jensen slutter dog sit indlæg med at skrive (citat): "Denne indsats skal så suppleres med andre initiativer de kommende år, så vi styrker tilbuddet i forhold til småbørnsområdet". (Lur mig, om ikke jeg lige skal "kompetenceudvikles" lidt mere. Endnu engang).

Annonce
Læserbrev

Udvalgsformand: Pengene skal gå til mere personale

Læserbrev: I forlængelse af lederen i lørdagens avis skal jeg - på vegne af Viborg Byråd - understrege, at de ekstra 5 mio. kr. i budgetforliget vedr. 2020 til dagtilbudsområdet i Viborg Kommune vil blive anvendt til opnormeringer på området. Endvidere vil jeg anføre, at vi på børn og unge-området har fundet yderligere ca. 9. mio. kr. til samme formål, samtidig med dagtilbudsområdet får ca. 9 mio. kr. i løn- og prisfremskrivning. Alt dette skal bidrage til, at normeringerne bliver forbedret på daginstitutionsområdet. Det er endnu uklart hvor meget - og hvornår - vi modtager penge fra staten i forlængelses af finansloven for 2020, men jeg har en forventning om, at beløbet er på omkring 8 mio. kr. - og suppleres dette beløb med en forøget forældrebetaling, er der tale om ca. 10 mio. kr. Kriterierne for disse finanslovsmidler er til forhandling på Christiansborg - og vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår disse forhandlinger påbegyndes - og afsluttes. Vi drøfter på mødet i økonomi- og erhvervsudvalget onsdag sammenhængen mellem vort budgetforlig 2020 og finanslovens indhold i forhold til bl.a. dagtilbudsområdet. Min holdning er, at afsatte midler - såvel kommunale som statslige - i 2020-2021 skal gå til opnormeringer, læs: mere personale i vort dagtilbud i Viborg Kommune. Hvad der skal ske med yderligere statslige bevillinger - øremærket dagtilbudsområdet - er en drøftelse, som vi i byrådet må tage til den tid. Budgetlægningen, herunder stillingsopslag, er i fuld gang ude i områdebestyrelserne - og i børne- og ungdomsudvalget afventer vi en oversigt over, hvad det betyder for den enkelte institution. Jeg har en forventning om, at der bliver mere personale i de fleste institutioner, mens enkelte vil have uændret personale, men med færre børn - altså en indirekte opnormering. Dette spor vil vi fra udvalgets side forfølge de kommende år i takt med, at vi modtager flere statsmidler. Denne indsats skal så suppleres med andre initiativer de kommende år, så vi styrker tilbuddet i forhold til småbørnsområdet.

Læserbrev

V-gruppeformand beroliger chefredaktøren: Vil bruge penge til flere voksne på blå og rød stue

Læserbrev: Vedrørende lørdagens leder, så håber jeg, chefredaktørens høje blodtryk er et forbigående fænomen, ellers bør du søge læge snarest. Jeg er ikke imponeret over dagtilbudschefernes ønsker, når finanslovens ekstra midler til dagtilbud sendes ud til kommunerne. Vi har ikke brug for flere akademiske medarbejdere, som skal analysere og vejlede dem i forreste linje i, hvorledes de skal tackle udfordringerne. Vi har i forvejen tilstrækkelig viden om, hvad vi kan gøre bedre, vi mangler tid og hermed resurser til at sætte det, der virker, i gang. De ekstra midler fra finansloven giver mulighed for at få flere voksne på rød og blå stue, det ønsker vi i Venstre. Vi ønsker ikke flere specialister, coachere, vejledere og lignende ansat i forvaltningen, vi ønsker, at det skal kunne mærkes i det enkelte børnehus, at dagtilbuddet får flere midler til den daglige opgave. Jeg er ikke overrasket over dagtilbudschefernes prioritering. Der er sket en stigning i antallet af akademikere, specialister og vejledere i kommunernes centrale ledelser, og her er Viborg Kommune ikke undtaget. De er veluddannede, veltalende og velforberedte, men opgaverne er i bund og grund de samme. Vi skal ikke have et yderligere skred, hvor antallet af varme hænder falder, eller i bedste fald er det samme, og antallet af kolde hænder stiger, med de bedste intentioner om at levere en bedre service. Når alt dette er sagt, så vil jeg lige præcisere, at måden, hvorpå dagtilbud i Viborg kommune drives, har jeg stor tillid til. Vi skal fastholde en slank administration og give midler og ansvar til de medarbejdere, som er i forreste linje.

Annonce
Leder

Lærte I da slet ikke noget af Unoden?

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Læserbrev

Politik. Kandidat til regionsvalget i november 2021?

Læserbrev: I en leder (14. januar) i VSF skriver Lars Norup om valg af kandidater hos Socialdemokratiet i Viborg, herunder: Folketingskandidater Spidskandidat til Byrådsvalget Lokal spidskandidat til Regionsvalget Ift. regionen skriver han: Vi mangler en stærk socialdemokrat til at tale Viborgs sag sammen med Venstres Ib Bjerregaard. Kunne det være Per Møller Jensen, hvis han har mod på at prøve noget andet? Jeg har tidligere meddelt, at jeg holder som byrådsmedlem med udgangen af indeværende byrådsperiode. Samtidig gjorde jeg gældende, at jeg ikke vil blande mig i, hvem der skal være min afløser – det afgør med-lemmerne på Generalforsamlingen i midten af april. Endelig udtalte jeg, at jeg de kommende måneder vil overveje, om jeg i fremtiden fortsat vil arbejde politisk. Derfor har jeg heller ikke gjort op med mig selv, om jeg vil tage imod opfordringen til at stille op til Regions-valget. Det vil jeg tage mig tid til at overveje de kommende måneder. Jeg kan bekræfte, at jeg har fået opfordringer fra flere sider – både fra partifæller og ikke-partifæller – til at stille op til Regionsvalget. Og jeg deler opfattelsen af, at det er vigtigt, at Viborg Kommune er stærkt repræsenteret i regionsrådet.

Læserbrev

Politik. Nej til seks etagers højhuse, ja til byggeri!

Læserbrev: I dag fremstår Søndersøs østlige søbred og bagvedliggende landskab som en naturperle i byens baghave. Set fra vestsiden – bysiden - domineres søbredden af høje, smukke træer og et kig til Klostermarkens varierede terræn og beplantning. De få bygninger – Asmild Kirke, handelsskolen og Idrætshøjskolen – er nærmest usynlige, de føjer sig naturligt ind i landskabet. Også fra Klostermarken, byens store grønne oase, er der i dag ganske frit udsyn til byens mange smukke partier som fx Domkirken, de røde tage, søerne og Asmild Kirke. Handelsskolens lave bygninger på Vinkelvej føjer sig diskret ind i terrænet og blokerer således ikke for de mange udsigtsmuligheder. Viborg har med andre ord en søbred og et bagvedliggende naturområde, som man også af hensyn til kommende generationer skal passe meget på, og her er byrådets planer om et ja til bl.a. et højhusbyggeri i 6 etager på den nuværende handelsskolegrund præcis det modsatte. Bygningerne vil nemlig blive særdeles synlige fra såvel byens vestside som Klostermarken, og de vil bryde det nuværende ganske harmoniske samspil mellem natur og bygninger af forskellig slags. Samtidig kan man frygte, at et ja til et 6 etagers byggeri blot er første skridt i en farlig udvikling, hvor Søndersøs østlige naturværdier langsomt afvikles til fordel for snævre økonomiske interesser; det kan Viborgs borgere og mange turister ikke være interesserede i. Desuden fristes man til at spørge, om der reelt er brug for flere boligkvadratmeter i en tid, hvor Viborg ikke vokser, og hvor der synes at være let adgang til byggegrunde og boliger. Endelig vil et nyt stort boligområde med over 300 lejligheder medføre øget trafik og mere støj, hvilket ikke just fremmer oplevelsen af Klostermarken som rekreativt område. Hertil kommer – som fremhævet i andre høringssvar – at planerne for Vinkelvej 20 direkte strider mod de eksisterende bestemmelser og planer for beskyttelsen af såvel naturen som kirken i området. Vi er ikke modstandere af boligbyggeri på handelsskolegrunden, men højhusene skal have en højde, der respekterer og fastholder det nuværende landskabsudtryk. Konkret betyder det vel et byggeri, der holder sig under 3 etager og kvalitetsmæssigt er på et højt niveau. Det vil fx også sikre, at den smukke Asmild Kirke ikke kommer til at ligge i skyggen af mægtige bygninger, men netop får lov til at fylde i landskabet og pege på kirkens og områdets særlige historie. Viborgs sø-og bynære naturområder er altså værd at passe på af mange grunde, og derfor siger vi nej til planerne om 6-etagers højhuse på Handelsskolegrunden. Vi mener, at etagebyggeriet vil dominere og forstyrre naturområdet Klostermarken og den smukke søbred, der er noget ganske særligt for Viborg

Læserbrev

Politik. Helipad i Viborg skal laves

Læserbrev: Der kunne være nogen, der undrer sig over, at jeg ikke har ment noget om en helipad i Viborg. Foranlediget af Lars Norups leder, som jeg er enig med, kan jeg supplere med følgende: Da der politisk skulle prioriteres omkring byggeriet af nyt akutcenter i Viborg, skal man huske, at til disse kvalitetsfondsbyggerier er der en samlet sum pr. byggeri – der ikke kan eller må overskrides. Da vi derfor politisk skulle prioritere faciliteter inde i akutcenteret med helipadden, valgtes helipaden fra, så det indvendige kunne blive optimalt. Men udelukkende ud fra den betragtning, at helipaden kunne regionen så for egne midler etablere senere, når byggeriet var afsluttet - og det uden sanktioner eller overtrædelse af gældende regler. I Venstre drøftede vi allerede i forbindelse med budget 2019, om den skulle besluttes. Men da byggeriet ikke her var fuldt afsluttet i forhold til bevillingerne fra staten, havde det ikke noget formål at få pengene i 2020-budgettet. Men det har det til gengæld i 2021, og her må vi sætte alle kræfter ind på, at det lykkes. Regionsrådsformanden har udtalt, at behovet skal undersøges. Det vil nogen opfatte som positivt. Men ikke jeg - for det betyder jo, at regionsformanden ikke mener, at det er helt sikkert, den skal laves. Prioriteringen i sin tid var ikke et fravalg – men en udsættelse. Derfor er der ikke nogen som helst grund til at undersøge behovet, for det er der. Som Lars Norup skriver i sin leder. Akutcenteret for den midterste del af regionen er først fuldbyrdet, når helipaden står klar.

Læserbrev

Uddannelse. Stakkels rektor!

Læserbrev: Den 13. januar bringer Viborg Stifts Folkeblad et rørende indlæg fra en gymnasierektor for noget, der alene skjuler sig under det kryptiske navn VGHF, de særligt indviede er nok bekendt med, hvilken institution bogstavrækken dækker over (men for os andre lyder det nu mest af alt, som om det var en række seksuelle minoriteter). Men kort fortalt: vi hører et eventyr, der starter dramatisk, men som alle eventyr ender det i fryd og gammen. Historien begynder med, at den stakkels rektor er ved at få kaffen galt i halsen, idet en gymnasieelev i en artikel i Viborg Stifts Folkeblad beklager flere af sine klassekammeraters arbejdsmoral. Men sorg bliver til glæde vendt: artiklen viser sig ikke at være fra en elev i det omtalte VGHF, men fra et helt andet gymnasium, kvidrer rektor, idet hun sikkert håber, at hele læserskaren i VSF med hende bryder ud i jubelskrig. Med andre ord: fra en elev fra et andet gymnasium, der slet ikke har en rektor og en lærerstab af en kaliber som på VGHF. Resten af rektors indlæg indeholder en beskrivelse af, hvorfor den skrivende elevs indlæg må komme fra et helt andet gymnasium end VGHF, som nærmest efter rektors eventyrfortælling må være at sammenligne med et Torneroseslot – alt er idyl. Man tager hånd om eventuelt utilpassede elever, således at deres egne individuelle små gymnasieeventyr slutter med en studentereksamen, således som søde eventyr nu engang skal slutte. En ondsindet læser kunne nu godt have sin begrundede mistanke om, at rektors indlæg er et rent skønmaleri. For det første: skulle hun og hendes lærerstab nu være så meget bedre end Viborgs andre skoler på gymnasialt niveau? Noget tyder rent ud sagt på det modsatte! Alene rektors ord: ”Måske skal vi prøve at rette fokus på det, der fungerer?” Hvorfor det? Det, der fungerer, burde jo være det normale. At kaste fokus på det, der ikke fungerer, er vel det, der bringer enhver organisation fremad. Og det er jo bestemt ikke det samme som at bruge pisk i stedet for gulerod som motivationsfaktor. Men ja, at se på de lyse sider er jo både det nemmeste og behageligste. At kaste sig over problemer kan nu engang være både besværligt og bekymrende. Og hvem tænker på dem, når man ved gymnasiets demissionsfester efter udlevering af eksamensbevis til alle (som øjensynligt på gymnasiet VGHF) ser alle de glade ansigter og hører de smukke taler (ikke mindst ens egen). I modsætning til den stolte og meget forstående rektor tror jeg ikke, at VGHF er hverken meget bedre eller meget værre end andre gymnasier i Danmark. Og det betyder, at efter 3-4 år for nogle med alt for stort indtag af ølbajere (og nu osse snustobak) står de med et eksamensbevis, de hverken kan eller vil bruge til noget. Det kan vist alle modtagende læreanstalter bekræfte. Jeg tager hatten af for den elev, der tør skrue bissen på over for sine klassekammerater. Hun mener vist også (ligesom mange lærere), at flere af gymnasiets elever havde været bedre stillet med en anden uddannelse og med en leder, der var mere modtagelig for livets realiteter, end for rosenrøde eventyr.

Læserbrev

Politik. Kvalitet i undervisning og lokalsamfund

Læserbrev: Børne- og ungeudvalget er gået i gang med første del af en proces, der skal føre frem til en beslutning i byrådet inden sommerferien. Det handler om, at udvalget har fået til opgave ”at fremlægge en model, der sikrer kvaliteten i undervisningen med et faldende elevtal ved at reducere antallet af klasser på kommunalt plan”. Det betyder, at man i en tid, hvor elevtallet falder markant – med mere end 900 elever på 10 år, skal sikre kvaliteten ved samlet set at have færre klasser. Faldet i elevtal svarer til antallet af elever i hele gamle Møldrup Kommunes skolevæsen – altså et markant fald! Skolerne tildeles økonomi efter, hvor mange elever der går på skolen. Men det bliver ikke nødvendigvis billigere at drive en skole med f.eks. 40 færre elever. Det betyder nemlig ikke, at der bliver tilsvarende færre klasser, og én klasse skal oftest have en lærer, uanset om der er 18 eller 22 elever i klasselokalet. Derfor handler opgaven om at nedbringe antallet af klasser i kommunen. Og den sædvanlige, og måske lette måde at løse en sådan opgave på er gennem nedlæggelse af små skoler og derefter overføre eleverne til den større skole, hvor de ofte vil kunne optages i de eksisterende klasser – næsten uden yderligere udgifter. Men er det den vej Viborg Kommune skal gå? Det behøver det i hvert fald ikke at blive! Og det er netop nu, dialogen foregår mellem skolebestyrelser, skoleledere, ansatte og det politiske udvalg. Som en del af processen vil alle interessenter/lokalsamfund og andre have mulighed for at blive inddraget og hørt i løbet af april måned – og i øvrigt også senere i processen. Da ”skole” jo i virkelighedens verden drejer sig om mere end blot undervisning – nemlig også om lokalsamfundets overlevelse, er det vigtigt, at de forskellige lokalsamfund og områder, der har ”fælles skoler”, bruger foråret til at tale sammen og drøfte, hvordan denne store udfordring kan løses netop i deres område. Byrådet har besluttet, at den økonomi, der er i skolevæsenet, også vil være der, efter at en klassereduktion er gennemført. Det er altså ikke et besparelsesprojekt, men et kvalitetssikringsprojekt, der er gang i. Måske kan der skabes færre klasser uden at nedlægge undervisningssteder? Måske kan man nedlægge skoler, men samtidig bevare antallet af undervisningssteder i lokalområderne? Behøver alle elever altid bevæge sig fra Sparkær/Mønsted til Stoholm eller fra Ulbjerg til Skals? Kunne det tænkes, at nogle elever bevægede sig den anden vej? Kunne det tænkes, at der var undervisningssteder, der underviste et større skoledistrikts elever i 0-3 klasse. eller 4-6 klasse? Måske kunne der skabes lokale løsninger ved at tale sammen på tværs af de eksisterende skoledistrikter? Måske kunne der skabes færre overbygningsafdelinger – og samle eleverne i nogle færre veltilrettelagte ungdomsmiljøer? Mulighederne er mange – og kun fantasien sætter grænser for løsningsmodeller i forhold til denne bundne opgave. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man rundt omkring i lokalsamfund og skoleområder bruger de kommende måneder på at finde ”fodslaw” og fælles acceptable løsninger, der kan afleveres til udvalg og byråd. Vi skal nemlig altid have fokus på kvaliteten i undervisningen, men vi skal også passe på vores lokalsamfund.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Byggeri ved handelsskolen. Viborg Kommune manipulerer med virkeligheden

Læserbrev: Viborg Kommune ønsker at sælge handelsskolen (Mercantec) ved at give tilladelse til byggeri af bl.a. 6 højhuse på den nuværende parkeringsplads mod Vinkelvej og naturområdet Klostermarken. Kommunen har gået stille med dørene, så man skal være mere end nysgerrig for overhovedet at få kendskab til byggeplanerne. Hvis man finder frem til sagen på Kommunens hjemmeside, har man som borger mulighed for at give sin mening til kende. Her er det naturligvis vigtigt, at kommunen fremlægger materiale, som er retvisende og giver en realistisk visualisering af det planlagte byggeri, så den enkelte borger kan benytte det til sin stillingtagen. Det er desværre ikke tilfældet, for den foreliggende visualisering af projektet (udarbejdet af ARKITEMA) giver et idylliseret og misvisende billede af byggeriet, som tenderer manipulation. I materialet lægger man vægt på, at oplevelsen af historiske Asmild Kirke ikke generes af de nye højhuse. På visualiseringen (billede 1) er Asmild Kirke derfor blevet ”pakket ind” i træer, som ikke forefindes og som der heller ikke er planer om at plante, da Asmild Kirke jo netop skal opleves, som den ligger i dag og som det fremgår af mit eget billede fra samme vinkel (billede 2). De nye højhuse vil komme til at fremtræde meget markant i forhold til Asmild Kirke og skæmme oplevelsen af det historiske område. Desværre har Kommunen også ”glemt” at visualisere, hvorledes udsigten fra Klostermarken vil tage sig ud, når der er bygget 6 højhuse. Heldigvis kan jeg, ganske gratis, komme Kommunen til hjælp, så borgerne får et bedre indsigt i konsekvenserne af byggeriet. Klostermarken er et af de mest populære grønne områder i Viborg. Det er en del af Viborg Naturpark, der er vandreruter, der er mountainbike-ryttere og masser folk, der bare elsker at gå tur i området. Den store oplevelse i området er faktisk når man går på de bynære overdrevsarealer og samtidig har udsigten mod den historiske Viborg skyline i baggrunden (billede 3). Denne enestående udsigt, som er en af de allersmukkeste i Viborg, vil forsvinde med de planlagte højhuse. En konsekvens, som ikke nævnes i Kommunens mangelfulde materiale til borgerne. Man sidder tilbage med den ubehagelig fornemmelse, at dette er en sag, som skal hastes igennem for enhver pris og at den såkaldte ”høring” er et nødvendigt onde, som man må tage med for at have sit på det tørre. Byen har mange borgere, der er optaget af, at vi også fremover har en smuk, historisk og grøn by. Prøv at blive mere seriøse, hvis I mener noget med at inddrage borgerne.

Læserbrev

Parkeringshus. Viborg - betonen og bilernes by!

Læserbrev: Teknik og Miljø i Viborg Kommune har netop udsendt et forslag til genetablering af parkeringshuset på Fischers lads. Målet er hurtigt at kunne genetablere og udvide pladserne på Fischers Plads. Jeg vil på det kraftigste opfordre byrådet til at genoverveje projektet. Viborg er i forvejen præget af flere parkeringshuse på Preislers Plads, Toldboden og Føtex. Og Fischers Plads har siden nedrivningen båret præg af lys og luft, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Faktisk er nedrivningen af det gamle parkeringshus som en gave til byen. Nu var der en oplagt mulighed for at skabe en åben og grøn parkeringsplads i det naturlige terræn, der samtidig kunne agere som et grønt åndehul i en midtby, der i den grad er præget af fortætning. Det er egentlig heller ikke særligt visionært eller i trend med tiden for den sags skyld, at der skabes endnu flere muligheder for, at borgerne kan køre med deres bil ind til centrum. Andre byer, som eksempelvis Odense, søger i de her år at lette byerne for trafik. I Odense har man ligefrem nedlagt byens hovedfærdselsåre, ved at Thomas B. Triges Gade er lukket og jævnet med jorden. Dette ud fra devisen, at borgerne må benytte cykler eller offentlige transportmidler, hvis de vil ind til centrum. Et meget drastisk skridt, som måske ikke fuldt ud kan overføres til Viborg. Men spørgsmålet er, om der virkelig er behov for at reetablere parkeringshuset, og om ikke borgerne i Viborg og byen som helhed ville have bedre af, at flere borgere cyklede ind til centrum og lod bilen bliver hjemme i garagen? Nogen ville nok sige, at så ville borgerne i bil holde sig væk fra bymidten og i stedet købe ind i Center Vest. For luftforureningen i midtbyen vil det være at foretrække. Men helt ærligt, de viborgensere, som foretrække den nemme løsning – hvor de kan parkere bilen direkte udenfor butikken, de gør det allerede. Så kære byråd, er det ikke tid til en visionær løsning på Fishers Plads?

Annonce
Læserbrev

Det var ikke vores gymnasium, hun gik på!

Læserbrev: Søndag morgen fik jeg næsten kaffen galt i halsen, da jeg i Søndagsavisen kunne læse, at en pige der tilsyneladende gik på VGHF, skrev om sine klassekammerater, at de ”konstant forstyrrer og ødelægger undervisningen for de elever, der er mødt op for at lære noget”. Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af, at der var tale om en misforståelse, og at eleven gik på et af byens andre gymnasier. Jeg ville naturligvis være ærgerlig over, hvis det var en af mine klasser, der fungerede så dårligt. Men derudover er indlægget et voldsomt indspark i karakteristikken af gymnasieeleverne. Der tales meget om den ødelæggende præstationskultur, som om det er en sandhed, at alle gymnasieelever har angst og behøver støttende samtaler for at komme igennem til en studentereksamen. I dette indlæg tales i stedet om useriøse elever, som om det virkelige billede af gymnasiet er ren slendrian og cafépenge. Men sådan er det vel med debatter. Det er ekstremerne, der er interessante. Måske skal vi prøve at rette fokus på det, der fungerer? På mit gymnasium er det helt overordnede billede, at der hvert år bliver udklækket massevis af studenter, der har et afbalanceret forhold til deres egne karakterer, som har haft en god trivsel og som tænker tilbage på deres gymnasietid som en dejlig tid, hvor de blev voksne og klar til uddannelse. En af de flertalsmisforståelser, gymnasierne kæmper med, er at vi fastholder elever for enhver pris, fordi vi har brug for taksameterpengene. Det er simpelthen ikke rigtigt. Hvis en elev ikke passer sin skole eller mistrives, sker der et systematiseret arbejde for først at hjælpe vedkommende og siden sende eleven videre til det tilbud, der passer ham eller hende. Gymnasieskolerne har fra gammel tid en tradition med at være små øer i samfundet, og det kan give anledning til misforståelser. Det vil jeg gerne lave om på. Som en positiv konsekvens af denne debat vil vi på VGHF gerne invitere alle interesserede borgere til et debatmøde i foråret, hvor vi kan diskutere, hvordan vi arbejder med trivsel, fravær, karakterpres og andre relaterede mener. Er du interesseret, eller har du kommentarer til et sådant møde, er du meget velkommen til at skrive til skolen.

Læserbrev

Politik. Helipad til Regionshospitalet Viborg

Læserbrev: Regionshospitalet Viborg mangler en helipad på toppen af Akutcentret for at blive et fuldbyrdet akuthospital. Det var en virkelig dårlig beslutning, at den planlagte landingsplads til lægehelikopteren på taget af Akutcentret blev sparet væk undervejs i byggeprocessen. Forslaget var uden min anbefaling og imod de lokale fagprofessionelles rådgivning. Helipaden blev alligevel politisk nedprioriteret, og derfor er lægehelikopteren i dag en sjælden gæst i Viborg. Nogenlunde samtidig besluttede regionsrådet, at Aarhus Universitetshospital havde behov for to helipads. Regionshospitalet Viborg er sammen med Regionshospitalet Gødstrup og Aarhus Universitetshospital udpeget af alle skiftende regeringer siden år 2007 til at være akuthospitaler med relevant døgnbemanding. Disse tre akuthospitaler skulle til sammen varetage akutopgaven i hele Region Midtjylland, og alle byggeprojekter blev selvfølgelig fra starten planlagt med en helipad. Et akuthospital uden en helipad får reelt amputeret væsentlige akutfunktioner, fordi lægehelikopteren i praksis kun orienterer sig mod hospitaler med en helipad. Det nye akutcenter på Regionshospitalet Viborg er bygget til at bære en helipad, og i virkeligheden mangler der kun endelige tilladelser og en finansiering af helipaden. Denne anlægsudgift er overskuelig set i forhold til det samlede anlægsbudget i Region Midtjylland, og Region Midtjylland kan utvivlsomt få statens tilladelse til egenfinansiering eller fondsfinansiering af helipaden. Regionsrådet bør derfor allerede på nuværende tidspunkt indregne en helipad i Viborg i anlægsbudgettet for år 2021, og dermed leve op til skiftende regeringers forventning om, at der er et fuldbyrdet akuthospital i Viborg.

Annonce