Biskop: Der er mere, der samler os, end der skiller os


Biskop: Der er mere, der samler os, end der skiller os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift
Foto: Soren Gylling
Debat. 

Det er også varmt i Serbien, kan jeg hilse og sige. Og alligevel ser jeg præster i lange sorte kjoler med langt skæg og sorte hatte spadsere rundt sammen med præster i sommerkjoler eller præsteskjorter. Ortodokse præster fra Østeuropa, anglikanske præster fra Vesteuropa og reformerte, lutherske, metodistiske præster og lægfolk mellem hinanden. Sammen med 500 andre delegerede fra de fleste af Europas kirker er jeg til Konferencen af Europæiske kirker - en organisation, der faktisk blev stiftet i Nyborg i 1959 for at holde samtalen åben mellem kirkerne både øst og vest for Jerntæppet.

For en som mig, der som barn og ung ikke havde fantasi til at forestille mig, at Muren ville falde og Europa blive "helet" , er det stort at opdag , hvor kort der er til Serbien. Efter den kolde krig kom som bekendt borgerkrigen i det gamle Jugoslavien, hvor serbere, kroatere og bosniere slog hinanden ihjel midt i Europa, og vores soldater var en del af FN-styrkerne - jeg har ikke før erkendt , hvor tæt på den krig var. Det forekom så langt væk. Men det er ikke langt væk - jeg spiste morgenmad i Haderslev og (sen) frokost i Novi Sad, byen, der ligger ved Donau som porten mellem vest og øst, engang imellem Europa og Osmannerriget, det tyrkiske rige, og senere en kampplads mellem europæere.

Hvad har de europæiske kirker at tale sammen om? Og hvad laver repræsentanter for folkekirken i Serbien? Med fire mio. medlemmer er vi en af de største evangelisk-lutherske kirker i verden. Har vi noget sige? Ja, det er hvad Konferencen af Europæiske kirker hviler på. At vi har noget at sige hinanden på tværs af landegrænser og på tværs kirkesamfund: Lutherske, ortodokse, baptister, adventister, kvækere og osv. Og at kirkerne har noget at sige ind i Europas samfund. I disse år er der kamp om symbolerne, om religiøse symboler i det offentlige rum.

Men her er det ikke symbolerne, men indholdet, det handler om: Hvad kan kristendommen bidrage med til Europas samfund? Overskrifterne er : Gæstfrihed, retfærdighed og håb. Hjælp till de nødlidende, arbejde for fælles løsninger på flygtningekrisen, styrkelse af menneskeværd, så mennesket ikke bare ses som en produktionsenhed og vores samfund ikke kun bæres af trangen til penge; arbejde for fælles og indbyrdes respekt mellem forskellige folkeslag og religioner, ja, kamp for freden. Fred i samfundene og fred mellem nationerne. Også genopdagelse af menneskets ansvar for naturen som en del af skaberværket ligger øverst på dagsordenen: Hvordan kan vi bidrage til at tænke og handle anderledes i forhold til naturen?

"Der er mange ting, der skiller os af historie, kultur og sprog og forskellige normer", sagde den sortklædte ortodokse biskop fra Vojvodina med sit lange grå skæg og sorte hat, "men der er langt flere ting, der forbinder os. Og det er alt det, vi er fælles om, som giver håb for fremtiden."

Ved en stor gudstjenenste på torvet midt i Novi Sad i sommeraftenen opbyggede unge mennesker fra Rusland, Norge , Holland, Grækenland, Tyskland, Ungarn, Italien osv.symbolsk er "bro". I Novi Sad blev broerne ødelagt under borgerkrigen i 1990'erne. Nu er der bygget nye. Det er den form for konkret håb, Europa og Verden har brug for nu - at det lader sig gøre at bygge nye broer mellem mennesker - fordi der er langt mere, der forbinder os, end det, der skiller os.

Biskop: Der er mere, der samler os, end der skiller os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce