Jeg kunne ikke ønske mig mere

Josue Medina Vazquez er troende og besøger ofte Viborg Domkirke, hvor han skal giftes med Søren Pape en gang til næste år. Foto: Mads Hansen

Jeg kunne ikke ønske mig mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var kærlighed til Danmarks justitsminister, der fik Josue Medina Vasquez til at forlade sit hjemland i Caribien. Nu bor han i Viborg, og i dag fortæller han, hvordan han mødte kærligheden.

Viborg: Sådan cirka 7600 kilometer i luftlinje er der fra Den Dominikanske Republik og så til Sct. Mogens Gade i Viborg, hvor 32-årige Josue Medina Vasquez bor med sin kæreste, landets justitsminister, Søren Pape Poulsen. Folkebladets udsendte har inviteret sig selv på besøg i parrets flotte lejlighed i latinerkvarteret og bliver allerede ved døren op til boligen på 1. sal modtaget med en varm omfavnelse og et par kindkys, som rigtig nok vidner om, at Josue Medina Vasquez i den grad er imødekommende, hjertevarm, gæstfri - og eksotisk.

Store krammere og kindkys er således ikke noget, man sådan normalt bliver mødt med, når hun er på besøg hos folk rundt omkring i kommunen, men med kæresten til justitsministeren kan det bare ligesom ikke være anderledes. Det står ret hurtigt klart for mig. Han ér bare glad, kærlig, imødekommende, beleven og gæstfri, den 32-årige Josue fra Caribien. Så er det sagt.

Men hvem er han så, Josue Medina Vasquez, som blev født i Caracas, Venezuelas hovedstad, i 1985, men som voksede op i Den Dominikanske Republik og af en enlig mor - faderen døde, da Josue var teenager - altid blev opfordret til at suge til sig af de fag, som den vakse dreng blev præsenteret for i skolen?

Engelsk, fransk, italiensk, portugisisk - og naturligvis modersmålet spansk - lærte Josue til perfektion, ligesom moderen sendte ham til klaverundervisning og i det hele taget animerede sin søn og hans to søskende - en yngre og en ældre - til at stræbe og dygtiggøre sig.

Og det gjorde han så, Josue Medina Vasquez; faktisk så meget så han på et prestigefyldt gymnasium blev en af de dygtigste elever og af selveste landets førstedame blev udpeget til at undervise yngre kammerater. Et tillidshverv, der betød, at Josues navn i dag står indgraveret på en af gymnasiets mure - noget, han i sommer fik lejlighed til at vise for sin kæreste og for Inger Støjberg, som var med parret fra Viborg på et par ugers ferie i Josues hjemland.

- I Danmark betyder hudfarven ikke noget, men på det gymnasium, hvor jeg gik, var der ikke mange farvede elever. Jeg var faktisk én af de eneste, siger Josue Medina Vasquez på en blanding af spansk og engelsk. Vi sidder ved et stort elipseformet bord i hans og Søren Pape Poulsens lejlighed, og da Josue, som ellers har et rigtig godt sprogøre, endnu ikke føler sig i stand til at gennemføre et interview på dansk, har vi på forhånd aftalt, at samtalen skal foregå på hans modersmål; alternativt på engelsk. Og det gør den så.

Josue Medina Vasquez er født ind i en traditionel middelklassefamilie. Moderen - hun bor i dag i Madrid - var sygeplejerske, og faderen arbejdede for det konservative parti i landet, så Josue Vasquez synes, det er lidt skægt - og nok også skæbnebestemt - at han nu er ringforlovet og på et tidspunkt også skal giftes med en konservativ partiformand og justitsminister i Danmark.

Det vender vi tilbage til. Først skal vi vide, hvordan Josue Medina Vasquez løb ind i en mand, som på det tidspunkt, hvor parret mødtes, var borgmester i Viborg, men som i begyndelsen kun fortalte den fremmede Josue, at han "arbejdede med politik".

Efter at være blevet student begyndte Josue Medina Vasquez at læse jura, og via et stipendium fik han mulighed for at studere i New York, hvor han samtidig fik job inden for FN. Atter havde han fået en anbefaling fra præsidentfruen i Den Dominikanske Republik, og samtidig - det var omkring 2010 - besluttede den eventyrlystne Josue sig for at slå sig ned i Spanien. Forinden havde han arbejdet som voluntør på Haiti, og det var i forbindelse med de jordskælv, der havde ramt landet af flere omgange.

I Spanien begyndte Josue at arbejde med eksklusive hudplejeprodukter, og som om det ikke var nok, blev han på samme tid hyret af sin tante til at arbejde i turist- og luftfartsbranchen. Et job, han stadig bevæger sig i.

Og så var det ellers, at skæbnen - den tror Josue nemlig på - ville det således, at en caribisk mand, som just havde bestået spansk indfødsretsprøve, og en dansk justitsminister, som dengang var borgmester i Viborg, begge to tilfældigvis havde nogle timers fri i Bruxelles, og derfor hver især gik en tur ud i byen.

Det var på Belgiens nationaldag, den 21. juli, og året var 2013. Søren Pape Poulsen var i Bruxelles i forbindelse med sit politiske arbejde, mens Josue, der var på vej til Caribien for at besøge sin familie, var mellemlandet i Belgiens hovedstad og derfor også ville slå nogle timer ihjel ved at se på byen.

- Der var masser af mennesker overalt, og man blev nærmest ført rundt i stimer, smiler Josue ved mindet om den skæbnesvangre dag i Bruxelles, hvor hans mørke øjne pludselig lige der i menneskemylderet kiggede ind i Søren Papes blå af slagsen.

"Hvad sker der her i byen?", "Hvad er det, de fejrer?", spurgte den fremmede mand, som altså senere skulle vise sig at blive justitsminister i Danmark. Josue svarede, at der vistnok var tale om en nationaldag, og så var det ellers, at de to fremmede - som næsten ikke kunne bevæge sig frit på grund af de mange mennesker - kom til at spadsere rundt i byen sammen de næste par timer.

De talte om løst og fast, og Josue fortæller, at Søren Pape på intet tidspunkt vigtede sig af at være borgmester. Næ, han forklarede bare, at han arbejdede med politik, og da et par timer var gået, og parret skiltes og gik hver sin vej, fik Josue lige i skyndingen stukket et visitkort i hånden. Et vistikort, han stak i lommen og ellers først tilfældigt - eller skæbnebestemt - kom til at kigge på lidt senere.

Josues telefon var dagen før besøget i Bruxelles blevet stjålet i Spanien, så han kunne ikke engang taste sit nye bekendtskabs navn ind på telefonen - hvor gerne han end ville.

Nogle måneder gik, og en dag faldt Josue så over det visitkort, han havde fået stukket i hånden af en fremmed Søren Pape fra Danmark den dag i Bruxelles, og så satte den mørke mand sig hen til computeren og gik ind på Facebook, hvor han anmodede om et virtuelt venskab med den charmerende borgmester fra Viborg.

Anmodningen blev accepteret, og efter nogle måneders skriven frem og tilbage - det var i december 2013 - var det så, at Josue takkede ja til at besøge Søren i Viborg.

- Jeg kendte Danmark som et rigtig godt land med stor fokus på miljøet. Jeg kendte til de mange vindmøller og det rene drikkevand, men at jeg skulle ende med at bo her, havde jeg alligevel aldrig troet, siger Josue Medina Vasquez og smiler stort.

Han fortæller med ivrig gestik, en høj, klar, glad stemme og et vindende smil, som synes at sidde permanent på ham, om den lille uge, han besøgte sin nye ven, og efter visitten i Viborg rejste han så tilbage til Mallorca, hvor han boede på daværende tidspunkt.

Stadig var der kun tale om et rigtig godt venskab de to mænd imellem, men lige så langsomt blev skriverierne, der bl.a. afslørede fælles politiske holdninger, mere og mere fortrolige. Josue kom tilbage på besøg i Viborg, og lige så stille måtte han og Søren så indsé, at det skulle være de to. Ikke bare som venner, men som kærester.

Et par år gik så med besøg hos hinanden i hhv. Viborg og Spanien, og den 14. februar 2015 skete der så to skelsættende begivenheder ikke bare i Danmark, men også i Josue og Sørens fælles liv. Den 14. februar for snart tre år siden friede Søren til Josue. Det foregik på et af Viborg-egnens smukkeste steder, nemlig ved Hald Sø, og selv om justitsministeren, som dengang var partiformand, havde besluttet sig for en mobilløs dag og aften, så lod det sig desværre ikke gøre.

Et terrorangreb to steder i København akkurat på den aften, hvor Josue og Søren havde bestilt bord på Niels Bugges Kro og ville fejre kærligheden, betød, at partiformandens mobil, som ganske vist var sat på lydløs, vibrerede flere gange i inderlommen på Søren Pape, så det resulterede i, at aftenen slet ikke blev, som de to havde planlagt.

- Vi fik aldrig spist den dessert, vi havde bestilt, for da der blev ringet til Niels Bugges Kro fra det konservative hovedkontor i København, forlod vi stedet med det samme. Søren talte i telefon med Helle Thorning-Schmidt i bilen hjem, mindes Josue og ser for første gang i samtalen meget alvorlig ud.

Han fortæller, at han og hans forlovede deler interessen for politik, og at politiske samtaler i det hele taget fylder meget i det fælles hjem i Sct. Mogens Gade. Interessen for bøger og musik, for kirken og for kongehuset, deler Josue Medina Vasquez og Søren Pape Poulsen også, og med lys i øjnene fortæller Josue begejstret om de to gange, han har mødt Dronning Margrethe, som han kalder "spændende, dygtig og en repræsentant for gode værdier".

Vi kigger os lidt omkring i lejligheden, og Josue Medina Vasquez beretter om det hyggelige i at lave mad sammen, om samværet med Sørens forældre, om søndagene, hvor parret som regel går til gudstjeneste i domkirken og bagefter spiser frokost et sted i byen. Justitsministerens kæreste fortæller også om den fine modtagelse, han har fået i Viborg, og at han glæder sig over den store tolerance og imødekommenhed, som ikke bare viborgenserne, men også danskerne i det hele taget udviser over for fremmede.

Og så går vi ellers uden for og over i domkirken, hvor fotografen skyder nogle billeder af den halvoffentlige person, som Josue godt ved, at han nu er blevet qua kæresteforholdet til justitsministeren.

- Det har jeg det helt fint med, smiler den belevne mand med det tydelige caribiske blod i årerne. Han holder galant den store domkirkedør for avisens udsendte og siger, da vi skridter over brostenene og nærmer os det hjem, der har været hans i to år nu:

- Jeg kunne ikke ønske mig mere. Jeg tror, det var skæbnen, der bragte Søren og mig sammen, og det er en dejlig tanke at gå videre ud i livet med.

Og så er samtalen med Josue Medina Vasquez slut. Han siger farvel på samme hjertevarme måde, som han modtog mig to timer tidligere: med et stort smil, et kæmpe knus og en hel masse kindkys.

Ingen tvivl om, at Josue har det godt. I Danmark, i Viborg, med sig selv og med sin Søren.

Det er med glæde, Josue Medina Vazquez tænker på den modtagelse, han har fået i Danmark.
Det er med glæde, Josue Medina Vazquez tænker på den modtagelse, han har fået i Danmark.
Josue Medina Vazquez er vant til at færdes i de store metropoler, men han har fundet et godt, fast ståted i den hyggelige bolig lige over for Viborg Domkirke. Foto: Mads Hansen
Josue Medina Vazquez er vant til at færdes i de store metropoler, men han har fundet et godt, fast ståted i den hyggelige bolig lige over for Viborg Domkirke. Foto: Mads Hansen

Jeg kunne ikke ønske mig mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce