Annonce
Læserbrev

Købmænd. Man sparer 25-øren og lader daleren rulle!

Læserbrev: Tak til Jens Peder Østergaard fra Folkebladet og til Lars Krog uddeler i Dagli'Brugsen i Frederiks for en læseværdig artikel, hvor Lars Krog tager bladet fra munden. Politikernes rygmarvsreaktion er til at forudse: ”Vi skal spare, og købe billigt, så vi har mere til velfærd!” Hvor mange ansatte i det Århusfirma, der nu skal levere til institutioner i Viborg, bor og betaler skat i Viborg Kommune? Hvor mange ansatte i butikkerne i de små butikker i landområderne bor og betaler skal i Viborg Kommune? De tal burde regnes med, når man beregner besparelser. Hvor mange unge har fritidsjob i for eksempel Dagli'Brugsen, hvor de tjener en skilling og får sunde interesser. Det burde også med i beregningerne. Hvor mange ældre har glæde af, at der er butikker i de mindre landsbyer? Er det ikke også en form for velfærd? Er det ikke en form for velfærd at kunne betjene vandrer og cyklister på Hærvejen, så flere får lyst til at bruge den? Når flere i fleksjob får arbejde lokalt, får kommunen refusion fra staten. Bør det ikke også med i beregningerne? Jeg synes umiddelbart, at man sparer 25-øren, mens man lader daleren rulle!
Læserbrev

Overenskomt. Hvor langt er FOA egentlig nået?

Læserbrev: FOA kæmpede for ca. 10 år siden hårdt for at få retten til at indgå overenskomst for deres medlemmer ansat i Vikar Region Midt (VRM). Prisen for denne ret blev skandaløs dårlig for os social- og sundhedsassistenter, da mange ansatte i psykiatrien gik voldsomt ned i løn, idet FOA`s forhandlingsudvalg viste sig at være inkompetent. For mig betød det en årlig lønforringelse på over 20.000 kr., hvilket man I FOA-Viborg afdeling lovede at få rettet op på. Denne opgave magtede FOA heller ikke, så jeg meldte mig ud af "fagforeningen" nogle år senere, da jeg ikke ønsker at betale for bjørnetjenester. Hvis FOA er en fagforening, så må den komme ind under kategorien gule fagforeninger! Jeg har tidligere skrevet et læserbrev med overskriften: "Er FOA en fagforening?" I det læserbrev kritiserede jeg FOA for, at deres medlemmer ansat i VRM som den eneste faggruppe ikke har fået forbedringer ved OK 2018. Formanden for FOA i Viborg undskyldte sig med, at det ikke har været muligt at opnå en aftale med VRM, der ikke vil forhandle løn med dem. Derfor blev OK 2018 overdraget til hovedorganisationerne, oplyste formanden. Nu, hvor der er gået mere end 1½ år efter, at OK 2018 er trådt i kraft for alle andre faggrupper, kan formanden for FOA i Viborg så oplyse hvor langt jeres hovedorganisation er nået ved disse forhandlinger? Forventer FOA at have OK 2018 forhandlet på plads, inden arbejdsmarkedets parter igen skal i gang med at forhandle den næste overenskomst? Jeg synes, at det er paradoksalt, at FOA for 10 år siden kæmpede hårdt for at få retten til at indgå overenskomst med VRM, og da de opnåede denne ret, så satte de sig på den forkerte side af forhandlingsbordet! Alt tyder på at FOA ikke rigtig er kommet videre og i dag sætter sig på sine egne hænder, når det gælder OK- forhandlinger for VRM-vikarer! Jeg håber, at formanden for FOA-Viborg afdelingen vil svare på, hvor langt hovedorganisationerne er nået med OK-2018.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.
Læserbrev

Politik. Mange hjemløse uden fast tag over hovedet i regionen

Læserbrev: Mennesker i Danmark bliver i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser, netværk brister, og uligheden samt ensomheden følger med. Flere og flere miste fodfæste i livet. Hver dag kommer der mennesker - i eksempelvis Kirkens Korshær samt andre hjælpe- og støttesteder - der lever på kanten af samfundet, og det er udsatte mennesker med svære sociale psykiske og økonomiske problemer. Ved en landsdækkende kortlægning af hjemløshed i år blev der registreret 6431 borgere uden fast tag over hovedet. Der er sket en udvikling mod et stigende antal af ældre hjemløse. I Vestjylland er der registreret 275 hjemløse i Viborg Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Struer Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ikast-Brande Kommune og Skive Kommune. Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen bolig eller værelse (eget eller lejet), men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Af typiske hjemløsesituationer kan nævnes: - Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende. - Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende. - Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem. - Opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed. - Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. - Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanet kontrakt. - Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning. - Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning. Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer dog ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed. I stedet vil både en boligløsning og en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats som oftest være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation. Èn af de ting, der i årenes forløb har gjort særligt indtryk på mig, er hvor let man i dagens Danmark kan ”snuble” i et ganske almindeligt liv og falde til den absolutte bund af vores samfund. Vi ved, der eksisterer hjælp til hjemløse nogle enkelte steder, men én ting er sikkert, selv på dage hvor vi andre med fuldtidsjob og et trygt miljø har problemer af forskellig art, kan vi altid ringe til vores familie og venner efter hjælp. Det kan den typisk hjemløse ikke, da han/hun ofte er forladt af familie og venner. Hyppigere og hyppigere ser vi socialt udsatte mennesker på gaderne. Den typiske hjemløse er en mand, der oplever mange sociale problemer på én gang. For eksempel både arbejdsløshed, psykiske problemer, ensomhed og manglende kontakt til familien. Når der er stigning af ældre hjemløse og der er overfyldt på diverse herberger og varmestuer, hvor skal de hjemløse så overnatte? Mange af dem har ikke relation til deres familie eller har slet ikke nogen familie. Vi vil gerne være medvirkende til, at der bliver gjort en indsats for at målrette hjælp til hjemløse, der blandt andet må overnatte på gaden og som ofte slås med mange andre problemer. Vi skal have vendt udviklingen, og ingen skal af nød sove på gaden i Danmark.

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Kunst. Øster Teglgård og Lasse Winsløw og Skovgårdmuseet

Læserbrev: Den strålende Viborg-maler Lasse Winsløw (1911 til 2006) levede på Øster Teglgård ved Søndersø. For øjeblikket sælger Lauritz.com en masse af Lasses billeder til næsten latterlige priser, også billeder fra Teglgården. Finder man Øster Teglgård i dag, står den gamle røde hovedbygning og skuer ud over Viborg Søndersø. Men bygningen, som er de sidste rester af det gamle teglværk, er i miserabel stand. Tydeligvis passer ingen på huset, skønt det er bevaringsværdigt og en smuk teglkonstruktion. Af respekt for maleren Winsløw kunne man sætte hovedbygningen i stand. Med understregning af Viborgs rolle som centrum for kultur og industrialisme kunne man bevare gården. Viborgs Skovgårds museum mangler plads til sine samlinger. Man kunne istandsætte Øster Teglgård og overlade bygningen til museet. Museet ville få en fantastisk beliggenhed ud til Viborg Søndersø og understrege Viborgs kærlighed til natur, kultur og kunst. Teglgården som landskabelig perle må ikke tværes ud af ligegyldighed og spekulation. Viborgs søbredder er parcelhus ved parcelhus. Teglgården skulle bevares som historie og fællesskab. Det må være en kommunal hjertesag.
Læserbrev

Politik. Hvor mange resurser vil vi bruge på beboerne på Kærshovedgaard?

Læserbrev: Heldigvis endte vi ikke med at bruge over 750 mio. kr. på en ø for udviste asylansøgere. Spørgsmålet er nu, om vi vil bruge måske over 100 mand på at sende de samme mennesker frem og tilbage mellem fængsler, domstole og udrejsecenter? Jeg siger klart nej. Flertallet bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, LA og Dansk Folkeparti har skærpet fængselsstraffene for melde-, opholds- og underretningspligten. Nu kommer beboerne i fængsel efter få overtrædelser. Disse overtrædelser gør ikke skade på nogen mennesker, men alene politiet bruger nu 48 årsværk på denne opgave. Hertil kommer dommere, transporter, forsvarsadvokater, fængselspersonale osv osv. Så det er nok ikke forkert at sige, at over 100 mennesker nu bruger deres tid på at sende de her mennesker i fængsel for noget, der ikke har gjort skade på andre mennesker. Tiden går fra at opklare indbrud, vold, voldtægt og meget andet, jeg i al fald synes er meget vigtigere. Efter grænsekontrollen og nu dette stykke symbolpolitik er ventetiderne på politiarbejde steget meget voldsomt. Politiet har ikke bedt om disse tiltag. Vi burde lade politiet bestemme selv, hvad der er vigtigst. Og det vigtigste er ikke symbolpolitik. Det er vigtigt, at vi ved, hvor de afviste asylsøgere og tidligere kriminelle er. Dette kunne løses ved fodlænke eller ved, at man kan melde sig hos politiet telefonisk, eller hvor politiet er rundt om i landet. Den valgte løsning er i al fald for dyr. Når nu de mennesker i forvejen er i et form for fængsel, så mener jeg også, at man burde overveje andre straffe end at sende dem til et fængsel for noget ikke personfarligt, for det er en dyr straffeform. Jeg mener, at man brude bruge resurserne på meget værre overtrædelser fx vold, end på meldepligt m.v. Lad os håbe, at fornuften kunne indfinde sig. Man kunne måske endda lytte til politiet?
Annonce
Læserbrev

Politik. Demokrati og menighedsrådsvalg

Læserbrev: Folketinget har førstebehandlet et lovforslag om, at mennesker, der er under værgemål, får ret til at stemme til menighedsrådsvalg. Dermed giver vi valgret til den sidste gruppe danskere, der ved vedtagelse af grundloven i 1849 ikke fik valgret. Efter datidens herskende normer var kun et lille mindretal på under 20 pct af befolkningen i stand til at administrere valgretten. Med datidens sprog evnede fruentimmer, folkehold, fattige, fjolser, fallenter, forbrydere, fremmede og farende ikke at administrere denne ret. Undervejs har kvinder, mennesker med gæld, mennesker der har været straffet og mennesker der ikke ejer egen bolig fået valgret. Og nu får mennesker under værgemål også valgret. Det er positivt at vi langt om længe giver denne gruppe af medborgere ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg. I 2016 fik de ret til at stille op og stemme til kommunevalg, regionsvalg og EP-valg og i 2018 ret til at stille op og stemme til Folketinget. Alle partier på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance støtter forslaget. Jeg er chokeret over Nye Borgerliges og Liberal Alliances argument, at de ikke ønsker at give disse medborgere stemmeret. ”Hvis de ikke kan administrere deres egen økonomi, skal de ikke have lov til at stemme om eller administrere statens (og kirkens) økonomi” lød de 2 partiers forklaring i Folketingssalen, som et ekko fra 1849. De sidste års finansskandaler har afsløret, at mennesker i toppen af samfundet (med stemmeret!) via hvidvask, skattely og momskarruseller har håndteret offentlige midler på en ganske uforsvarlig vis. De har bevaret deres stemmeret og ret til at stille op og stemme til valg. De bevarer valgretten, også selvom de bliver dømt ved en domstol eller kommer i dyb gæld. Så langt er vi heldigvis kommet med demokratiet i Danmark. En interessant detalje er, at Liberal Alliance i 2016 og 2018 stemte for at give mennesker under værgemål ret til at stemme og stille op til byråd, EU-parlament, regionsbestyrelser og Folketing – men nu ikke ønsker at give de samme mennesker ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg. I Enhedslisten glæder vi os over, at vi med den nye lov fjerner endnu en sten på vejen til at alle borgere har lige ret til at stemme og stille op til valg.
Læserbrev

Videoovervågning. Hvorfor beskytte de kriminelle?

Læserbrev: Flere nummerpladescannere og flere videokameraer som Justitsministeriet foreslår. Orson Wells' bog kommer i tankerne, og mange politikere udtrykker mistillid til forslaget. Uskyldige mennesker bliver overvåget, men for uskyldige mennesker kan det ikke være et problem. Jeg har ikke et problem med det, det dokumenterer jo blot, at jeg ikke har gjort noget forkert. Det eneste problem, jeg kan se, er om databaserne er sikret mod misbrug. Er de sikret mod, at de forkerte mennesker kan få adgang til oplysningerne? Det er egentligt lidt en sjov problematik, da folk på de sociale medier lægger alle mulige oplysninger på medier, der sælger alle persondata, der lægges op. Jeg har det fint med, at politiet kan se, hvornår jeg er kørt over f.eks. Storebæltsbroen med en hastighed på 109-110 km/t (fartholderen er rimelig præcis), når der ikke er vejearbejde. Politiets scannere kan måske få afsløret nogle af de stjålne biler – biler med stjålne nummerplader – som banderne benytter til mord. Politiet må også gerne se, hvor jeg har gået, det bekræfter jo blot, at jeg har opført mig ordentligt. Hele problematikken med overvågningen kommer jo blot af, at der er personer, der ikke opfører sig ordentligt – er kriminelle – de ønsker nok ikke den foreslåede overvågning, men de skal ikke beskyttes. Om data skal opbevares i mere end 30 døgn? Meng-sagen viser, at det måske burde være væsentlig længere, når politiet ikke har det nødvendige mandskab eller prioriterer mandskabet rigtigt. Til politikere, der er imod, kom nu ned fra træet, de eneste, jeres modstand vil beskytte, er de kriminelle.

Seneste plus

Annonce
Annonce
Læserbrev

Løvfald. Viborg Kommune og efteråret

Læserbrev: Vinteren og dens prøvelser for fodgængere og trafikanter kan være svær nok at komme igennem, men det lader dog som om, at kommunen er bevidst om den årstids genvordigheder. Anderledes forholder det sig med efterårets. Et uhyggeligt eksempel er Slusestien mellem rundkørslen ved Ll. Sct. Mikkelsgade og Ll. Sct. Peder Stræde. I år har bøgen en ekstraordinær stor høst af bog, og over stien står nogle meget store bøgetræer, som har kastet så meget bog, at stien især fra sig fra ”knækket” ned mod søen i det fugtige vejr nærmest er farlig at bevæge sig på. Laget af nedfalden bog er meget tykt, og kvarterets beboere giver i indbyrdes samtaler udtryk for stor utryghed ved at bevæge sig på stien. Det meget trænedfald giver i øvrigt – siger folk med kendskab til den slags - problemer for kloakafløbet videre ned mod Ll. Sct. Mikkelsgade og mod Søndersøparken. Og så er bøgebladenes store nedfald i skrivende stund endnu ikke begyndt. Kommunen har formentlig rydningspligt på denne offentlige sti, og Viborg kommune kan næppe undslå sig for misligholdelsen ved personalemangel. I artikler i pressen støder man jævnligt på hjertesuk fra indvandrere/flygtninge på bistandshjælp, som klager deres nød over ikke at have adgang til det danske arbejdsmarked. Kunne man ikke gøre disse mennesker en tjeneste ved at give dem indhold i tilværelsen ved at tilbyde dem et meningsfyldt – skønt sikkert midlertidigt – arbejde, der samtidigt vil forbedre mulighederne for integration, ligesom de hårdt plagede skatteydere får lidt kompensation. En ren vind-vind situation. Såfremt kommunen hævder, at den ikke har vedligeholdelsespligten på Slusestien, har den vel kompetence til at pålægge ejeren af træerne – villa Tatoi – at renholde stien. Eller endnu bedre, at fjerne de kæmpestore træer, som året igennem frembyder mange ubehageligheder for de forbipasserende. I øvrigt er det mit indtryk, at efterårsløvet også andre steder rundt omkring i kommunen frembyder en del fortrædeligheder.
Debat

Debat: Udskiftning til elbil er ikke løsning på grøn handling

Miljø: Jeg bliver træt, når lønnede politikere har så indskrænket et syn på grøn handling, som f.eks. Mai Villadsen (MV) og Henning Hyllested (HH) fra Enhedslisten 13/10 i avisen Danmark giver udtryk for, ved at udråbe statsstøtte til el- bilen, som den hurtige hjælp til klimaet. MV og HH’s ønske om ekspresfart på udskiftning af benzin- og dieselbiler til elbiler må være det, som kaldes symbolpolitik, for det har intet med miljøpolitik at gøre. Miljøpolitik må være at anskue og beregne ’livscyklus’ for produktets eller handlingens klimapåvirkning – herunder CO2 aftryk. Elbilen er ikke løsningen på klimaudfordringen, i bedste fald er den en lille del af løsningen – og derfor skal den ikke favoriseres med statsstøtte eller speciel lempelige afgifter. Politisk bør udvikling af alternativer til transportsektorens drivmidler støttes. Det vil dermed inkludere el som drivmiddel, men også udvikling af brint, metanol, etanol, naturgas, biogas m.m. som mulige drivmidler. En støtte, der favoriserer et enkelt drivmiddel vil bremse forskning i andre drivmidler, for ikke at tale om forskning i håndtering af ’affald’ fra anvendelsen af disse drivmidler, herunder brugte batterier. Hvis man i stedet for at give økonomisk støtte, omlagde energiafgiften, så man beskattede det, vi ville reducere – nemlig CO2. Beskatningen skulle ikke kun være på drivmidlets udledning fra f.eks bilen, men også på produktionen af drivmidlet. At anvende el giver ikke mening, hvis det er produceret på træflis eller kul. Forskning og evt. støtte bør i stedet rettes mod lagring af el fra vind og sol, så vi sikrer anvendelse af grøn strøm, frem for at standse vindmøllerne, når der er overproduktion. Når vi nu er ved den grønne energi, så bør den energi, der produceres også beskattes/støttes efter det CO2 aftryk vindmøller og solceller afsætter, når de produceres og opstilles. Vi ser i dag en favorisering af vindmøller, der i en ’livscyklus’ – fra produktion over opstilling og drift til skrotning - er langt mere CO2 belastende end f.eks. solceller. Skal der for alvor snakkes ’grøn handling’, skal blikket også rettes mod genbrug – og endelig ikke ved at vore lønnede politikkere skal afgøre, hvordan der skal genbruges. De bør i stedet sikre, at al produktion beskattes/afgiftsbelægges efter det enkelte produkts CO2 aftryk i en ’livscyklus’. Det vil sætte skub i anvendelse af genbrugsmaterialer og produktion af produkter med lang levetid og høj grad af genanvendelighed efter skrotning. Omkring 70 procent af den råolie, der pumpes op af undergrunden, anvendes til produktion af plastik, der ender som kolossale plastikøer i verdenshavene, eller eksporteres som ’genbrug’ til fattige dele af verden, hvor det bl.a. afbrændes som energikilde i den produktion, vi også har eksporteret for at nå vore ’klima-mål’ for Danmark. Vi skal derfor ikke skifte benzin og diesel iler ud til elbiler i ekspresfart, men i stedet beholde de biler, der er produceret i drift så længe som muligt, for det er produktionen af bilen, der har det store CO2 aftryk. Meget af den ovenfor nævnte produktion ligger ikke i Danmark, så mange tiltag vil blive begrænset eller umuliggjort af EU-regler, men så kæmp kampen der. Det giver også mere mening at fokusere på Europas klima end at se isoleret på Danmarks klima. Sæt nu embedsværket i gang med at producere beregninger af livscyklus på jeres forslag, og giv os og jer selv et reelt billede af jeres miljøtiltag.
Læserbrev

Trafik. Endnu et slag for cyklisterne i Viborg

Læserbrev: Mange tak til Villy Lauritsen for i lørdagens avis at slå et slag for cyklerne. Det er utroligt, når man ser på alle fordelene ved cykler frem for biler, at der ikke er større fokus på forholdene for cyklister i forhold til biler. Det gælder folkesundhed, klima, økonomi, plads i byen, forurening i byen m.m. Jeg er helt enig i det, Villy Lauritsen skriver. Jeg er især glad for bemærkningerne omkring brosten. Jeg forstår godt, at nogle finder det smukt og nostalgisk med brosten. Men det er da ikke brugervenligt. Ud over, at det også larmer ved kørsel med biler, så er det ulideligt at cykle på. Har man spurgt gangbesværede og dem, der bruger stilethæle, hvor behagelige brosten er at færdes på? Det kunne så nemt som ingenting være løst for cykler og fodgængere ved at lave en forholdsvis smal passage på vejen, med jævn belægning. Gerne sten eller fliser. Desuden vil jeg gerne fremføre, at der er urimelige forhold for cyklister, der kommer fra øst-byen. Og det er dog en del fra Asmild, Overlund, Houlkær og længere væk fra. Når man kommer ad Sct. Mathias Gade og når til Sct. Mogens Gade, skal man af cyklen og trække resten af vejen. Hvorfor er fortovet ved Latinerhaven ikke indrettet som en cykelbane. Nogle vil sige, at ”ingen tager da skade af at trække cyklen et stykke”. Andre ville nok sige ”hvorfor gøre det bøvlet for cyklister, når man så let kunne gøre det lettere?”. By- og vejplanlæggere vil nok sige, at ”så skal man jo krydse Sct. Mathias Gade ved Kompagnistræde”. Ja, men Sct. Mathias Gade skal jo krydses for en cyklist under alle omstændigheder! Det gør heller ikke passagen lettere, at ”Latinerly” på det andet fortov (gratis?) har knopskudt deres restaurationsområde ud over det meste af fortovet. Først med et par små cafeborde til nu at være udstyret med diverse inventar, der absolut ikke gør passage med cykel lettere - tvært imod næsten umulig. Et sidste hjertesuk. Hvorfor er kantsten næsten altid med skarpe granitkanter? Hvor mange alvorlige cykelulykker med alvorlige personskader kunne være undgået, hvis man i stedet havde skrå kanter på kantstenen, så kunne cyklerne komme op og ned over dem? Og måske kunne vi cyklister få lidt hjælp fra bilister, der har fået ødelagt dæk på disse kantsten?
Debat

Debat: Efter nej fra Sundhedsstyrelsen - Rystesyge lades i stikken

Behandling: I maj sendte Sundhedsstyrelsen en patient til Madrid for at modtage ultralydsbehandling for essentiel tremor. Behandlingen lykkedes perfekt, og patienten blev fri for sine ufrivillige rystelser. Efterfølgende har der været stor pressedækning i Danmark, og tusindvis af patienter med denne invaliderende lidelse har fattet håb om, at behandlingen kan komme til Danmark. For nylig har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at de ikke skønner, der er patienter nok i Danmark til at indføre denne behandling. Som repræsentant for danske patienter med lidelsen essentiel tremor er vi fuldstændig uforstående overfor denne udmelding, når vi kan dokumentere i hundredvis af egnede patienter til behandlingen. Selv hospitaler og læger i Danmark ønsker at indføre behandlingen og nævner samtidig, at patientgrundlaget er til stede. Sundhedsstyrelsen påtænker nu at sende nogle patienter af sted til udlandet og dermed evaluere behandlingen. Dette selvom Sundhedsstyrelsen anerkender ultralydsbehandlingen som værende sikker og effektiv. Det er forbundet med store omkostninger at sende patienter til udlandet, mens økonomien og det praktiske allerede er på plads fra hospitalsside i Danmark. Et ophold af flere ugers varighed i udlandet er ikke ønskværdigt for vore medlemmer, når behandlingen nemt kan etableres i Danmark. Flere af vore medlemmer er oppe i årene, hvorfor rejser til ukendte steder i flere uger og uden pårørende ikke er en mulighed. De af vore medlemmer med rystesyge og egnede for ultralydsbehandling har i dag nået et stadie, hvor deres medicin ikke har effekt, eller hvor bivirkningerne af medicinen overstiger effekten af medicinen. Det skal nævnes, at der ikke findes medicin målrettet essentiel tremor, men alene præparater udviklet til andre sygdomme. Danmark har altid været et foregangsland med specialiseret behandling og patienten i fokus. Dette gælder dog ikke for de omkring 50.000 mennesker der lider af essentiel tremor i Danmark. I Danmark diagnosticeres op mod 1000 nye patienter om året med rystesyge. Samtlige patienter med lidelsen lades nu i stikken – børn, unge, ældre. Især en stor gruppe af vores erhvervsaktive medlemmer kan imødese en usikker fremtid, hvor deres eksistens og levebrød er truet pga. manglende behandlingstilbud. Eneste kendte alternativ, når medicin ikke virker, er en såkaldt åben hjerneoperation – DBS/Deep Brain Stimulation – hvor kraniet åbnes, og der indsættes elektroder i hjernevævet. Denne operation er skræmmende for mange af vore medlemmer og samtidig er der en aldersgrænse på 65 år. Der tilbydes ganske få DBS operationer om året, hvorfor vi ser ultralydsbehandlingen som et oplagt supplement. Bl.a. fordi der ikke skal bores i kraniet, eller implantater indopereres i hjernen. Med dette indlæg vil vi gerne gøre opmærksom på Sundhedsstyrelsens nedslående melding og samtidig gøre opmærksom på de initiativer vi som patientgruppe har iværksat. Vi har brug for opbakning fra de mange patienter, der sidder derude i landet og ikke kender til denne problematik og muligheden for skånsom behandling med ultralyd. Vores Facebook gruppe for Essentiel Tremor er altid åben for nye medlemmer, ligesom vi holder flere åbne arrangementer omkring oplysning, udveksling af mestringsteknikker og netværk. Der findes ligeledes en større underskriftindsamling på nettet. Sluttelig kan denne ultralydsbehandling anvendes til Parkinsons patienter med tremors eller rystelser med stor effekt. Kan vi som samfund være bekendt at ignorere så stor en del af befolkningen med en så invaliderende en lidelse, at folk ufrivilligt isolerer sig, ikke kan vælge drømmeuddannelse eller må forlade deres arbejde på grund af ufrivillige rystelser?
Læserbrev

Studehandlen i Viborg Byråd
Læserbrev

Folkebladet. Den hæftede avis

Læserbrev: Kære Folkeblad. Som daglig læser af avisen er jeg, og sikkert mange andre læsere med mig, irriteret over, at indlægget ”Danmark” altid er indhæftet i avisen. Det, at i ødelægger en spændende artikel ved dette tossede påhit at indhæftet ”Danmark” det er da fjollet og irriterende. I kan jo godt indlægge med tillægget ”Erhverv”. Det kan da ikke være så dyrt at lave denne ændring. Det er tidligere påpeget af Finn Lindermann i 2016, hvor i ville gøre noget ved det problem. Søndagsudgaven af de tre Stiftstidende er også med indstik. Hvor er så så problemet, altså ud over penge. Ved en mærmere undersøgelse af priser på jeres avis er I de næstdyreste, set i forhold til Skive Folkeblad, Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis og Randers Amtsavis. Svar: Kære Erik Kongstad. Personligt ville jeg gerne helt undvære hæftningen af avisen. Det har vi jo også prøvet efter henvendelser fra læsere, der mener det samme som dig. Vi prøvede, men den storm, jeg blev udsat for af utilfredse læsere (den var vedvarende), fik mig til at skifte mening. Så vi genindførte hæftningen. Vores trykkeri giver ikke andre muligheder - enten eller. Vi skulle ellers trykke hver del for sig og indstikke manuelt, og det ville koste mindst et par journalister jobbet. Trods alt foretrækker jeg at satse på højst mulige kvalitet på det lokale indhold i avisen. P.S. Skive Folkenblad, Midtjyllands Avis og Herning Folkeblad har ikke noget "Danmark-tillæg" og udkommer ikke på søn- og helligdage.
Læserbrev

Dansk Folkeparti og den nye køreplan

Læserbrev: Efter et erkendt nederlag ved valget i år har ledelsen i Dansk Folkeparti lagt hovedet i blød og haft møder med sit bagland for at finde den fællesnævner, der skal bære partiet ind i fremtiden. Det er værd at bemærke, at det ikke var Dansk Folkepartis politik, der led nederlag, for den sejrer videre i andre partier, der har forståelse for nødvendigheden af den stramme indvandrer/flygtninge politik. Det var selve partiet, der ikke levede op til vælgernes forventninger. Sådan er politik, og selverkendelsen er ofte den styrke, der skal til for at komme på benene igen. Dansk Folkeparti er fortsat et stærkt parti, der repræsentere hele den jævne befolkning uanset social status eller politisk overbevisning. Kald du blot din kollega på arbejdspladsen for medarbejder, men grundlæggende er det ordet arbejder, og det viser gerne, hvad man er. Således er vi flest i Danmark, nemlig lønmodtagere, uanset om vi har fået villa, Volvo og vovse. Det er her, at Dansk Folkeparti nu skal finde sig selv igen. Efter en tid, hvor partiet har "snublet" lidt over sine egne fødder, skal der arbejdes for at finde den fælles identitet, som Danmark tidligere var kendt for at have i hele landet, og Dansk Folkeparti er om nogen vogter over de danske værdier. Politik er ideologi, filosofi og en del patriotisme med national følelse, uden at det skal forstås nedsættende mod andre nationer. Det er kærlighed til sit land, folk og det fælles samfund, der omgiver os til daglig. Derfor er det også vigtigt, at Dansk Folkepartis repræsentanter forstår denne sammenhæng for at kunne yde det bedste for partiet i arbejdet fremover. Enhver, der politisk repræsentere partiet som byrådsmedlem, regionsmedlem, folketingsmedlem eller vælger og støtte, bør derfor opfordres til at være mere synlig i det offentlige rum, blandt andet med informering til vælgerne om den pågående politiske dagsorden, så man undgår, at Dansk Folkepartis politik synliggøres af mere venstreorienterede folk, der ellers virker gode til at fortælle Dansk Folkeparti, hvad Dansk Folkepartis politik er. Det er misinformation, som borgerne hører fra disse propagandister, men det er desværre synligt i den offentlige debat. Der er fortsat god grund til at tro på Dansk Folkeparti.
Læserbrev

Er kunst og demokrati uforenelige størrelser?

Læserbrev: For et par uger siden blev det i Folkebladet offentliggjort, hvem der var vindere af Arkitekturprisen 2019. Det undrede mig, at der ikke i offentliggørelsen oplystes noget om, hvilke kandidater udvalget havde haft at vælge imellem. Jeg vidste, at der i hvert fald for en af priserne havde været mere end én kandidat. Min kone og jeg havde nemlig foreslået ejerne af Nørremøllevej Nord 44 til at modtage prisen for bedste renovering, idet ejerne har forvandlet den tidligere landbrugsejendom “Nørregård” til et meget smukt herresæde, som er en perle for Nordbyen. Jeg spurgte derfor, den kommunale medarbejder, der havde stået for det administrative arbejde i forbindelse med indkaldelse af forslag og pristildelingen, om der ikke var tale om en forglemmelse. Svaret var, at det ikke var tilfældet, og forklaringen var: ”Komitéen har ikke ønsket, at vi bruger ressourcer på at offentliggøre alle indstillede projekter, hvilket også ville kræve en formidlingsopgave samt tilladelse fra de bygherrer og arkitekter, der bliver indstillet.” Det blev også oplyst, at ”Hjemmesiden er pt. ved at blive opdateret med de vindende projekter på www.viborg.dk/arkitekturenspris” Det er nu et par uger siden, men en søgning på linket giver stadigvæk det svar, at den søgte side ikke findes. Selv om jeg er klar over, at det ikke er velset, at man som lægperson blander sig i kommunens kunstpolitiske dispositioner, tillader jeg mig alligevel at spørge den/de ansvarlige, hvorfor den slags beslutninger skal foregå i hemmelighed. Om de trufne valg er rigtige, kan offentligheden ikke vide, når man hemmeligholder valgmulighederne. I øvrigt synes jeg, at det kan være af interesse for ejerne af de ikke vindende ejendomme at vide, at nogen har fundet, at deres projekt burde have prisen. Derfor kære udvalg, lad os få fuld offentlighed om udvalgets arbejde.
Debat

Debat: 90-års fødselsdagen og de tyske paradokser

Min far, som døde for 13 år siden, ville være fyldt 90 år i denne uge. Livet igennem brød han sig hverken om tysk eller tyskere. Han huskede jo besættelsestiden. Alligevel blev tysk mit hovedfag. Fordi min mor var tysklærer? Næppe. Fordi det tyske sprog er vidunderligt? Egentlig ikke. Fordi erhvervslivet har hårdt brug for tyskkyndige? Slet ikke. Jeg har aldrig fået en henvendelse fra et firma, der handler med Tyskland. Man vil nok ikke have humanisten, der ved en ting eller to om tysk kultur. Man foretrækker ingeniøren, der også taler tysk. Mit valg af tysk som hovedfag har - paradoksalt nok – noget at gøre med min fars skepsis mod Tyskland og tyskere. Når han påstod, at det ikke var tilfældigt, at nazismen blomstrede i Tyskland, pirkede det til min hang til at være Rasmus Modsat. Kunne det nu også passe? Jeg protesterede og sagde ham imod. Det var ikke ualmindeligt dengang. I dag, hvor forældre og børn bare er gode venner med hinanden – og Greta Thunberg, lyder det måske underligt: Jeg begyndte – som en slags oprør mod min fars forestillinger og fordomme – at studere tysk. Jeg ville forstå den tyske sjæl! I virkeligheden var min far anti-tysk på en meget tysk måde. Han havde et had-kærlighedsforhold til Wagner. Han beundrede den tyske ingeniørkunst, men kørte alligevel i svenske biler. Først som pensionist købte han en tysk bil, en VW Polo med automatgear. Han elskede den. Min far ville nok undre sig over dagens danskeres paradoksale forhold til tysk og Tyskland: Aldrig har Tyskland været så populært. Berlin bugner med danskere på efterårsferie. Men de taler ikke længere sproget. Tillykke med fødselsdagen, far!
Annonce
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.
Læserbrev

Botilbud. Nej, ikke Botilbuddet Grundtvigsvej igen!

Læserbrev: Fredagsavisen bragte en artikel, der ikke alene gjorde os forstemte, men også meget vrede. Det gjorde ondt at læse om en beboer i Botilbuddet Grundtvigsvej, som af angst for verden gemmer sig hele dagen under sin dyne i et mørkt soveværelse og efter sigende ikke får den hjælp og støtte, han har brug for. Vores vrede blev vakt, fordi der nu igen er en pårørende til en beboer i Botilbuddet Grundtvigsvej, der i afmagt går til pressen. Det burde ikke være nødvendigt, men når man læser leder af psykiatrien i Viborg Kommune Jane Aslaugs kommentar til den lange, detaljerede beretning om svigt fra kommunens side, begynder man at forstå. Kommentaren er én stor afværgemanøvre, en afliret lektie, en glat omgang managementsprog, som kun alt for tydeligt signalerer, at ingen har krav på konkrete svar. De pårørende, man altid taler om at inddrage, spises af med abstrakte floskler. Kommentaren er blottet for empati og uden forsøg på imødekommenhed. Jane Aslaug kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger bl.a.: ”Jeg kan generelt sige, at vi altid har sigte på at udvikle vores tilbud til glæde for de borgere, der benytter sig af dem. Dette er en løbende proces – også på Grundtvigsvej …”. Kommentaren er en hån mod den pårørende, der i fortvivlelse har henvendt sig til avisen. Det er ikke sjovt at stå frem. Det gør man kun, fordi man bliver tvunget til det. Det er bekymrende, at Jane Aslaug ikke engang kan få sig selv til at sige, at hun altid er meget ked af det, når pårørende oplever, at de løber panden mod en mur. Måske skulle man minde om, at en kommunal leder betales af skatteborgerne, der har krav på at få ordentlig besked.
Læserbrev

Politik. Synlig og aktiv politik for Rigsfællesskabet

Læserbrev: Man kan i dagens Danmark hurtigt få det indtryk, at den almene borger i riget - desværre - ikke anser færinger og grønlændere som ligeværdige, og at mange, hvis ikke flertallet, hilser løsrivelse af Færøerne og Grønland velkommen. Det er ærgerligt og sørgeligt. Mere end 1000 års fælles historie risikerer således at ende brat, højst sandsynligt på grund af manglende fælles fokus og viden om hinanden. Selvom en Gallup undersøgelse i foråret viste, at næsten 60% af Danmarks befolkning ønskede at bevare Grønland i Rigsfællesskabet, er det blandt mange danskere meget småt med viden om de faktiske forhold i Grønland og på Færøerne. Rigsfællesskabet bør veje tungere i den generelle undervisning i folkeskolen og på gymnasiet. Fælles historie og kultur kan formidles både gennem fagene dansk, historie og samfundsfag. Desuden bør erhvervssamarbejdet inden for Rigsfællesskabet styrkes, og jobmarkederne bør integreres mere, så det bliver nemmere at få job på tværs af Rigsfællesskabet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde aktivt for at få indført gensidig fælles forståelse for kultur, sprog og historie blandt de forskellige befolkningsgrupper inden for Rigsfællesskabet. Det Konservative Folkeparti vil også arbejde for: - Mere oplysning om Rigsfællesskabet i det danske uddannelsessystem. - Fortsat at understrege vigtigheden af fokus på Grønland og Færøerne i Public Service. - Styrke erhvervssamarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne og arbejde for, at det bliver nemmere at få jobs på tværs af Rigsfællesskabet. Vores Rigsfællesskab er helt unikt og skal bevares, det er i alles interesse. Vi skal have et stærkt fællesskab mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Derfor skylder vi også hinanden, at føre en synlig og aktiv politik for Rigsfællesskabet.
Debat

Debat: Forældreorlov skal både være mors og fars

Min mor, Elinor, fik sine tre børn i årene 1953-1965. Det var før milepæle som den fri abort og p-pillen. I min barndom hed det ikke ventetøj. I stedet hed det mere dystert ”omstændighedstøj”. Jeg husker, at min mor en enkelt gang i starten af 80’erne kikkede på mig og sagde: ”Bare du ikke kommer i ulykke”. Forstå mig ret. Min mor var en fantastisk mor. Sød og omsorgsfuld. Ligesom en mor skal være. Men min mor var også ung kvinde i en tid, hvor det at få et barn uden for ægteskab, kunne betyde mindre anseelse i samfundet, dårligere muligheder for uddannelse og ringere mulighed for et godt lønnet job. Så jeg forstår godt min mors bekymring. At blive gravid kunne være en svær omstændighed. Selv hvis man allerede havde et arbejde. For kvinders ret til og økonomiske mulighed for at holde barselsorlov var ekstrem ringe. Så det er let at forstå, at min mor var bekymret for sine tre piger. Også selv om hun havde en kærlig mand - min far Kurt. Min fars orlovsrettigheder var lig med nul. Han var skaffedyret, der gik på arbejde og tjente pengene. Barselsorlov var ikke for mænd. Derfor betød det at få et barn for de fleste kvinder, at de måtte sætte uddannelse og karriere på pause og bide det økonomiske efterslæb, som barselsorloven skabte, i sig. Selvom det nu er mange år siden og til trods for løbende forbedringer i lovgivningen, så er det i 2019 fortsat kvinden, der tager orloven og mændene der går på arbejde. Selv efter at det i 2002 blev muligt for forældrene at dele orloven. De tørre tal fortæller, at mænd i gennemsnit tager cirka 30 dages orlov og mødre cirka 300 dage. Der er fortsat en bruttoløn forskel mellem mænd og kvinder på 14 procent. Det gab nærer sig selv. For når familien skal beslutte, hvem der skal tage orlov, er det oftest nemmest at pege på mor, for hun tjener mindst og familien skal på den måde undvære færre penge under orloven end, hvis det var Far, der tog den. Desværre betyder det, at kvindens løn, pensionsindbetaling og karriereudvikling fortsat sættes på standby. Akkurat som for 50 år siden. Vi ved, at de samfund hvor mænd og kvinder er lige stillet med hensyn til rettigheder og løn, også er de samfund, der har den højeste velstand. Og vi ved, at begge forældre, ønsker tage del i omsorgen og opdragelsen. Alt peger i retning af, at det er en samfundsmæssig gevinst at dele forældreorloven mere ligeligt mellem mor og far. Det er formentlig årsagen til, at skiftende regeringer også har haft ønske om at forbedre rettigheder og muligheder for begge køn. Det gælder også for den nye regering. Vi er klar til at gå skridtet videre. Vi vil justere reglerne for forældreorlov. Et nyt EU-direktiv hjælper os lidt på vej. Direktivet øremærker blandt andet to måneders orlov til faderen, der altså ikke kan overføres til den anden forælder. Det direktiv har vi i sinde at implementere. Men det er ikke nok. I Danmark har forældre ret til 32 ugers barselsdagpengebetalt forældreorlov. Vi ønsker, at de 32 uger i udgangspunktet fordeles ligeligt mellem forældrene.Vi ønsker at udgangspunktet skal være, at hver forælder holder 16 ugers forældreorlov hver. Det betyder, at forældre selv skal gøre noget aktivt, hvis de ønsker en anden fordeling af forældreorloven, som der naturligvis skal være plads til, og som EU’s direktiv også giver plads til, da det kun øremærker to måneder. Hvis vi ændrer reglerne sådan, at forældreorloven i udgangspunktet er delt lige mellem forældrene, er det et stærkt signal til blandt andet arbejdsgiverne om, at forældreorlov både er for mænd og kvinder. Det vil gøre det lettere for fædrene at stå fast på deres ret til at holde orlov. Dermed er det et vigtigt skridt i kampen for at bryde vanetænkningen om, at orloven naturligt er mors. Inden for de næste tre år skal det nye EU direktiv implementeres. Og i Socialdemokratiet og i regeringen er vi allerede gået i dialog med arbejdsmarkedets parter om en model for, hvordan vi kan skabe bedre fordeling af forældreorloven i Danmark. Det er et vigtigt stykke arbejde, som jeg ser frem til at tage del i. I Danmark skal nutidens Elinor og Kurt have reelle lige muligheder for orlov. Det er nemlig godt for dem, for barnet, for arbejdspladsen, for ligestillingen og for samfundet.
Læserbrev

Miljø. Er borgerne blevet helt til grin med den nye affaldssortering?

Læserbrev: På tv har der inden for de sidste par dage været vist dokumentarudseendelser, der viser, at plastikaffald fra Danmark i vid udstrækning eksporteres til Asien, hvor det findeles og bruges som brændsel i varmeværker. Korrespondenten for udsendelsen fremviste plastikemballager med dansk tekst påtrykt. Endvidere fremgik det af udsendelsen, at plastikaffaldet eksporteredes, fordi der i Danmark ikke er kapacitet til at oparbejde plastikaffaldet til genbrug. Af en anden dokumentarudsendelse fremgik det, at Danmark importerer brændbart husholdningsaffald fra bl.a. Irland for at holde gang i varmeværker i Danmark. Usorteret husholdningsaffald har før i Danmark været brugt som brændsel i varmeværker, men skal nu sorteres i madaffald for at bruges til afgasning i biogasanlæg. Man kunne rettelig spørge, om forbrugerne i denne sag er blevet helt til grin ved at blive påtvungen en affaldssorteringsordning i Viborg Kommune, som bevirker afbrænding af dansk plastikaffald i Asien med global forurening til følge, og som nødvendiggør import af brændbart husholdningsaffald, som vi før sorteringsordningen selv leverede ? For at føje spot til skade måtte forbrugerne yderligere betale 600 kr. mere om året i renovationsgebyr for at være tilsluttet den nye affaldssorteringsordning. Yderligere oplever undertegnede nu, at der hyppigt bliver afhentet halvfyldte affaldscontainere af 2 forskellige renovationsvogne i stedet for som tidligere 1 vogn fra min matrikel. Hvor er miljøforbedringen i denne ændring? Er der overhovedet nogen logik i, at Viborg gik med i den nye sorteringsordning, eller var det blot et prestigespørgsmål om at komme med i klubben af ”miljørigtige” kommuner med affaldssortering? REVAS skylder os en forklaring på, hvor stor en andel af de møjsomligt sorterede 4 affaldstyper: madaffald, blød plastik, metal og hård plastik, samt papir, der rent faktisk for øjeblikket anvendes til genbrug og produktion af biogas. Og hvad sker der med det affald, som ikke anvendes til de påtænkte formål ?
Debat

Debat: Det bliver aldrig Arnes tur

”Det bliver aldrig Arnes tur – han har for længst valgt efterlønnen” var den fængende overskrift på en artikel, der blev bragt i en lang række aviser forleden. Den meget omtalte Arne, som har været en prominent del af socialdemokraternes reklamekampagne for valgløftet om tidligere folkepension til nedslidte danskere, har nemlig slet ikke tænkt sig at vente på, at Socialdemokraterne måske engang (måske ikke?) får fremlagt et konkret bud på, hvordan løftet til danskerne kan realiseres. Han skal nemlig på efterløn, når han fylder 64. Og det skal være ham vel undt. Ordningen eksisterer stadig, selvom flere socialdemokrater ynder at få det til at lyde som om, den er helt afskaffet. Ingen, der har betalt ind til efterlønsordningen, skal høre et ondt ord for, at de gør brug af denne ret. Men det er godt nok specielt, at Socialdemokraterne har valgt at bruge lige præcis den gode Arne Juhl så massivt i deres markedsføring, når de hele tiden har vidst, at de ikke kunne tilbyde ham en ordning, der var nær så attraktiv som efterlønnen. Nogen vil måske kalde det falsk markedsføring. Det er værd at fremhæve, fordi en tidligere folkepension jo i sagens natur vil betyde, at man får udbetalt den ydelse, som folkepensionister nu engang får. Det vil i øjeblikket sige et grundbeløb på 6.327 kr. om måneden før skat plus et pensionstillæg på op til 6.923 kr. (for enlige) afhængig af indtægt. For mange, især de der ikke kan få det fulde tillæg, vil det være en voldsom indkomstnedgang i de sidste år, inden man når den almindelige pensionsalder. Som alternativ hertil er den aftale om seniorpension, som den tidligere regering, DF og de Radikale forhandlede på plads inden valget, langt mere attraktiv. Socialdemokraterne har gjort, hvad de kan for at tale den ned under gulvtæppet. Men det er selvfølgelig kun, fordi den i realiteten fremstår som et glimrende alternativ til socialdemokraternes luftige valgløfte for nedslidte danskere. Her er fakta om seniorpension. Man skal visiteres til ordningen. Det vil sige, at det kun er reelt nedslidte, der vil få gavn af den. Det er rimeligt nok, synes jeg. Man kan gå fra op til seks år før. Og ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kr. pr. måned for enlige og 16.044 pr. måned for gifte/samlevende. Det er en rigtig god ordning, som vil komme mange nedslidte danskere til gavn. Hvis den socialdemokratiske regering ellers kan få sig taget sammen til at få den ført ud i virkeligheden, sådan som et flertal i Folketinget for ordningen forpligter dem til…